Ny udgave af retningslinjerne for indsatsledelse

Arkivfoto

Beredskabsstyrelsen har udsendt en ny udgave af Retningslinjer for Indsatsledelse. Den nye udgave indeholder bl.a. nye afsnit om varslingssystemet S!RENEN, om havmiljøberedskab, humanitær eftersøgning, oprettelse af evakuerings- og pårørendecenter m.m. Der er også et revideret afsnit om sikkerhedshændelser”.

Retningslinjer for indsatsledelse (REFIL) beskriver de overordnede principper for ledelse og samarbejde ved alle former for beredskabsmæssige indsatser fra brande, olieforureninger til større eller mere komplekse hændelser som for eksempel skyderier.

Målgruppen for retningslinjerne er de parter, som på et skadested skal samarbejde med andre aktører om beredskab. REFIL kan bruges både til undervisning og som et opslagsværk.

Erstatter retningslinjer fra 2018

Den nye udgave, REFIL 2023, indeholder bl.a. nye afsnit om varslingssystemet S!RENEN, om havmiljøberedskab, humanitær eftersøgning, oprettelse af evakuerings- og pårørendecenter m.m.

Der er også et revideret afsnit om sikkerhedshændelser. Det dækker situationer, hvor der er formodning om, at der er tale om en bevidst, menneskeskabt personfarlig handling, og hvor politiet iværksætter tiltag, der skal normalisere situationen.

REFIL 2023 erstatter de hidtil gældende retningslinjerne fra marts 2018.

Retningslinjerne er udarbejdet og tiltrådt af de myndigheder og beredskabsaktører, som normalt er inddraget i en beredskabsmæssig indsats. Det gælder bl.a. Rigspolitiet, Danske Beredskaber og Danske Regioner. Men også Forsvaret, Banedanmark, Miljøstyrelsen og Servicebranchens Arbejdsgiverforening m.fl. har bidraget.

REFIL 2023 kan downloades her.

Annonce