Da den daværende regeringen i 2014 indgik en vækstaftale, omfattede aftalen et punkt om, at brandkravene for højlagre og frosthøjlagre i større grad skulle bringes i overensstemmelse med brandkravene i vore nabolande. Nu er der så nye og lempede regler på vej, og de ventes at træde i kraft den 1. juli 2016.
Vækstaftalen blev i november 2015 konkretiseret i en vækstpakke, og her blev der efter ønske fra bl.a. Dansk Industri og Dansk Erhverv taget initiativ til, at brandkravene for højlagre og frosthøjlagre i fremtiden alene skal reguleres i byggelovgivningen under Transport- og Bygningsministeriet. I dag er brandsikkerhedskravene til højlagre, herunder frosthøjlagre, fastsat i Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre.
Nu er det så besluttet, at de danske brandkrav til højlagre og frosthøjlagre skal sænkes til samme niveau som i vores nabolande.
”Beredskabsstyrelsen er i samarbejde med Trafik- og Byggestyrelsen ved at implementere dette initiativ, der forventes at træde i kraft 1. juli 2016. I overensstemmelse med intentionen bag vækstpakken vil kravene blive lempet”, oplyser forsvarsminister Peter Christensen.
Forøget risiko for storbrande
Efter den nuværende lovgivning er højlagre – som andre bygninger – omfattet af byggelovgivningen. Beredskabsstyrelsens regler for højlagre supplerer byggelovgivningens krav. Baggrunden for Beredskabsstyrelsens regler på området er, at der i højlagre opbevares meget store mængder brændbare produkter eller produkter i brændbar emballage, hvilket bevirker, at risikoen for, at en storbrand opstår, er forøget i forhold til andre byggerier.
Som eksempler på Beredskabsstyrelsens nuværende regler kan nævnes særlige krav til bygningens konstruktion og afstande til andre bygninger, krav om sprinkleranlæg og automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) samt krav til længden og bredden af flugtveje. Reglerne på Beredskabsstyrelsens område er i stor udstrækning ens for højlagre og frosthøjlagre.
