
Beredskabsforbundets landsledelse har besluttet at indstille Lennart Olsson og Mathias Rassov til vicelandschefer i Beredskabsforbundet, hvorefter forbundets nye præsident, Tom Behnke, formelt har udpeget de to kandidater til posterne. Lennart Olsson er i forvejen vicelandschef og er således blevet genudpeget.
Mathias Rassov er til dagligt adm. direktør i Perceptor, og som nyudpeget vicelandschef erstatter han Else Højsager, der ikke ønskede genudpegning og dermed afslutter sin periode som vicelandschef.
Udpegningen af vicelandschefer finder i henhold til Beredskabsforbundets vedtægter sted hvert andet år, og vicelandscheferne indtræder i deres virke i forbindelse med Beredskabsforbundets landsråd i juni måned, oplyser forbundet.