Regeringen og KL har indgået en ny aftale om kommunernes økonomi i 2025. Med aftalen får kommunerne tilført 3,4 mia. kr. ekstra, men ingen af pengene går til de kommunale beredskaber. I stedet indeholder aftalen en uforpligtende tilkendegivelse om, at regeringen og KL vil være opmærksomme på sammenhængen mellem det statslige og kommunale beredskab, når det skal forhandles en statslig beredskabsaftale.
De lokale beredskaber i Danmark hører under kommunerne, og derfor er der tradition for, at deres økonomi indgår i de årlige forhandlinger mellem regeringen og KL om kommunernes samlede økonomi. Sideløbende med det indgås der politiske beredskabsaftaler mellem regeringen og Folketingets partier, som imidlertid kun omfatter det statslige beredskab, altså Beredskabsstyrelsens myndighedsdel og de regionale beredskabscentre.
I denne uge indgik regeringen og KL den årlige aftale om økonomien, der omfatter kommunernes budgetter for 2025. Her anerkender parterne, at de kommunale beredskaber står overfor en udfordring. Men der er ikke flere penge på vej.
”Danmark står overfor et komplekst trusselsbillede, der har skiftet karakter. Trusler fra nye områder er taget til, for eksempel inden for cyber- og hybridskrigsførelse og afledte konsekvenser fra klimakrisen. Det stiller nye og større krav til redningsberedskaberne. Det er vigtigt for regeringen og KL, at det danske beredskab er godt rustet til at modstå de nye trusler for at understøtte et trygt og sikkert samfund. KL noterer sig, at aftalepartierne i forsvarsforliget har aftalt, at der hurtigst muligt i 2024 skal indgås en aftale, der styrker det danske beredskab. Regeringen vil i forhandlingerne om en aftale på beredskabsområdet være opmærksomme på sammenhængen mellem det statslige og kommunale beredskab”, fremgår det af aftalen.
Hvad formuleringen om, at parterne vil være ”opmærksomme på sammenhængen”, dækker over er uklart. Den statslige beredskabsaftale vil normalt aldrig omfatte de kommunale beredskaber, men kun det statslige beredskab og tværgående emner, f.eks. ændring af lovgivningen på området. Umiddelbart er der således ikke udsigt til, at man i år pludselig præsenterer et nybrud, hvor de kommunale beredskaber får tilført penge i den statslige beredskabsaftale.
Forventer en håndtering af udfordringerne
Hos de kommunale beredskabers organisation, Danske Beredskaber, er der imidlertid optimisme i forhold til den kommende beredskabsaftale. Her udlægger man teksten fra den kommunale økonomiaftale sådan, at der nu fra en bred politisk kant er lagt op til, at beredskabet – både det kommunale og det statslige – nu skal have et grundigt eftersyn og opdatering i forbindelse med den kommende beredskabsaftale.
”Jeg forventer, at det kommunale beredskabs udfordringer nu bliver håndteret. Det har regeringen forpligtet sig på. Skal man have et sammenhængende beredskab, skal det løses i en samlet aftale. Der skal være sammenhæng mellem det statslige og det kommunale beredskab; det er en ordentlig måde at gøre det på. Nu skal vi have styrket beredskabsplanlægningen, krisestyringen og i forhold til øvelser, for der er altså behov for et generelt løft for at vi kan få lukket det kompetencegab, der blandt andet er opstået i forbindelse med den grønne omstilling og de afledte nye risici”, siger Jarl Vagn Hansen, der er formand for Danske Beredskaber.
