Redningsbåd fik motorstop

Arkivfoto

Indsatsens ved en brand på den lille ø Drejø ved Svendborg udviklede sig noget uheldigt, da båden med brandslukningsudstyr og brandfolk fik motorstop undervejs til Drejø. Falcks gummibåd med brandslukningsudstyr var taget af sted fra Rantzausminde Lystbådehavn, men fik altså motorstop undervejs.

I mellemtiden havde en politimand fra Svendborg fået et lift i en privat borgers båd, og undervejs til Drejø mødte de den havarerede redningsbåd, der blev taget på slæb. Da alle parter nåede frem til Drejø, havde det stedlige beredskab heldigvis fået slukket branden, der kun havde bredt sig til et læskur og en havetraktor. Derefter fik redningsbåden en hjemtur på slæb.

Annonce