I forbindelse med den kommende kommunalreform bør der indføres flere fuldtidsbrandvæsener – og mindst een af brandfolkene på udrykningen skal være ambulancebehandler. Desuden bør der fastsættes minimumregler for, hvad kommunerne skal have af søredningsudstyr, og opgaven kan løses ved hjælp af brandberedskabet. Det foreslår SiD og Reddernes Landsklub i et nyt oplæg.
Oplægget fra SiD og Reddernes Landsklub gengives herunder i komplet form:
“Det er meget beskæmmende, hver gang det af Forsvarsministeriet nedsatte redningsråd afprøver de danske brandværn, at der er så mange fejl i brandudrykningerne, enten på bemandingen eller også på udrykningstiderne, men tilsyneladende vender samfundet det blinde øje til.
Den faglige organisation – SID, der har de fuldtidsansatte brandmænd som medlemmer, forstår ikke hvorfor, der tilsyneladende hverken er vilje eller evner til, at de danske brandvæsner i langt højere grad skal efterleve den lovgivning, som vore politikere på Christiansborg har besluttet, når løsningerne ligger lige ved hånden.
De fuldtidsansatte brandmænd foreslår, at der skabes langt flere fuldtidsbrandvæsener, der kan rykke ud straks og hjælpe befolkningen når nøden er størst. Det er bestemt ikke rart for befolkningen, at vide hjælpen måske først kommer senere eller er mangelfuld i forhold til den lovgivning, der er for, hvor mange og hvor hurtig et brandvæsen skal være fremme på et brandsted.
Der er ganske god samfundsmæssig økonomi i, at etablere flere fuldtidsbrandvæsener. Men som lovgivningen er i dag, er det kun større bysamfund med et indbygger antal på over 100.000 der er forpligtet til, at have et brandvæsen, som kan rykke ud øjeblikkeligt. Nogle kommuner med færre indbyggere end 100.000 har ganske vist, selvom der ikke er et lovkrav herfor, valgt at etablere et brandvæsen med øjeblikkelig udrykning, men hovedparten af de danske kommuner har kun et brandvæsen, som lige nøjagtigt overholder lovens mindste krav.
Der har aldrig været lavet en dansk undersøgelse, om hvilke samfundsmæssige værdier der kunne reddes, hvis brandvæsenerne rykkede hurtigere ud. Men i Sverige har der været forsket i, hvilken økonomisk betydning det har for skaderne ved ildløs, om brandvæsnet rykkede ud på 1 min. eller 5 min. Det kunne også overvejes om ikke forsikringsselskaberne burde bidrage til finansieringen af brandberedskaberne, de har dog også en væsentligt interesse i, at brande bliver slukket hurtigt og effektivt.
Forskellen mellem et fuldtidsbrandvæsen og et deltids brandvæsen er, at på fuldtidsbrandvæsenerne er mandskabet tilstede på brandstationen, mens de deltidsansatte brandmænd kun bliver kaldt via radio når der er en brandudrykning. Det problem mange kommuner her er stødt ind i er, at det bliver svære og svære at kunne skaffe et fornødent antal brandmænd, som kan forlade deres normale arbejdsplads i arbejdstiden, et andet vigtigt element, der kan hindre en hurtig udrykning er, at mange kommuner har trafiksikkert – i bedste mening, men det kan også hindre de deltidsansatte brandmænd i, at nå frem til brandstationen i tide. Selve udrykningen bliver også noget langsommere når der i byerne er etableret vejbump og anden form for trafikdæmpende foranstaltninger.
Fælles for begge typer brandvæsener er, at de skal være fremme inden for 10 min. i tættere bebyggelse, mens der i spredt bebyggelse accepteres en udrykningstid på max. 15 min. De fuldtidsansatte, der opholder sig på brandstationen får et forspring i forhold til de deltidsansatte brandvæsner på ca.4 min.
