Retningslinjerne for indsatsledelse giver mulighed for, at der indledes en livreddende indsats i et risikoområde, hvor der f.eks. er sket et terrorangreb, selv om området endnu ikke er erklæret risikofrit for brand- og redningsfolk. Forudsætningen er dog, at det som udgangspunkt kun sker i de dele af området, hvor der ikke er direkte kontakt med gerningsmænd. Det fastslår Beredskabsstyrelsen.
Det er folketingsmedlem Mette Reismann fra Socialdemokraterne, der har rejst spørgsmålet om, hvorvidt det er i overensstemmelse med retningslinjerne for indsatsledelse (REFIL), hvis brandfolks indsats foregår i de dele af et risikoområde, hvor der er direkte kontakt med gerningsmænd, f.eks. ved terrorangreb og lignende.
I en udtalelse om spørgsmålet skriver Beredskabsstyrelsen:
”Det fremgår af Retningslinjer for indsatsledelse i afsnittet om sikkerhedshændelser (afsnit 5.4) bl.a., at indsatsen i et risikoområde afhænger af en række vurderinger i den konkrete situation. Ofte vil det således i opstarten af en indsats være uklart, hvad der er det aktuelle risikobillede, som også ofte er dynamisk.
Selvom området som helhed ikke kan erklæres for risikofrit, kan der arbejdes ud fra, at en livreddende indsats kan indledes i de dele af området, hvor der ikke er direkte kontakt med gerningsmænd. Indsatsen skal som udgangspunkt pågå i de dele af det berørte område, hvor der ikke er direkte kontakt med gerningsmænd.
Indsatsen beror på Indsatsleder Politis vurdering af risikoen for konfrontation med gerningsmænd og vil bygge på, om det er kendt, hvor gerningsmænd befinder sig samt hvilke handlinger, trusler (eks. IED/eksplosion, CBRN, brand) og hvilke typer våben, der trues med.
Det er således i overensstemmelse med retningslinjerne, at redningsberedskabet efter en konkret vurdering fra politiets indsatsleder indsættes i de dele af det berørte område, hvor der som udgangspunkt ikke er direkte kontakt med gerningsmænd.”
