Sygefraværet blandt brandfolkene i Københavns Brandvæsen er fra 2011 til 2012 steget fra i gennemsnit 12,9 dage om året til 17,4 dage. Det viser nye tal fra Københavns Brandvæsen. Det stigende sygefravær kommer bag på brandvæsenets ledelse, som ellers havde ventet, at sundhedstiltag som f.eks. daglig motion, frugtordning og omsorgssamtaler ville have fået sygefraværet til at falde. Derfor mener brandvæsenets ledelse heller ikke, at der var budgetteret med et urealistisk lavt sygefravær i 2012, og brandvæsenet forventer fortsat, at sygefraværet vil falde i år.
Forventningen i Københavns Brandvæsen har været et sygefravær på i gennemsnit 11,3 dage for brandfolkene. Men i 2012 nåede sygefraværet op på 17,4 dage, og det var en kraftig stigning i forhold til 2011, hvor brandfolkene i gennemsnit var syge 12,9 dage om året. Sygefraværet lå dog fortsat en del under rekorden i 2008, hvor der var 22,63 sygedage pr. brandmand.
Sygefravær er som udgangspunkt indregnet i Københavns Brandvæsens budget, hvor der opereres med en daglig bemanding på 67 mand til at dække de 63 plader i beredskabet. Ved som standard at have fire mand ekstra på vagt reduceres udgifterne til indkaldelse af erstatningsmandskab ved sygdom. Men i 2012 steg sygefraværet så meget, at det gav uventet store udgifter til erstatningsmandskab, og det er blevet håndteret ved at udskyde driftsudgifter fra 2012 til 2013.
Samlet kostede det ekstra sygefravær 4 mio. kr. i 2012, mens et fortsat højt sygefravær i år vil koste yderligere 3 mio. kr. Det har givet behov for den akutte spareplan, der udpeger besparelser på ca. 7 mio. kr. i det daglige beredskab.
Borgmester: Har budgettet være urealistisk?
Spareplanen har fået teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal til at sætte spørgsmålstegn ved, om Københavns Brandvæsens budget har været realistisk.
Københavns Brandvæsens ledelse mener imidlertid ikke, at en målsætning om 11,3 sygedage pr. brandmand har været urealistisk. Brandvæsenet peger således på, at man forventede, at forskellige sundhedstiltag, der er blevet del af hverdagen – blandt andet to timers daglig motion, frugtordning, ny fraværspolitik og hyppige omsorgssamtaler – ville have ført til, at sygefraværet også i 2012 var faldet. Men den forventning viste sig altså ikke at holde.
”Det er brandvæsenets formodning, at særligt et stigende fravær på grund af langtidssygdom hos brandfolkene kan skyldes den belastning, som ældre brandfolk har fået, da de indgik i ambulancetjenesten. Den formodning baseres på de tilbagemeldinger, vi har fået fra de faglige repræsentanter og på det faktum, at man på daværende tidspunkt ikke havde de samme hjælpemidler til løft på bl.a. trapper som i dag”, lyder det fra Københavns Brandvæsen, der tidligere har peget på, at aldersprofilen blandt brandfolkene fremadrettet vil gøre det vanskeligt at reducere sygefraværet.
Forventer et faldende sygefravær
Københavns Brandvæsen understreger dog nu, at man har en forventning om, at kombinationen af allerede gennemførte og nye tiltag vil medføre, at sygefraværet falder.
Ifølge brandvæsenet arbejdes der internt i brandvæsenet med to spor: På kort sigt skal der findes besparelser ved at reducere det daglige beredskab i perioder med stort sygefravær, mens der på længere sigt skal ske en generelt reduktion af udgifterne i brandvæsenet samt fokuseres på at nedbringe sygefraværet. De langsigtede udgiftsreduktioner vil dog ikke kunne få fuld effekt i 2013.
