Politikerne i Slagelse Kommune vil gerne fastholde det nuværende serviceniveau i beredskabet, samtidig med, at der gennemføres store besparelser. Men kommunens beredskab har nu opgivet at finde besparelser, der kan finansiere et uændret serviceniveau. Tværtimod har analyserne ført til en konklusion om, at serviceniveauet er for lavt i forhold til sammenlignelige kommuner.
Før sommerferien præsenterede beredskabet i Slagelse Kommune tre modeller for det fremtidige serviceniveau. I alle tre modeller er der indarbejdet besparelser på 1,9 mio. kr. på især administration, men uden at serviceniveauet i det operative beredskab påvirkes. Beredskabets model A vil give et uændret serviceniveau i beredskabet og koste 14,2 mio. kr. Model B indebærer, at der udover besparelsen på 1,9 mio. kr. skal spares 0,6 mio. kr. på serviceniveauet, mens der med model C – der som den eneste lever op til kommunens sparekrav – skal spares 1,6 mio. kr. på serviceniveauet.
Siden fik beredskabet til opgave at analysere muligheden for en tilpasset model C, hvor nedskæringerne på køretøjer og mandskab samt på det frivillige beredskab blev reduceret, men hvor der i stedet blev peget på alternative sparemuligheder.
Ingen finansiering
Analysen fra beredskabet er nu klar, men vurderingen fra beredskabschef John Olesen er, at det ikke vil være muligt at finde finansieringen indenfor beredskabets egen ramme. Hvis besparelserne på køretøjer, mandskab og frivillige annulleres, således at det nuværende serviceniveau fastholdes, vil der således opstå et finansieringsbehov på 1,2 mio. kr. Men vagtcentralen kan ikke ændres i en tid, hvor der på landsplan arbejdes på en analyse af vagtcentralstrukturen, anvendelse af holdledere som tekniske ledere vil blive langt dyrere end den nuværende indsatsledervagt, og en yderligere reduktion af ledelse, administration, forebyggelse, planlægning og analyse vil ramme en lang række centrale opgaver for hårdt, vurderer beredskabschefen i analysen.
”Det er beredskabschefens vurdering (…), at det ikke umiddelbart er muligt at finde finansieringen inden for den nuværende ramme. Tværtimod peger undersøgelserne på, at beredskabets serviceniveau og normering ikke umiddelbart står mål med sammenligningskommunerne og det bør overvejes at tilføre beredskabets yderligere ressourcer – ikke mindst i relation til planlægning, analyse og forebyggelse”, skriver John Olesen i analysen.
Konsekvenser af besparelser kan reduceres
Vælger politikerne derimod model B, hvor der skal spares 0,6 mio. kr., kan der imidlertid ske forskellige justeringer, som kan reducere konsekvensen.
I analysen peger beredskabschefen således på, at man ved større indsatser kan kompensere for reducerede vagthold ved at lave allekald af brandfolkene. I Skælskør, hvor autosprøjte og tankvogn erstattes af en tanksprøjte, vil man kunne vælge en tanksprøjte med større vandtank, f.eks. 7.000 l., så stationen kan være selvforsynende med slukningsvand i længere tid. Samtidig kan beredskabets slangetender flyttes til Skælskør, hvor der er større afstande mellem brandhanerne og hvor man er blevet opmærksom på, at der er behov for to køretøjer til at trække særlige trailere frem til den store industripark i Stigsnæs. Disse tilpasninger kan stort set ske indenfor modellens økonomiske ramme, men en model B+ er ligesom model B stadig næsten 1 mio. kr. dyrere end det fastsatte budget.
Beredskabskommissionen skal i denne uge tage stilling til den nye analyse. Og politikerne får et advarende ord med fra beredskabschefen: ”Beredskabet har et meget stramt driftsbudget, hvor der kun i yderst begrænset omfang er råderum til prioriterede driftsudgifter, ligesom den marginale merudgift til model B+ kan komme under pres. Dette kan på sigt medføre et faldende serviceniveau samt en svingende motivation hos fuldtidsansatte, brandmandskab og frivillige, hvilket kan medføre yderligere udfordringer i relation til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere”.
