Stor havmiljøøvelse ved Gilleleje

Et større olietankskib støder på grund nord for Gilleleje. Skibet er lastet med heavy fuel olie, og ved grundstødningen flyder en stor mængde olie ud i havet og truer med at ramme en stor del af kysten ved Gilleleje. Det er scenariet, når Søværnet, politiet, Beredskabsstyrelsen, kommunens beredskab, regionen og totalforsvaret gennemfører en omfattede havmiljøøvelse.

Tirsdag og onsdag i denne uge vil farvandet nord for Gilleleje, havnen og kystområderne omkring summe af aktivitet. En lang række myndigheder træner samarbejdet for at kunne håndtere en situation, hvor der sket en alvorlig og omfattende forurening af havet, der truer med at ramme land.

Udover en omfattende olieforurening indebærer scenariet, at tre besætningsmedlemmer ved grundstødningen falder over bord. I forbindelse med myndighedernes indsats på stedet ankommer flere miljøaktivister endvidere, både til lands og til vands.

Øvelsen afholdes som fuldskalaøvelse på taktisk og operationelt niveau, herunder den lokale beredskabsstab.

Øvelsen begynder tirsdag morgen kl. 9 og fortsætter til kl. 16. Onsdag kl. 9 fortsætter øvelsen, der varer til kl. 16, og her vil indsatsen målrette sig mod den tværfaglige koordinering af oprydningsindsatsen. Det lokale redningsberedskab og Beredskabsstyrelsen vil i en del af området i og omkring Gilleleje Havn udføre fysisk afværgelse, og træne opsamling af olie i

Annonce