På Falcks brandstation i Holstebro har Nordvestjyllands Brandvæsen indsat tre nye brandkøretøjer, således at stationen nu har fået udskiftet hele 1. slukningstog. Der er tale om en ny tanksprøjte, en ny tankvogn og en ny drejestige, som alle er opbygget på MAN TGM-chassiser.
Den nye tanksprøjte har vognnummer 1190, og den er opbygget af WISS på et MAN TGM 18.320 chassis. Den har en 4.200 liters vandtank, og den er udstyret med CAFS. Den afløser en Mercedes-Benz 1824F autosprøjte, som Holstebro Brandvæsen fik leveret i 1997 af norske Braco, og som nu overgår til det frivillige beredskab i Holstebro.
Tankvognen med vognnummer 2190 er også opbygget af WISS. Chassiset er en MAN TGM 26.320, og vandtanken er på 12.000 l. Der er fjernbetjent vandkanon på taget. Den afløser en MAN LE 280B fra 2003 med 8.000 l. tank.
Stigevognen med vognnummer 2192 er opbygget af Rosenbauer og leveret af RK Brand & Teknik. Chassiset er en MAN TGM 18.320. Den afløser en Metz-stige fra 1996, som var opbygget på et Mercedes-Benz 1524F chassis.