Fremover skal alle danske brandkøretøjer måske være orange. Ifølge Deloittes nye analyse af beredskabets struktur vil det i hvert fald være billigst for samfundet, hvis Beredskabsstyrelsen overtager al brandslukning, således at redningsberedskabet udelukkende bliver en statslig opgave. Alene på lønninger til ledelsen vil der ifølge Deloitte kunne spares 56 mio. kr. om året. Den samlede bemanding kan reduceres med godt 550 medarbejdere, 180 køretøjer kan udfases, og på bundlinjen vil besparelsen blive på 432 mio. kr. om året. Samtidig vurderer konsulenterne, at brandkøretøjerne trods nedlæggelse af en række brandstationer vil nå hurtigere frem.
Konsulentfirmaet Deloitte har for Forsvarsministeriet og Finansministeriet foretaget en omfattende analyse af fire forskellige modeller for en egentlig strukturreform af det danske redningsberedskab.
Modellerne vil indebære en større eller mindre omlægning af beredskabet, hvor den mindst indgribende model bygger på den eksisterende struktur, men med et tættere samarbejde mellem kommunerne, mens den mest indgribende model etablerer et statsbrandvæsen.
Model I: Tværkommunale samarbejder
I den første model overgår de statslige beredskabscentre til 24 frivillige kommunale samarbejder. Kommunerne opfordres således til at udvide og udvikle formelle samarbejder, især i forhold til dimensionering, beredskabsplanlægning, disponering, indsættelse, assistance og leverandørstyring. I denne model vurderes det ikke hensigtsmæssigt med værnepligt. Katastrofeberedskabet mobiliseres med udgangspunkt i mandskab fra basisberedskabet og kan ledes af kommunerne og eventuelt Beredskabsstyrelsen.
I model I kan der ifølge Deloitte nedlægges 11 brandstationer. Deloitte vurderer imidlertid, at den gennemsnitlige responstid i byområderne alligevel vil falde fra i dag 07:25 minutter til 06:53 minutter, mens den på landet vil falde fra 10:15 minutter til 06:48 minutter.
Stationslukningerne medfører, at 86 brandkøretøjer kan udfases, og medregner man de køretøjer, som forsvinder på grund af lukningen af støttepunkterne, kan der i alt udfases 141 køretøjer.
De lukkede stationer vil i sig selv også føre til, at 58 fuldtidsstillinger kan nedlægges, mens 211 deltidsbrandfolk mister deres job. Desuden bliver der 66 færre frivillige. Der vil dog skulle ske meransættelser andre steder, så den samlede personalereduktion vil blive på 233 mand.
Med model I kan antallet af beredskabschefer reduceres til 24, som hver vil få en årsløn på ca. 745.000 kr. Desuden skal hvert beredskabssamarbejde have en viceberedskabschef, en teknisk servicechef og en administrationschef, så chefgruppen på landsplan kommer til at bestå af 68 medarbejdere. Desuden skal der være 48 beredskabsinspektører og fem særlige stationschefer, men alt i alt kan lønudgiften til ledere reduceres fra i dag 123 mio. kr. til 97 mio. kr.
På bundlinjen vurderer Deloitte, at model I vil give en besparelse på 342,5 mio. kr.
Model II: Tolv kommunale beredskabsselskaber
I model II samles de kommunale redningsberedskaber i tolv forpligtende samarbejder, der bliver forankret i beredskabsselskaber. Beredskabsselskaberne får samme geografiske afgræsning som politikredsene.
De kapaciteter, som de eksisterende statslige beredskabscentre og støttepunkterne råder over, overgår efter nærmere vurdering til beredskabsselskaberne. Beredskabsselskaberne udarbejder risikovurdering og oplæg til serviceniveau, herunder dimensionering, beredskabsplanlægning, disponering mv., med henblik på godkendelse fra de omfattede kommunalbestyrelser. I dette scenarie vurderes det ikke hensigtsmæssigt med værnepligt. Katastrofeberedskabet mobiliseres med udgangspunkt i mandskab fra basisberedskabet og kan ledes af kommunerne og eventuelt Beredskabsstyrelsen.
I model II mener Deloitte, at det vil være muligt at spare 13 brandstationer væk. Dermed kan beredskabets samlede vognpark reduceres fra 3.076 enheder til 2.920 enheder.
