Alle redningsberedskaber ønsker at være så effektive som muligt, og det er sundt at undersøge, om beredskabet kan levere den samme eller måske endda bedre kvalitet for færre penge. Men erfaringen viser, at teoretiske beregninger af effekten ved omstruktureringer kan slå fejl, og samtidig kan effektiviseringer opnås uden at etablere et statsbrandvæsen – et statsbrandvæsen, som i øvrigt risikerer at blive en sovepude i forhold for såvel kvalitet som pris. Det skriver beredskabschef Per Boye fra Lejre Brandvæsen og stud.scient.pol. Casper L. J. Christensen i denne kommentar til Deloittes budgetanalyse.
Af Per Boye, beredskabschef, Lejre Brandvæsen, og Casper L. J. Christensen, stud.scient.pol.
”Fremover skal alle danske brandkøretøjer måske være orange. Ifølge Deloittes nye analyse af beredskabets struktur vil det i hvert fald være billigst for samfundet, hvis Beredskabsstyrelsen overtager al brandslukning, således at redningsberedskabet udelukkende bliver en statslig opgave”. Sådan skriver internetmediet Beredskabsinfo.dk i en artikel omhandlende hvordan det danske redningsberedskab fremadrettet kan blive mere trimmet omkostningsmæssigt, hvis model 4 omkring statsbrandvæsen vælges. Og det lyder vel egentligt meget fornuftigt – eller gør det?
Et dansk redningsberedskab, som er effektivt og samtidigt mindst muligt omkostningstungt, må være den ønskværdige parameter for ethvert redningsberedskab. Og ja, det er givetvis sundt at undersøge, hvordan det danske redningsberedskab kan blive mere omkostningsdygtigt til den samme eller måske ligefrem en bedre kvalitet. Men der er (desværre) også et punkt for, hvor meget mere man i Danmark kan skrue ned for vores redningsberedskabsøkonomi, og hvor omkostningsdygtigt et redningsberedskab kan blive – uden at det går ud over kvaliteten.
Er der noget, som kan slå fejl, så er det teoretiske beregninger
Det danske redningsberedskab er senest om end ikke blevet reformeret, så er det i hvert fald blevet omstruktureret og sammenlagt i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 2007. Vores antagelser og frygt vedrørende omstruktureringerne, som kom i kølvandet i forbindelse med kommunesammenlægningerne i 2007, er så at sige, at man sår et træ uden at lade det vokse sig stort. Man risikerer at slå effekter ned, som kommunesammenlægningen ellers medførte, og som først nu er ved at indtræde rundt om i redningsberedskaberne. Denne kritik hænger i fin tråd med vores senere kritik i dette debatindlæg, idet man risikerer, såfremt den omtalte besparelse på ca. 430 mio. kr. opnås, at effekterne af denne besparelse flader ud over tid. Det skal forstås sådan, at man med statsbrandvæsen skaber monopol – til skade for prisen på redningsberedskabet, og dermed også fordyrer redningsberedskabet i forhold til skatteyderne.
Til sammenligning kan det bl.a. fremhæves, at argumentationen for at indføre kommunalreformen tilbage i 2007 gik på, at en centralisering og en specialisering vil kunne være med til at mindske udgifterne til kommunernes drift og dermed skabe billigere kommuner. Men der er som sådan ikke noget, som indtil videre tyder på billigere kommuner – man kunne muligvis sige, at også her tog den teoretiske beregning fejl? Sammenligningen er ganske givet, måske, ikke helt retfærdig – og det er vi godt klar over – men pointen er, at mens beregninger dengang påviste billigere kommuner, så viser beregningerne, som Deloitte har udarbejdet, det samme angående redningsberedskabet i Danmark, altså et billigere redningsberedskab. Vores kritik er ikke møntet på Deloittes beregninger, for de er velsagtens udarbejdet på velansete beregningsmetoder med det kommissorium og de mål for øje, som bestilleren har bedt om. I stedet går vores kritik på, at antagelserne og præmisserne for disse beregninger bygger på ’et halvt bud og halvt gæt’ vedrørende fremtidens redningsberedskab. Desuden er der det aspekt, at beregningerne og selve budgetanalysen har til formål at finde besparelser, og så er det vel naturligt for et selskab som Deloitte at finde sådanne besparelser – deres opgave er jo formålsorienteret, med besparelser for øje. Vores pointe er såmænd bare, at hvis der er noget, som kan slå fejl, så er det beregninger.
