Har den nye dimensionering af beredskabet i Randers Kommune, som trådte i kraft ved årsskiftet, medført en ”ikke ubetydelig svækkelse” af beredskabet? Det mener Beredskabsstyrelsen, men Randers Kommune er lodret uenig. Den nye dimensionering indebærer blandt andet, at brandstationen i Kristrup er nedlagt, at en autosprøjte og tankvogn i Randers er fjernet, og at der til ABA-alarmer og mindre brande rykkes ud med en meget reduceret udrykning bestående af holdleder og en enkelt brandmand.
Formelt skal den risikobaserede dimensionering af Randers Kommunes beredskab vedtages af kommunalbestyrelsen senere på måneden, men reelt blev størstedelen af det nye beredskab en realitet fra årsskiftet, efter at en ny brandslukningskontrakt var forhandlet på plads med Falck.
Dagberedskab i Kristrup lukkes
Det nye serviceniveau for det operative beredskab, som fastsættes i dimensioneringsplanen, indebærer en række ændringer.
Først og fremmest er hjælpebrandstationen i Kristrup blevet nedlagt. Stationen blev i sin tid etableret for at have et lokalt beredskab i den sydlige del af Randers by, hvor der er en del erhvervsudvikling, og stationen har kun været aktiv i dagtimerne, nemlig mandag-torsdag kl. 07.00 – 16.00 og fredag kl. 07.00 – 15.30. Imidlertid kan 1-minutsudrykningen fra hovedstationen oftest være fremme hurtigere eller samtidigt med Kristrup-stationen, og derfor blev stationen lukket ved årsskiftet.
På hovedstationen i Randers fjernes desuden to køretøjer. Stationens 3. autosprøjte fjernes som led i lukningen af Kristrup-stationen, for det er den autosprøjte, som i dagtimerne er blevet flyttet til Kristrup. Da det ikke er tit, at der er behov for tre autosprøjter på samme tid, vil man i stedet trække på hjælpestationerne i Langå og Øster Tørslev, hvis behovet opstår. Det samme gælder i forhold til stationens 3. tankvogn.
For deltidsberedskabet ændres afgangstiden endvidere fra 5 til 6 minutter.
Meget reduceret udrykning
Randers Kommune vil også indføre en meget reduceret udrykning, hvor der fra stationen i Randers fremover kun rykkes ud med holdleder og en enkelt brandmand ved en række mindre brande, f.eks. containerbrande, bilbrande i det fri og mindre naturbrande. Der vil på årsbasis blive tale om ca. 70 udrykninger.
Også ved ABA-alarmer reduceres udrykningen. Fremover sendes der en reduceret udrykning til alle ABA-alarmer, også hvis der f.eks. er tale om en brandfarlig virksomhed eller et plejecenter. Kun ved ABA-alarmer fra Regionshospitalet Randers vil der fortsat blive afsendt en almindelig udrykning.
I Randers vil den reducerede udrykning til ABA-alarmer fremover bestå af indsatsleder, holdleder og en enkelt brandmand. Mellem kl. 22 og 06, hvor der ofte vil være mindre personale på institutionerne og hvor beboerne sover, øges bemandingen til indsatsleder, holdleder og tre brandfolk.
På to områder indebærer dimensioneringsplanen en styrkelse af beredskabet. Der indsættes således ny miljøvogn på stationen i Randers i stedet for de nuværende trailere med trin 1- og trin 2-materiel, og 1. sprøjten i Randers forsynes med en skæreslukker. Samtidig mister stationen dog sin påhængsstige, der erstattes af en moderne springpude på 2. sprøjten.
Kritik fra Beredskabsstyrelsen
Den nye dimensionering i Randers bliver imidlertid mødt med en noget usædvanlig kritik fra Beredskabsstyrelsen, som har haft dimensioneringsplanen til udtalelse.
Styrelsen konstaterer således, at dimensioneringsplanen godt nok proceduremæssigt lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen, men tilføjer: ”Det er dog Beredskabsstyrelsens sammenfattende vurdering, at forslaget medfører en ikke ubetydelig svækkelse af kommunens samlede redningsberedskab”.
Samtidig kommer Beredskabsstyrelsen med en meget direkte opfordring til de lokale politikere: ”Beredskabsstyrelsen skal anbefale, at beredskabskommissionen og kommunalbestyrelsen ved den videre behandling af sagen er særligt opmærksom på konsekvenserne af denne svækkelse og skal i denne forbindelse understrege kommunalbestyrelsens ansvar for at tilrettelægge et forsvarligt redningsberedskab ud fra de kriterier, der fremgår af dimensioneringsbekendtgørelsen”.
Randers Kommune er dog ikke enig i Beredskabsstyrelsens vurdering af den nye dimensionerings konsekvenser, og efter at have modtaget Beredskabsstyrelsens udtalelse besluttede beredskabskommissionen at fastholde det oprindelige forslag. Kommissionen besluttede endvidere at rette henvendelse til Beredskabsstyrelsen, fordi man ikke fandt, at ændringen i beredskabet kunne betegnes som en ”ikke ubetydelig svækkelse”. Ved en efterfølgende telefonisk henvendelse til Beredskabsstyrelsen oplyste styrelsen, at ”styrelsens rolle er at påpege eventuelle svækkelser eller ændringer, men at det er byrådet, der fastlægger serviceniveauet”.
I strid med intentionerne bag reglerne
Også på et andet punkt skælder Beredskabsstyrelsen ud på Randers Kommune.
Det fremgår nemlig af kommunens dimensioneringsplan, at de forskellige ændringer i beredskabet er resultatet af et krav om besparelser på beredskabsområdet på godt 1,4 mio. årligt, og det anføres, at man har søgt at finde de områder, hvor nedskæringer ud fra en helhedsbetragtning rammer mindst muligt.
”De foreslåede ændringer udspringer således ikke af beredskabsfaglige overvejelser og hensyn. Det bemærkes, at dette ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag den risikobaserede dimensionering. Hensigten var således ikke, at beredskabsområdet skulle svækkes af økonomiske hensyn, men derimod at der skulle ske en lokal tilpasning på baggrund af beredskabsfaglige vurderinger”, skriver Beredskabsstyrelsen i sin udtalelse.
