Det var kommunerne – og dermed beredskaberne – selv, som mente, at der kunne effektiviseres på beredskaberne. Derfor er det også kommunerne, som må tage initiativ til nye forhandlinger, hvis besparelserne skal annulleres. Sådan lyder meldingen fra Socialdemokraterne, og heller ikke hos Dansk Folkeparti er der opbakning til, at staten skal tage initiativ til at annullere besparelserne.
Det er beredskabschefernes organisation, Danske Beredskaber, som advarer mod konsekvenserne af de sparekrav, som regeringen og KL i 2014 blev enige om. Der er nemlig udsigt til, at besparelserne ikke blot kan hentes ved effektiviseringer, men vil kræve reduktioner af det operative beredskab.
”De lavest hængende frugter er i allerede i lang udstrækning blevet plukket, for vi har i mange år haft et af de mest billige brandvæsener i hele Europa”, fortæller sekretariatschef Bjarne Nigaard fra Danske Beredskaber til TV 2/Nyhederne.
Men der er tilsyneladende ikke politisk opbakning til at ændre på de aftalte besparelser.
”Det var kommunerne selv, der for nogle år siden kom til den daværende finansminister, og sagde, at vi godt kan effektivisere her. Hvis de har taget munden for fuld, så må de jo rejse det i de forhandlinger, hvor det er det rigtige sted at rejse dem, nemlig med finansministeren”, siger Socialdemokraternes beredskabsordfører, Henrik Dam Kristensen, til TV2/Nyhederne.
Heller ikke hos Dansk Folkeparti er der opbakning til, at staten skal tage initiativ til at rulle besparelserne tilbage. Partiet mener, at der er gode muligheder for at spare penge på beredskaberne:
”Hvis man lægger syv beredskaber sammen til et, skal man ikke længere have syv beredskabschefer. Så kan man nøjes med en. Så er der de første mange penge, man kan spare der”, siger Jeppe Jakobsen, der er beredskabsordfører for Dansk Folkeparti.