Flådestyring kan sagtens implementeres uden statsbrandvæsen
Det synes ligeledes ”mistænkeligt”, at budgetanalysen fremhæver, at responstiderne (dvs. tiden fra alarmen modtages til der er et redningskøretøj(er) fremme på skadestedet) vil kunne nedbringes, selvom der nedlægges brandstationer. Dette må bero på et flådestyringsprincip, idet man fremhæver, at fuldtidsbrandmandsstaben skal reduceres. Det vil givetvis betyde, at de borgere, som i dag har en brandstation tæt på dem, og hvor denne brandstation fremover skal lukkes, ja, de må vente længere tid fremover, når det brænder eller de på anden måde skal reddes af deres lokale redningsberedskab (eller det nærmeste redningsberedskab?).
Flådestyringsprincippet sænker muligvis responstiden, men den vil uden tvivl også forlænge responstiden for dem, som i dag vil kunne få en hurtig servicering af redningsberedskabet. Det må siges at være stærkt kritisabelt. Man kunne jo sagtens indarbejde tværkommunalt samarbejde og flådestyring uden at nedlægge brandstationer. Herudover er der det aspekt, at et lokalt og kommunalt beredskab er udtryk for et nærhedsprincip, mens en centralisering ved et statsbrandvæsen vil føre redningsberedskabet længere væk fra den enkelte borger, den enkelte virksomhed og den enkelte institution. Man risikerer så at sige at distancere redningsberedskabet som en ”fjern” institution for borgerne og fremtidens brugere af redningsberedskabets akutopgaver.
Statsbrandvæsen vil blive en sovepude – for såvel kvalitet og pris
Det danske beredskabsområde er i dag er præget af konkurrence, idet beredskabstjenesten jævnligt udbydes. Som vi tidligere var kort inde på, risikerer man, at en eventuel besparelse over tid vil forvandle sig til en fornyet fordyrelse af det danske redningsberedskab.
Som tingene er i dag, så betyder konkurrenceelementet, at hvad enten det er et kommunalt redningsberedskab, Falck, statens redningsberedskab eller et helt fjerde ”selskab”, som varetager redningsberedskabet, så er prisen presset maksimalt, eftersom der hersker markedslignende forhold på redningsberedskabsområdet i Danmark. Dette konkurrenceforhold vil man uomtvisteligt miste, hvis man opretter et statsbrandvæsen i Danmark.
Man risikerer, at selve redningsberedskabsområdet bliver en sovepude for et statsbrandvæsen, idet deres monopol ikke udfordres. Dette gælder såvel for prisen som for kvaliteten – det kan borgerne muligvis forvente at skulle acceptere, men hvis serviceniveauet forringes og dette har menneskelige konsekvenser, skal beslutningstagerne blot stille sig i kø for at forklare, hvorfor det danske beredskab er som det ”bliver”.
Alt i alt synes vi, det er stærkt tvivlsomt, om man kan effektivisere det danske redningsberedskab mere end det hidtil er sket. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre alle interessenter og beslutningstagere til at overveje, hvorvidt statsbrandvæsen er vejen frem. Selv om der muligvis er en besparelse at hente, så vil denne sandsynligvis flade ud over tid til gene for skatteyderne.
I bedste mening i håbet om en god, saglig og konstruktiv debat om serviceniveauet for det fremtidige danske redningsberedskab.
