Politiets brandefterforskere er for dårligt uddannede, og de mangler ekspertise i en sådan grad, at uskyldige personer risikerer at blive dømt for brandstiftelse. Det siger en forsker på baggrund af en konkret sag, hvor politiet fastholdt, at en brand var påsat, selv om 17 prøver ikke viste spor af de brandbare væsker, som politiet fastholdt, at der var anvendt.
Det er BT, som skriver om kritikken mod brandefterforskerne på baggrund af en sag fra Sønderjylland, hvor en 53-årig hotelejer blev frifundet for at have sat ild til sit eget hotel. Frifindelsen skete især på baggrund af et vidneudsagn fra seniorforsker, ph.d. ved Aalborg Universitet Lars Schiøtt Sørensen, der er ekspert i brandfysik.
Fastholdt konklusion trods mangel på beviser
Tiltalen mod hotelejeren blev rejst på grundlag af en teknisk rapport fra Rigspolitiets Kriminaltekniske Center, hvoraf det fremgik, at der på hotellets 1. sal var fundet seks af hinanden uafhængige arnesteder, og at branden derfor udenfor enhver tvivl var påsat. Rapporten var imidlertid skrevet, inden de kriminaltekniske undersøgelser forelå – og disse undersøgelser viste efterfølgende, at der i de 17 udtagne prøver ikke var fundet nogen spor af brandbare væsker. I retten fortalte Lars Schiøtt Sørensen, at det var usandsynligt, at der ikke ville være spor af de brandbare væsker, hvis branden var påsat seks steder. Han mente i stedet, at arnestederne var ”falske” og skyldtes smeltende plastmateriale.
”Det sker meget tit i disse sager, at politiet ikke finder spor af brandbare væsker, men så fastholder efterforskerne påstanden alligevel – det har jeg set masser af eksempler på. Og i de tilfælde, hvor der så faktisk findes spor fra brandbare væsker, er det ofte et helt andet sted end hvor branden formodes opstået. Men det ser politiet også bort fra”, siger Lars Schiøtt Sørensen til BT.
Politifolk er for skråsikre
Forskeren rejser på baggrund af sagen en generel kritik af politiets brandefterforskere. ”Det er min oplevelse, at politiets brandeksperter optræder meget skråsikkert. De siger, at det er Hr. Jensen, der har udhældt brandbar væske og antændt. Eksperterne anfører ikke, at det muligvis er Hr. Jensen. De åbner ikke for andre muligheder, og det er ikke hæderligt. Det er ikke noget i denne verden, der er 100 procent sikkert. Jeg tør dårligt nok sige, at der er 70 procent sikkerhed for et scenarie, 20 procent for et andet og 10 procent for et tredje. I mange sager optræder politiet så skråsikkert, at en dommer nærmest ikke kan gøre andet end at dømme Hr. Jensen”, siger Lars Schiøtt Sørensen til BT.
Lars Schiøtt Sørensen tilføjer, at Rigspolitiet ‘følger en noget forældet og mangelfuld anvisning til, hvordan man kan lave brandefterforskning’, den såkaldte Nordiske Brandmanual: ”Den er ikke fyldestgørende, den er ikke dybdegående og anviser ikke de muligheder, der er for at undersøge et brandsted tilstrækkeligt. Det er en uheldig cocktail: En dårlig manual og et relativt lavt uddannelsesniveau på brandområdet”, siger han under henvisning til, at politiets brandefterforskere får et tre ugers kursus.
Rigspolitiet oplyser, at man hele tiden evaluerer indsatsen på området, og at den konkrete sag vil give anledning til overvejelser om eventuelle kvalitets- og metodeforbedringer.
