”Det er magtpåliggende for Politiklagerådet, at det sikres, at alarmopkald via 112, men også opkald via 114, behandles effektivt, med indføling og forståelse for den situation, borgeren står i”. Det siger formanden for Politiklagerådet, landsdommer Elisabeth Mejnertz, efter at Politiklagerådet i en række sager har afgjort, at alarmoperatører på 112 har opført sig kritisabelt.
Politiklagerådet udgør den øverste ledelse for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som blandt andet behandler klager over de politifolk, der bemander alarmcentralerne i Aarhus og Slagelse. Og på det seneste har politiklagemyndigheden behandlet adskillige sager, som er endt med kritik mod alarmoperatørerne.
”Det er magtpåliggende for Politiklagerådet, at det sikres, at alarmopkald via 112, men også opkald via 114, behandles effektivt, med indføling og forståelse for den situation, borgeren står i, og med venlighed og imødekommenhed over for både den nødstedte borger og den borger, der ringer for at opfylde sin samfundsmæssige pligt til at hjælpe medborgere i nød. Politiklagerådets gennemgang har i flere sager afdækket, at disse krav ikke altid er blevet efterlevet i praksis, og derfor har Politiklagerådet i disse sager besluttet, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed skulle afgøre sagerne med at udtale kritik”, siger Elisabeth Mejnertz, der er formand for Politiklagerådet.
Skal optræde høfligt og hensynsfuldt
”Generelt har den enkelte polititjenestemand i medfør af reglerne om god forvaltningsskik i almindelighed pligt til at optræde høfligt og hensynsfuldt over for borgerne. Det gælder også – eller måske endda særligt – når borgeren ringer til politiet for at bede om hjælp. Rigspolitiet har i disciplinære afgørelser om alarmopkald anført, at en væsentlig del af en polititjenestemands kompetencer er at kunne håndtere borgere, som er i en vanskelig situation, hensigtsmæssigt, herunder hvis borgeren har svært ved at redegøre for den problemstilling, den pågældende befinder sig i, og er ked af det eller forvirret”, skriver politiklagemyndigheden i deres netop udsendte årsberetning.
”Politiklagemyndigheden er enig med Rigspolitiet i, at det er polititjenestemandens opgave at udvise professionelt og menneskeligt overskud og på effektiv og høflig vis at få de relevante oplysninger frem og hjælpe borgeren. Det indebærer en høflig og professionel sprogbrug samt imødekommenhed og tålmodighed”, skriver myndigheden videre.
Alarmoperatør: ”Så sender vi en ligvogn”
”Dette var ikke tilfældet i sagen DUP-2016-333-0034, hvor en borger ringede til alarmcentralen, fordi hendes ex-kæreste forsøgte at skaffe sig adgang til hendes bolig. Polititjenestemanden, som besvarede opkaldet, sagde bl.a.: ’Ja ja, men så sender vi en ligvogn, ikke’ på borgerens spørgsmål: ’Hvis jeg er slået ihjel lige om lidt, så husker de jo godt det her opkald, ikke?’ Borgeren sagde flere gange, at der var en psykisk syg mand på vej ind i huset. Hertil svarede polititjenestemanden: ’Det lyder som om, du også er blevet smittet, unge dame.’ Politiklagemyndigheden fandt, at polititjenestemanden havde optrådt meget kritisabelt.”, skriver myndigheden – og fortsætter:
”I sagen DUP-2015-331-2593 ringede en borger 112, fordi hendes datter var blevet overfaldet. Under samtalen sagde polititjenestemanden til borgeren, at hun var sur, og at det virkede som om, hun kontaktede politiet for at ’komme af med noget galde’ samt bebrejdede borgeren, at hun ikke havde fundet en kuglepen frem. Politiklagemyndigheden fandt, at polititjenestemanden havde optrådt kritisabelt. Sagen er disciplinært afgjort af Rigspolitiet med en advarsel”.
Problemer med at finde adresser
Flere klager drejer sig om, at polititjenestemanden har lagt ansvaret for at håndtere situationen over på borgeren, herunder finde frem til den præcise adresse, hvor hændelsen har fundet sted.
”I sagen DUP-2016-333-0012 ringede en borger 112, mens hun på en togstation overværede et overfald. Da borgeren ikke kunne oplyse den præcise adresse på stationen, sagde polititjenestemanden: ’Forudsætningen for at man kan få hjælp. Det er, når man ved, hvor man er henne’ og ’Du tager da ikke ansvar for en skid’. Politiklagemyndigheden fandt, at polititjenestemanden herved havde optrådt kritisabelt. Som begrundelse anførte Politiklagemyndigheden, at det må kunne forventes, at polititjenestemænd, der besvarer opkald fra en borger, som har brug for politiets hjælp, tiltaler borgeren og i øvrigt agerer med fornøden hensynsfuldhed, og at der i den forbindelse som udgangspunkt må tages hensyn til, at borgeren ofte kan befinde sig i en uvant og vanskelig situation. Sagen er af Rigspolitiet disciplinært afgjort med en advarsel”, fremgår det af årsberetningen, hvor også en anden sag – og meget omtalt – sag behandles:
”En borger anmeldte brand på Svinkløv Badehotel. Borgeren kunne ikke angive adressen på hotellet, og polititjenestemanden udtalte bl.a.: ’Og når man skal bruge brandvæsenet, så er det rart at vide, hvor man er henne (…)’. Da borgeren sagde, at det var midt om natten, svarede polititjenestemanden: ’Ja, og hvad så. Det kunne også være juleaften. Politiklagemyndigheden fandt, at polititjenestemanden herved havde optrådt kritisabelt”.
Afslutningsvis skriver myndigheden:
”Politiklagemyndigheden er klar over, at landets politikredse årligt modtager tusinde af telefonopkald, og at det alene er et fåtal af disse opkald, der fører til en klage. En del af Politiklagemyndighedens hensigt med den ekstra fokus på alarmopkaldssagerne er imidlertid at minde den enkelte polititjenestemand om vigtigheden af opgaven med at få borgeren til at føle sig professionelt, trygt og effektivt guidet igennem ved henvendelse til politiets alarmcentral”.
