Rigspolitiet har foretaget en omfattende gennemgang af en række brandsager. Undersøgelsen har ifølge politiet ikke kunne finde holdepunkter for den kritik, som er blevet fremsat i medierne. Gennemgangen af sagerne har dog understreget behovet for at styrke kvaliteten af de brandtekniske erklæringer.
”Vi har taget kritikken meget alvorligt, for der må ikke på nogen måde være tvivl om kvaliteten af vores efterforskning. Vi har undersøgt de konkrete kritikpunkter og samtidig lavet en omfattende kortlægning af vores metoder og kompetencer. I pressen er der fremkommet synspunkter om, at politiet har generelle problemer med vores metoder og kompetencer inden for brandefterforskning, og det er vi naturligvis nødt til at tage meget alvorligt”, siger politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet.
I alt har politiet gennemgået 120 sager fra 2010-2013. Samtidig er DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, blevet anmodet om en udtalelse om de brandtekniske kritikpunkter, der er blevet rejst i medierne.
”Formålet har været at se, om der generelt er ting, vi kan gøre bedre, både når det gælder selve efterforskningen og den måde, som vi udarbejder de brandtekniske erklæringer på”, siger Svend Larsen.
På baggrund af de omfattende undersøgelser mener Rigspolitiet at kunne tilbagevise en række af de generelle kritikpunkter, som har været fremsat i medierne. Det gælder blandt andet kritikken af, at brandefterforskerne ikke har de nødvendige kompetencer. ”Vi har været meget grundige i vores gennemgang, og vi har ikke fundet noget, der tyder på, at vi skulle have generelle kompetencemangler eller svagheder i vores metoder”, siger Svend Larsen.
Erklæringer skal være lettere tilgængelige
Gennemgangen af sagerne har dog ifølge politiet understreget behovet for at styrke kvaliteten af de brandtekniske erklæringer, så de bliver lettere tilgængelige og i højere grad afspejler, hvordan efterforskeren er nået frem til sin konklusion om brandens formodede årsag.
Kritikken i medierne har blandt andet rettet sig mod områder som nedbrændinger i gulve og falske arnesteder som følge af overtænding. ”Der må vi bare sige, at der er tale om noget, som er almindelig viden for brandårsagsefterforskere, både i Danmark og i udlandet. Overtænding og risikoen for falske arnesteder er noget, som indgår i næsten alle vores efterforskninger, og som vi faktisk træner vores efterforskere i hvert eneste år. Når det gælder nedbrændinger i gulve, er jeg nødt til at sige, at der er stor forskel på at lave et eksperiment på en parkeringsplads, og så de meget komplekse sammenhænge, der er på et virkeligt brandsted”, siger Svend Larsen.
Manual bliver gennemgået
For at yderligere at sikre, at politiets brandefterforskning har den fornødne kvalitet, har Rigspolitiet anmodet University of Strathclyde i Glasgow om at foretage en uvildig gennemgang af Nordisk Brandmanual, som politiets brandårsagsefterforskning baserer sig på. Universitetet regnes for et af de førende i Europa på området.
Det er blevet oplyst i medierne, at der indgivet ansøgning til Den Særlige Klageret om genoptagelse af fire konkrete brandsager.
