Rigspolitiet, Hovedstadens Beredskab og Beredskabsstyrelsen har startet en ny kampagne om korrekt brug af nødnumrene 1-1-2 og 1-1-4. Baggrunden er en undersøgelse, som viser, at 14 pct. af danskerne enten ville ringe forkert eller ikke vide, hvilket nummer de skulle ringe til, hvis de stod i akut krise og havde brug for udrykning fra politi, ambulance eller brandvæsen.
”Det kan koste værdifulde minutter og måske i sidste nede liv, hvis man ikke får ringet 1-1-2 i en kritisk akut situation. Det kan for eksempel være, hvis man er involveret i en ulykke eller vidne til en brand”, siger vicepolitiinspektør Peter Compen, der er leder af politiets alarmcentral i Slagelse.
Tvivlen om, hvornår der skal ringes 1-1-4 eller 1-1-2, møder medarbejderne på landets tre alarmcentraler dagligt. Mange danskere ringer f.eks. 1-1-2, hvor de i stedet burde have ringet 1-1-4 eller til lægevagternes akutnumre. Samme oplevelse har medarbejderne på politistationerne, der også tit taler med folk, som har ringet til politiets servicenummer 1-1-4, selvom de burde have ringet 1-1-2.
Ring 1-1-2 ved akutte nødsituationer
”Vi har alarmcentralerne, fordi folk, der er i akut nød, skal kunne få hjælp så hurtigt som muligt. Derfor er det også vigtig, at vi alle sammen ved, hvornår vi skal ringe 1-1-2, og hvornår vi skal ringe 1-1-4 eller noget helt tredje. Hovedreglen er, at du skal ringe 1-1-2, når du har akut behov for politi, ambulance eller brandvæsen, f.eks. hvis en er faldet om, hvis der er brand eller ved et større færdselsuheld. Og du skal ringe 1-1-4, når du har brug for politiets hjælp til ikke-akutte sager, f.eks. cykeltyverier, indbrud, hvor tyven er væk, efterlysning af hunde eller spørgsmål om tilladelser”, siger Peter Compen.
”Vi sørger for at guide alle videre. Også hvis de har ringet til det ’forkerte’ nummer”, supplerer Jan Kirk-Iversen fra Hovedstadens Beredskab, der betjener 1-1-2 i hovedstadsområdet.
Se kampagnematerialet her.
