Det er ikke kun på ambulanceområdet, at der har været problemer med at sikre fair konkurrence. Når brandslukning har været i udbud, har Falcks lokale ledelse og tillidsfolk saboteret overgangen til konkurrenter, og samtidig har der været besynderlige kontakter mellem lokalpolitikere og Falcks ledelse. Det mener Vejles tidligere beredskabschef.
Vejle Kommunes tidligere beredskabschef, Ole Borch, beskriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten de erfaringer, som han har gjort sig, da hans brandvæsen var i direkte konkurrence med Falck.
Baggrunden er, at Vejle Brandvæsen i 1997 overtog brandslukningen i nabokommunen Hedensted fra Falck, hvorefter brandvæsenet i 2008 fik kontrakt på brandslukning i hele den sammenlagte og nu meget større Hedensted Kommune. I begge tilfælde på baggrund af udbudsrunder, hvor Vejle Brandvæsen var billigere end Falck.
”På dette område har der også været en kultur hos Falck omkring brandslukningsopgaverne i kommunerne, hvor Falck har anset sig som de eneste, der ’kan levere varen’. Jeg har personligt 27 års erfaring som kommunal beredskabschef og har oplevet Falcks metoder – specielt på områder, hvor der har været udbud”, skriver Ole Borch.
Kommuner manglede vilje til konkurrence
Ifølge den tidligere beredskabschef har en del af problemet ikke været Falck, men derimod kommunernes manglende vilje til at overveje alternativer til Falck:
”I min tid som beredskabschef har jeg flere gange budt på opgaver i nabokommunerne, selvfølgelig efter godkendelse i min egen kommune, som loven giver mulighed for. Og næsten altid oplevet en situation, hvor de pågældende kommuner slet ikke helhjertet har ønsket konkurrence, men tværtimod har opfatte udbudssituationen som noget påtvunget. Jeg har sågar oplevet en kommune, hvor man efter en afsluttet udbudsforretning har meddelt, at så ’må man jo forhandle med Falck’. Heldigvis havde jeg juridisk bistand til at meddele den pågældende kommune, at de i så fald ville overtræde alle gældende regler m.v. Det blev så os som kommunalt naboberedskab, der overtog opgaven – og varetog den i 10 år, hvor den pågældende kommune i kontraktperioden sparede ca. 3 mio. kr. på opgaven, mens det kommunale naboberedskab også tjente penge, inden for de rammer, som Indenrigsministeriet havde fastlagt”.
Processen blev saboteret
”I den forbindelse skal jeg ikke undlade at nævne, at Falcks koncernchef i pressen udtalte, at det var meget betænkeligt og sikkert en situation, hvor min kommune ville ’betale’ for opgaven. Efter 10 år – og en kommunalreform – blev der så mulighed for at byde på opgaven i den nye store nabokommune, og det gjorde vi selvfølgelig – og vandt. Men bestemt ikke til Falcks tilfredshed. Selv om Falcks kontraktchef og jeg under processen var enige om, at ’det skulle gå ordentligt til’, blev hele processen stort set saboteret af Falcks lokale ledelse – og i øvrigt også af de tillidsfolk m.v, som lokalt gjorde stort set alt for at hindre en god og rimelig opstart”, fortæller Ole Borch – og fortsætter:
”Men vi tog kampen op og gjorde i løbet af ca. et år et stort arbejde for at få organisationen til at fungere – organisatorisk, men specielt ift. personalet, der på alle fire brandstationer er deltidsansatte. Det betyder, at denne opgave ikke er deres primære levebrød, og derfor kan de jo have holdninger, der aldrig ville være der ved en fuldtidsansættelse. Der kan de jo rimelig omkostningsfrit ’sjakre’ med aftaler m.v. Men vi kom i mål og havde opgaven i 10 år. Den nye nabokommune tjente penge, og vi tjente penge, så alle burde være lykkelige. Nu er Falck så tilbage som entreprenør, men kun fordi det nye naboberedskab ikke ønskede at byde – der er jo altid arbejde ved at være aktiv”.
Tæt parløb med fagforbund og politikere
Den tidligere beredskabschef slutter af med denne betragtning:
”Falck har gennem tiderne haft et meget tæt – og måske også besynderligt godt – forhold til SiD og efterfølgende 3F. Det er min klare opfattelse, at netop dette nære forhold også har bidraget til den besynderlige situation, der har været på ambulanceområdet. Ikke at et godt forhold til et fagforbund i sig selv er dårligt – nej, det kan være afgørende for en virksomheds virke. Men i dette tilfælde har der været tale om en sammenhæng, der ofte har været svær at forstå. Ledelsen i Falck og centrale dele af 3F har haft endda meget nære forbindelser. Her vil jeg også nævne de – meget besynderlige – kontakter mellem lokalpolitikere og Falcks ledelse, hvor meget blev ’aftalt’ uden for dagsorden. Monopoler er aldrig gode – hvad enten de er offentlige eller private”.
