Et krisemøde har ikke løst konflikterne på kystredningsstation i Skagen. I marts sagde seks af 16 medarbejdere op i protest mod stationens ledelse, og nu vil yderligere to medarbejdere forlade stationen. Målet med krisemødet var at finde en løsning, så beredskabet kunne opretholdes, men det lykkedes ikke i første omgang.
Krisemødet, der blev afholdt onsdag, havde stor betydning for fremtiden for kystredningsstationen i Skagen. Udover de seks medarbejdere, der allerede har sagt op, vil yderligere to medarbejdere angiveligt sige op pr. 1. juni 2024, hvis ikke der inden da er fundet en løsning på en verserende konflikt mellem redningsstationens ledelse og medarbejdere.
Det fortæller TV2 Nord.
Mødet resulterede ikke i en løsning, og dermed er det usikkert, om stationen kan opretholde beredskabet i den kommende sommerperiode.
”Temaet for mødet var at sikre bredeskabet på Skagen Redningsstation. Vi vil gøre alt for opretholde beredskabet, og finde den bedste løsning”, siger Mikael A. J. Bill, der er chef for Søværnets tredje eskadre, til TV2 Nord.