Deloitte vurderer, at de gennemsnitlige responstid i byområderne vil falde fra i dag 07:25 minutter til 07:00 minutter, mens den på landet vil falde fra 10:15 minutter til 09:55 minutter.
På personalesiden vil der med model II kunne nedlægges 131 fuldtidsstillinger, mens 228 deltidsbrandfolk kan spares væk. Desuden bliver der behov for 66 færre frivillige.
Beredskabsselskaberne vil skulle ledes af hver deres direktør, som vil få en årsløn på 1,025 mio. kr. Desuden skal der i hvert selskab være en operativ chef, en forebyggelseschef, en teknisk servicechef, en administrationschef og en frivillighedskoordinator. Det giver på landsplan en chefgruppe på 72 medarbejdere, der suppleres med 36 beredskabsinspektører og fem særlige stationschefer, og dermed kan der på ledelsens lønninger spares 45 mio. kr. i forhold til i dag.
Samlet giver modellen ifølge Deloitte en besparelse på 388,8 mio. kr. om året.
Model III: Tolv statslige beredskabskredse
Med denne model overtager Beredskabsstyrelsen det samlede ansvar for redningsberedskabet og dermed også driften af alle landets brandstationer. Ansvaret for den operative opgavevaretagelse forankres i tolv beredskabskredse med samme geografiske afgræsning som politikredsene.
Beredskabsstyrelsen og beredskabskredsene udarbejder risikovurderinger og fastlægger serviceniveauer, herunder dimensionering, beredskabsplanlægning, disponering mv., i dialog med kommunerne. De kapaciteter, som de eksisterende statslige beredskabscentre og støttepunkter råder over, fordeles efter nærmere vurdering til beredskabskredsene. Dette scenarie vurderes at kunne gennemføres både med og uden værnepligt. Katastrofeberedskabet mobiliseres og ledes af Beredskabsstyrelsen.
Modellen gør det muligt at lukke 11 brandstationer, og dermed kan der spares 183 køretøjer væk. De øvrige brandstationer videreføres, men bliver nu – ligesom politiet – en del af staten og ikke kommunen.
Deloitte vurderer imidlertid, at de gennemsnitlige responstid i byområderne vil falde fra i dag 07:25 minutter til 07:19 minutter, mens den på landet vil falde fra 10:15 minutter til 09:56 minutter.
Et statsligt beredskab vil også føre til, at antallet af medarbejdere i beredskabet kan reduceres kraftigt. 248 fuldtidsmedarbejdere, 387 deltidsbrandfolk og 66 frivillige vil således som udgangspunkt skulle forlade beredskabet, men en opgradering af eksisterende stationer vil dog reducere personalebesparelserne til 558 mand.
Ledelsen af hver af de 12 beredskabskredse vil bestå af en kredsdirektør, en operativ chef, en udviklingschef, en teknisk servicechef og en frivillighedskoordinator. Dertil kommer 68 beredskabsinspektører og fem særlige stationschefer, og det vil i alt give en besparelse på 36 mio. kr.
I alt vil model III spare 411,8 mio. kr.
Model IV: Fem statslige beredskabskredse
Denne model svarer i vid udstrækning til model III, men der opnås en yderligere besparelse ved at der er færre, men større kredse. Den operative opgavevaretagelse forankres således i fem kredse, der skal være sammenfaldende med de eksisterende beredskabscentres geografiske afgrænsning.
Dette scenarie vurderes at kunne gennemføres med og uden værnepligt. Katastrofeberedskabet mobiliseres og ledes af Beredskabsstyrelsen.
Ændringerne på materiel og personel er de samme som i model III. I ledelsesstrukturen vil der dog udvidet med en stilling som forebyggelseschef, og kredsdirektøren vil skulle have en lønstigning til 1,369 mio. kr. Da der kun skal være fem af hver chefstilling – og da antallet af ekstra beredskabsinspektører kan reduceres til 20 – stiger besparelserne på ledelseslønninger dog til 55,9 mio. kr.
Samlet vil model IV give en besparelse på 431,9 mio. kr.
Læs mere om budgetanalysen på BeredskabsInfo i de kommende dage.