Alle ved hvordan ild udvikler sig, det kender vi f.eks. fra Sankt Hans bål, hvor det hele starter med en lille spæd flamme i noget tørt brandbart. Efterhånden som ilden får fat og det omgivende brandbare bliver mere tørt og dermed afgiver brændbare gasser og bålet blusser op. Flammerne bliver større og større for hvert minut der går, og bålet brænder indtil der ikke er mere brandbart tilbage. Sådan opfører ild sig også når det gælder brand i huse – fabrikker – landbrug – naturen m.m.
Netop fordi ild under normale omstændigheder starter, som et lille bål der vokser sig større og større for hvert minut der går, er det af den allerstørste betydning for brandens udvikling og bekæmpelse, hvornår en brandudrykning er på brandstedet og med hvor mange brandmænd, der kan sættes ind mod flammerne. 80 – 90 % af alle brande kan ved hurtig indsats bekæmpes med meget små slukningsmidler, derfor mener de faglige organisationer der organisere de fuldtidsansatte brandmænd, at der er ganske god samfundsøkonomi i, at skabe mange flere brandvæsner, der kan rykke hurtigt ud.
Der ligger nogle oplagte muligheder for at skabe flere fuldtidsbrandvæsner i de nye og større kommuner, som den Venstre leddet regering har lagt op til. Med den nyligt vedtagne region –og kommunalreform. Det vil være synd og skam, hvis kommunerne lader denne chance for at skabe nogle bedre eller hurtigere brandvæsner ligge. Det er nu muligheden er derfor, at bryde gamle traditioner og metoder ned, til fordel for at skabe et nyt og tidssvarende brandberedskab, der virkelig kan afbøde de værste virkninger en ildebrand altid forårsager.
Med fuldtidsbrandvæsner er det muligt i de nye kommuner, at lægge brandstationen et geografisk centralt sted, – modsat en deltidsbrandstation som er meget afhængig af, at der kan møde brandmænd frem meget hurtigt. På en central fuldtidsbrandstation kunne en bemanding være 3 brandmænd og en holdleder, hvoraf den ene som minimum. skal være en ambulancebehandler med udvidet kompetence. Som kan rykke ud inden for et minut døgnet rundt, og som kører til alle brande – ulykker – sygdom og andet i kommunen, hvor de kan hjælpe borgerne.
Når vi foreslår, der skal være en ambulancebehandler på brandkøretøjet skal det ses i lyset af, at der flere steder rundt om i landet er etableret akutbiler, der rykker ud til præhospitale opgaver – trafikuheld – sygdom og lignende. Der hvor der i dag er en akutbil, er de ofte placeret på en brandstation, og amtet betaler for mand og bil. Den resurse mener vi også kan bruges indenfor brand og redning, og det vil samtidigt reducere kommunerens udgifter til brandvæsnet. Der hvor der i dag ikke forefindes en akutbil, mener vi der i samarbejde med amtet eller regionen skal findes en løsning, så alle kommuner råder over en ambulancebehandler. For en god ordens skyld skal der her oplyses, at ansvaret for den praktiske udførelse af den præhospitale indsats ligger hos amtet/ regionen, men ansvaret for brandslukningen ligger hos kommunen.
Til den centrale brandstation skal der være tilknyttet deltidsbrandmænd, som kan tilkaldes ved større brande og som kan udgøre brandberedskabet, hvis fuldtidsbrandvæsenet er ude på andre opgaver, som de ikke kan frigøres for.
Kommunens størrelse må afgøre om, der skal etableres flere brandstationer enten fuldtids eller deltids, men brandvæsenerne er et samlet brandvæsen for hele kommunen. Hvor der er lang kørevej fra den centrale brandstation kan der med fordel etableres en hjælpestation, med 2 fuldtids – og 4 deltidsbrandmænd.
Det nye kommunale landkort må vise, hvilken modeller der passer den enkelte kommune bedst, men den nuværende lovgivningskrav på max. 10 min. i byområder skal der ikke ændres på. På landet hvor lovkravet i dag er, at brandvæsenet skal være fremme indenfor 15 min. kan der måske ændres på, der kunne måske til de borgere, som ikke kan forvente brandvæsnet er fremme indenfor 15 min. stilles noget sluknings- og sikkerhedsudstyr i form af: pulverslukkere – randtæpper – røgalarmer – brandkursus m.m. til rådighed af kommunen.
