Hvis det stod til de fire sønderjyske kommuner, så skulle deres beredskaber ikke lægges sammen. I stedet har kommunerne ønsket at etablere et tæt og forpligtende samarbejde, hvor den lokale forankring og det tætte samarbejde med de frivillige brandværn blev bevaret. Men den model er blevet skudt ned af KL, så nu etableres – som i resten af landet – en fælles beredskabsenhed.
Det har under hele processen været klart, at kommunerne Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev ville gå sammen om et fælles beredskab. Men den konkrete samarbejdsmodel har været omdiskuteret.
De fire kommuner har ikke ønsket at etablere et egentligt fælles beredskab, der er organiseret i et fælleskommunalt selskab. I stedet har der været et ønske om at etablere et tæt samarbejde mellem fire selvstændige beredskaber. Et tværkommunalt samarbejde ville ifølge kommunerne sikre, at der kunne bevares en stærk lokal indflydelse på beredskabet, mens ledelsen og administrationen ved en sammenlægning af beredskaberne i et fælleskommunalt selskab centraliseres. Et særligt forhold i Sønderjylland er, at de lokale brandværn udgør et stærkt fundament i beredskabet, og derfor er en prioritering af de lokale forhold – herunder bibeholdelse af nærværet i beredskabet – i debatten blevet fremhævet som en grundpræmis i den kommende struktur.
KL: Ikke hjemmel til samarbejdsmodel
Det sønderjyske ønske om en samarbejdsmodel er imidlertid blevet skudt ned af KL. I et brev til de fire kommuner skriver KL’s formand, Martin Damm, således, at de lovgivningsmæssige rammer ikke giver mulighed for det ønskede samarbejde:
”Vi er i KL helt enige i, at det bedste jo helt sikkert ville være, hvis kommunerne kunne bestemme selv. Men det må desværre i dette tilfælde konstateres, at det giver loven, i sin nuværende udformning, ikke mulighed for”, skriver Martin Damm.
KL-formanden fremhæver, at det følger af aftalen mellem KL og regeringen, at de nye beredskabsenheder skal organiseres som fælleskommunale selskaber. Det er nemlig en forudsætning, at beredskabsenhederne kan overtage kommunernes nuværende myndighedsopgaver – og det er kun muligt, hvis der er tale om en formel selskabskonstruktion. Hvis kommunerne blot samarbejder, kan de ikke overlade myndighedsopgaver til andre.
”Der er derfor ikke hjemmel til, at kommunerne kan samordne beredskaberne ved brug af andre organiseringsformer, fx uformelle samarbejder, aktieselskaber mv.”, konkluderer Martin Damm i brevet til kommunerne.
Får 50 brandstationer
Resultatet er, at der nu i stedet etableres et fælleskommunalt selskab, som kommer til at varetage beredskabsopgaverne i Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev kommuner efter samme model, som anvendes i resten af landet.
Det nye beredskab kommer til at dække ca. 228.000 indbyggere, hvilket er lidt mindre end gennemsnittet for de nye beredskaber, som er på 282.000 indbyggere. Med et areal på 3.418 kvadratkilometer bliver det geografiske dækningsområde til gengæld en del større end gennemsnittet på 2.155 kvadratkilometer.
Beredskabet bliver et af landets største med i alt 50 brandstationer og ca. 1.500 medarbejdere og frivillige i form af ansatte, frivillige brandfolk, frivillige med kontrakt med beredskabet og ungdomsbrandværn.
