Se billederne: Redningsfolk knoklede i døgndrift efter sønderjysk jordskælv

Masser af tilskadekomne og indespærrede, et afsporet tog, kollapsede huse og smadrede biler, der lå i en bunke helt op til 1. sals højde. Det var bare nogle få af de strabadser, der i weekenden udfordrede 150 redningsspecialister fra Italien, Frankrig, Tjekkiet og Aserbajdsjan. De mange redningsfolk var samlet til en stor katastrofeøvelse i Tinglev, hvor scenariet var et jordskælv.

Startskuddet til weekendens store, international katastrofeøvelse lød fredag eftermiddag, da hjælpemandskaberne passerede den dansk-tyske grænse og rykkede videre til Tinglev med deres udstyr og redningshunde.

Første opgave var at bygge en lejr op med de medbragte telte og beboelsescontainere, så mandskabet på skift kunne hvile, mens det hårde redningsarbejde stod på. Akkurat som i en virkelig katastrofesituation.

”Når et land rekvirerer international hjælp, er det ikke meningen, at de tilkaldte styrker skal belaste det katastroferamte område. Ofte vil der i forvejen være problemer med vand, el og anden vigtig infrastruktur. Derfor kræver EU, at redningsholdene skal kunne indkvartere og forsørge sig selv i op til 10 døgn”, fortæller Martin Thomsen, der er chef for Beredskabsstyrelsens Center for Uddannelse.

Redningsfolk blev stresset af undslupne fanger og politikere

Deltagerne fik brug for al deres knowhow og redningsudstyr for at komme de tilskadekomne og indespærrede til undsætning. Men der ventede også andre udfordringer. For flere gange blev redningsarbejdet forstyrret, blandt andet af vrede demonstranter, undslupne fanger fra et fængsel, og politikere, der ved selvsyn ville opleve katastrofeområdet. Alt imens tv-journalister pressede på for at få et interview. Så der var brug for hurtige og koordinerede beslutninger.

Koordination var i det hele taget et vigtigt omdrejningspunkt for øvelsen.

”Internationale indsatser bliver kun en succes, hvis de forskellige landes beredskaber formår at koordinere deres aktiviteter og arbejde sammen ud fra et sæt fælles retningslinjer. Det viser al erfaring fra katastrofer rundt om i verden. Derfor blev det også testet og evalueret meget grundigt under øvelsen”, siger Martin Thomsen.

Katastrofeøvelsen sluttede søndag. Mandag startede de fire teams hjemrejsen efter en afslutningsceremoni.

Fotos: Magnus Stig Mikkelsen, Beredskabsstyrelsen

Selvom man kommer for at redde menneskeliv, skal der være orden på papirer og pas, når man krydser en grænse. Det sørgede politiet og toldvæsenet for, da de fire udenlandske redningshold ankom til den dansk-tyske grænse.
Minimum 10 døgn. Så længe skal redningsmandskabet kunne klare sig uden hjælp fra det katastroferamte land. Derfor har de deres egne telte og beboelsescontainere med, så mandskabet kan hvile på skift, mens redningsarbejdet står på.
Redningshunde har en eminent lugtesans og er rustet til at klare arbejde længe og under stress. Derfor er de med helt fra start, når redningsmandskabet skal finde tilskadekomne i kollapsede bygninger.
Det kan være svært at redde personer ud af kollapsede bygninger, men redningsholdene råder over avanceret redningsudstyr og er uddannede til at hejse både sig selv og tilskadekomne op og ned under svære forhold.
Katastrofer sover aldrig. Derfor knokler redningsmandskabet også om natten. Mørket gør det svært at orientere sig, så der er brug for pandelamper, lommelygter og store lysanlæg.
Koordinationen mellem redningsholdene er afgørende for en succesfuld redningsindsats, men forskellige sprog og kulturer kan gøre det svært. Derfor blev samarbejdet testet og evalueret grundigt under øvelsen.
Selvom det kun er en øvelse, er det ikke ufarligt at færdes dag og nat i murbrokker og kollapsede huse. Derfor bliver sikkerheden tænkt ind i alle øvelsesobjekter, og arbejdet overvåges konstant af en ”Safety Officer” i gul vest.
60 frivillige fra forskellige, sønderjyske uddannelsesinstitutioner var med til at gøre øvelsen realistisk ved at spille tilskadekomne, som redningsmandskab, læger og sygeplejersker skulle redde ud af ruinerne.
Når man skal igennem betonvægge for at komme frem til indespærrede personer, skal der slagkraftigt udstyr. Ofte foregår arbejdet under svære betingelser.
Det er et stort arbejde at afvikle en tværnational katastrofeøvelse. Planlægningen startede for et år siden, og 15 lande har bidraget. Under selve øvelsen arbejdede 150 personer i maskinrummet bag øvelsen.

Annonce