De uddannelsesmæssige lovkrav for brandmænd er for nyligt blevet revideret i december 2003. Vi mener ikke, der skal ændres i den grundlæggende branduddannelse, men vælger en kommune en løsning, der siger 2 fuldtids – og 4 deltidsbrandmænd, kræver det en lille omskoling af de 2 fuldtidsbrandmænd, idet slukningsindsatsen vil få en anden karakter for dem.
Kommunerne har i dag en beredskabschef, som også varetager funktionen som indsatsleder. I flere mindre kommuner har beredskabschefen også andre funktioner som f.eks. byggesagsbehandling m.m. og nogle kommuner har også flere indsatsledere. Vi mener ikke de nye og større kommuner behøver mere end en beredskabschef, i 90-95% af alle brande kan en indsatsleder udmærket klare ledelsen af slukningsarbejdet. Holdlederen som leder mandskabsindsatsen under en brand, kan også fungerer som indsatsleder, dette kræver dog en udbygning af holdlederuddannelsen. I det særlige tilfælde, hvor en beredskabschef via sin byggeteknisk uddannelse eller lignende uddannelse, kan bidrage med nyttig rådgivning omkring slukningsindsatsen, skal denne kunne tilkaldes evt. på meldingens ordlyd. Kommunerne kunne måske overveje, at samarbejde omkring vagtbærende beredskabschefer.
Ansvaret for brandslukning og indsats ved miljøuheld og lignende ligger i dag ved kommunerne, det er en diskussion værd om ikke dette ansvar burde ligge ved amterne eller de nye regioner. Mange af de nuværende kommunestørrelser er i underkanten, til at skabe nogle fremtidssikkert brandvæsner, som passende kunne overtage nogle opgaver fra det statslige beredskab.
Med kun 5 regioner kunne uddannelse af de værnepligtige indenfor beredskabsforbundet sagtens ligge hos regionen, vi foreslår det statslige beredskab nedlagt og midlerne og forpligtelserne lagt ud til regionerne. Beredskabsstyrelsen skal forsat være det styrende organ , hvad angår det uddannelsesmæssige og kontrollen med, at brandvæsnerne lever op til lovgivningen. Hvilket ministerium beredskabsstyrelsen hører under skal måske ændres, når vi betragter brandslukningen og ambulancekørselen, samt den præhospitale indsats, som værende et område. Derfor vil vi pege på, at det skal ligge under indenrigsministeriet.
Ved en omstrukturering af de danske brandvæsner, vil der være mange relevante opgaver, som med stor fordel kan udføres af brandmandskabet. Udover brandslukning kan brandmandskabet bruges til andre offentlige opgaver, der kan undervises i brandbekæmpelse i skoler – plejehjem ja, i alle offentlige institutioner, ligesom kommunens/regionens virksomheder kan tilbydes kursus i brandslukning. Med en ambulancebehandler niveau 2 eller 3 på brandvognen, kan der også i pressede situationer tilbydes hjælp indenfor sundhedsområdet, primært hjemmeplejen, men også andre opgaver kan komme på tale. Vedligeholdelse og rengøring af kommunes materialer, som brandhaner – alarmer og udstationeret slukningsudstyr, vil være en naturlig opgave for de vagtbærende brandmænd.
Søredning er også en opgave som brandberedskabet kan løse, men lovgivningen er noget ”løs” på det område. Der er ingen krav om, at der skal være et søredningsberedskab, nogle kommuner har et dykkerberedskab, mens andre kommuner har en redningsbåd til rådighed for borgerne, og enkelte kommuner har ingen aftaler om bådberedskab. Der bør fastsættes nogle minimums regler for, hvad kommunerne skal have af søredningsudstyr, opgaven kan løses ved hjælp af brandberedskabet.
Ved ulykker/akut sygdom til vands, er der ofte brug for livreddende hjælp, og det er af afgørende betydning, at den livreddende hjælp iværksættes hurtigst muligt, og derfor bør der være en ambulancebehandler med i båden.
Til ulykker på havet er det, det statslige ansvar, her bruges SOK og redningsbåde placeret rundt om i landet, primært på vestkysten”.
