Københavns Kommune har pålagt Københavns Brandvæsen at finde besparelser på driften, og det er en af årsagerne til, at brandvæsenets økonomi nu er så anstrengt, at brandvæsenet indtil videre ikke vil supplere vagtstyrken op ved sygdom. Konsekvensen er, at sygdom blandt mandskabet fremover vil føre til, at brandkøretøjer må rykke ud med en mand for lidt – eller endda at køretøjer tages ud af beredskabet. Brandfolkene kalder det vanvid, og de vil have politikerne på banen.
De økonomiske problemer i Københavns Brandvæsen skyldes ifølge Brandfolkenes Klub København især to faktorer: For det første er brandvæsenet blevet pålagt at finde besparelser på driften, og for det andet er der ikke i bevillingen til brandvæsenet i fuldt omfang taget højde for, at stadig flere brandfolk er overenskomstansatte og at brandvæsenet derfor selv skal dække omkostningerne til pension.
Brandfolkene i København mener imidlertid også, at brandvæsenet selv bærer en del af skylden. Brandvæsenet har nemlig på det seneste udvidet bemandingen med flere chefer og akademiske medarbejdere. “Det er helt forrykt at bruge store summer på administrationen, når man ikke har råd til at levere det, som vi er sat i verden for”, siger Lars Ousen, der er formand for Brandfolkenes Klub København.
Konsekvensen af de økonomiske problemer er, at brandvæsenet må spare, og brandvæsenets ledelse har ifølge Brandfolkenes Klub København netop meddelt mandskabet, at man ikke længere vil supplere styrken op, når en eller flere brandfolk på vagtholdet er syge. Det vil sige, at køretøjerne så må bemandes med en mand for lidt eller at et køretøj må lukkes ned og dermed ikke indgå i beredskabet på den pågældende vagt.
“Når man mangler folk på køretøjerne, er der kun to muligheder: Enten går man på kompromis med kollegaernes sikkerhed, eller også forsinker man førsteindsatsen, så borgerne må vente til der kommer forstærkninger fra nabodistrikterne. Den øjeblikkelige førsteindsats er kritisk, når vi skal arbejde – hver mand er uundværlig og har en nøje defineret opgave. Når vi kommer med en mand for lidt, vil det i mange situationer være farligt at påbegynde en røgdykkerindsats uden den nødvendige backup. Vi vil så være nødt til at vente, til der kommer et køretøj mere frem, inden vi kan begynde f.eks. en personredning – ellers skal vi gå på kompromis med vores egen sikkerhed. Jobbet indebærer nogle naturlige risici, og der er absolut ingen grund til at gøre dem større”, siger Lars Ousen fra Brandfolkenes Klub København.
Brandfolkenes Klub København har overfor brandvæsenets ledelse gjort kraftige indsigelser mod det nye tiltag, men ifølge organisationen har ledelsen afvist brandfolkenes kritik og meddelt, at de ikke ser andre muligheder for at opnå de nødvendige besparelser. “Der er to helt klare tabere: Brandfolkene og Københavns borgere. Og ingen af dem har forståelse for, at beredskabet er blevet svækket, mens der er ansat afdelingschefer, jurister og konsulenter i Københavns Brandvæsen”, siger næstformanden i Brandfolkenes Klub København, Anders Villadsen.
Brandfolkene i Københavns Brandvæsen mener, at politikerne nu må på banen. “Politikerne i Københavns Kommune må enten stå frem og tage ansvaret for en forsinket og forringet redningsindsats, eller også må de sætte en stopper for dette vanvid. Størrelsen af det københavnske beredskab er valgt ud fra en risikovurdering, og risikoen er ikke blevet mindre af, at der er lavvande i pengekassen. Vi mente allerede, at vi gik ned til et absolut minimum ved den risikobaserede dimensionering, og hverken hverdagssituationerne eller terrortruslen er blevet ændret til det bedre siden”, siger Lars Ousen fra Brandfolkenes Klub København.
