To indsatsledervogne forulykkede med få dages mellemrum

I sidste uge gik det galt for to indsatsledere, der begge forulykkede under brandudrykninger. Onsdag var det en indsatsleder fra ETK Brand og Redning i Køge, der kørte galt, mens han var på vej til en alarm i Store Heddinge, og lørdag var det så en indsatsleder fra Nordjyllands Beredskab, som i Aalborg ramte to biler under en udrykning. Ingen af indsatslederne kom til skade.

Indsatslederen fra Køge forulykkede mellem Strøby og Klippinge, mens han var på vej til en melding om gaslækage i Store Heddinge. Indsatsledervognen kørte af vejen i en solo-ulykke, hvorefter den rullede rundt. Der skete kun materiel skade, som til gengæld var omfattende.

Ulykken i Aalborg skete i et lyskryds, hvor indsatslederen ramte en personbil og derefter en mindre lastbil. Også her skete der kun materiel skade.

Fotos (fra Aalborg): Rasmus Skaftved

Annonce