Er brandvæsenernes oprydning efter færdselsuheld en akut beredskabsopgave, som brandvæsenerne selv skal afholde udgiften til? Eller er det en serviceopgave, som bilens forsikringsselskab skal betale for? Det strides forsikringsselskaber og brandvæsener i øjeblikket om, og hvis brandvæsenerne taber striden, kan det medføre en millionregning til skatteyderne.
Striden mellem forsikringsselskaber og brandvæsener handler om beredskabslovens § 12. Denne bestemmelse indebærer, at ”det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker”. Men hvordan skal det fortolkes i forhold til indsatsen efter færdselsuheld?
Hos brandvæsenerne anerkender man, at en akutte og den forebyggende opgave for at undgå at et færdselsuheld spreder sig, eksempelvis i forbindelse med olie- og benzinspild, ligger indenfor beredskabslovens rammer. Det indebærer, at brandvæsenerne selv skal afholde udgiften til disse opgaver. Derimod mener brandvæsenerne, at den øvrige oprydning er en serviceopgave, som skal betales af skadevolderen – altså i praksis forsikringsselskaberne. Forsikringsselskaberne mener derimod, at alle oprydningsopgaver er omfattet af beredskabsloven, og derfor har de det seneste års tid afvist at betale brandvæsenernes regninger for oprydningsopgaver.
Domstolene skal afgøre strid
I øjeblikket er en konkret sag under behandling ved domstolene, og den kan blive afgørende for, hvor regningen ender. Hvis brandvæsenerne taber striden med forsikringsselskaberne, kan det bliver dyrt for skatteborgerne. Alene hos det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen viser en opgørelse således, at brandvæsenet vil miste op til 1 mio. kr. om året, hvis oprydningsopgaverne skal løses indenfor beredskabslovens rammer – og altså uden mulighed for at sende en regning.
Men selv hvis brandvæsenerne sejrer over forsikringsselskaberne, så er problemerne ikke løst. Hvis oprydningsopgaverne ikke er omfattet af beredskabsloven, skal brandvæsenerne nemlig stadig have lovhjemmel til at kunne sende en regning til forsikringsselskaberne. Det har ikke tidligere været et problem, for vejloven giver mulighed for, at vejmyndigheden efter et færdselsuheld kan foretage oprydning og renholdelse af et vejareal for skadevolderens regning. Men problemet er, at vejmyndigheden oftest vil være kommunen. Dermed kan de fælleskommunale brandvæsener, der er selvstændige institutioner. Konkret betyder det, at regningerne skal sendes via kommunerne, herunder at kommunerne i princippet skal have godkendt, at det pågældende oprydnings- eller renholdelsesarbejde igangsættes.
En arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen er i øjeblikket ved at udarbejde en analyse af erfaringerne med den nye struktur i beredskabet. Blandt emnerne er utilsigtede konsekvenser, eksempelvis at beredskaberne ikke længere har den nødvendige lovhjemmel som følge af at de ikke længere indgår i den kommunale enhedsforvaltning.