Den nye politiske aftale om reduktion af besparelserne på det statslige beredskab bliver generelt godt modtaget. De kommunale beredskabschefer glæder sig over, at aftalen skaber ro for det statslige beredskabs medarbejdere, men samtidig er der undren over finansieringsmodellen. Beredskabsforbundets præsident er ”overordentlig glad” for aftalen.
Beredskabsaftalen indebærer, at de tidligere besluttede besparelser på 125 mio. kr. om året reduceres til 45 mio. kr. De tilbageværende besparelser skal primært skaffes ved effektiviseringer i Beredskabsstyrelsen, men de statslige beredskabscentre fredes.
Hos de kommunale beredskabschefers organisation, Danske Beredskaber, er formand Niels Christensen glad for, at der nu endelig foreligger en aftale.
“Det er en meget vanskelig situation, de statslige ansatte har været i. Den lange ventetid har skabt usikkerhed hos medarbejderne rundt i de statslige centre, og derfor er det nu en lettelse for alle parter, at der kommer ro på den front”, siger Niels Christensen.
Ønsker fælles vagtcentraler for hele beredskabet
I aftalen lægges der også op til at gennemføre en analyse af mulighederne for at effektivisere og sammenlægge vagtcentralerne i beredskabet. Ifølge aftalen skal analysen udarbejdes i samarbejde med Kommunernes Landsforening inden udgangen af 2016.
“Det er en sag, der desværre er blevet udsat mange gange, og den hænger jo nøje sammen med vores mulighed for at udnytte hele potentialet i fri disponering og de større enheder. Vi har brug for et større og bedre overblik, og det kan vi få gennem større vagtcentraler – meget gerne fælles, tværfaglige vagtcentraler, hvis det kan være en løsning, hvor politiet, sundhedsberedskabet, brandvæsnerne og for min skyld også gerne det statslige beredskab indgår”, siger Niels Christensen.
Skal regning betales to gange?
Udover effektiviseringer hos Beredskabsstyrelsen skal der også findes besparelser ved at anvende fælles administrative løsninger og kapaciteter inden for Forsvarsministeriets område og etablere et samordnet redningsberedskab på Bornholm.
Sidst, men ikke mindst, vil man regulere kommunernes økonomi som led i de ændrede regler om brandsynsterminer. Men den finansieringsmodel undrer formanden for Danske Beredskaber.
“Jeg forstår ikke, at man fortsat mener, der er et effektiviseringspotentiale i omdisponering af brandsyn. Det mener jeg, vi allerede har afklaret én gang i strukturreformen, hvor den effektiviseringsgevinst, der var, netop indgik. Derfor undrer det mig, hvis vi skal betale den regning to gange”, siger Niels Christensen.
En god dag for beredskabet
Hos Beredskabsforbundet kalder man det en god dag for beredskabet, og Beredskabsforbundets præsident, Bjarne Laustsen, glæder sig over, at aftalen nu er i hus.
”Beredskabet har de seneste år været udsat for massive besparelser og trusler om yderligere reducering og lukning af beredskabscentre. Besparelser, der har været helt urimelig ud fra det faktum, at vi i forvejen er Europas billigste beredskab”, siger Bjarne Laustsen og peger på, hvor vigtigt det er for Danmark at have et robust og fleksibelt beredskab:
”Der er behov for, at vi i beredskaberne kan yde en fælles indsats, når forandringernes hårde vinde fejer ind over landet med storme, oversvømmelser, storbrande og udbrud af veterinære epidemier som for eksempel fugleinfluenza”.
Beredskabsforbundets præsident håber, at der nu kan falde lidt ro over beredskaberne, så de kan få mere tid og ro til at stabilisere sig.
”Vi skal sørge for, at der er alle muligheder for at rekruttere frivillige og deltidsbrandmænd, for dem er der overordentlig stor brug for i hele landet for at gøre beredskaberne robuste – især i forbindelse med længerevarende indsatser. Jeg er overordentlig glad for, at Folketinget nu har tilrettelagt besparelserne, så det kun er administrative besparelser, og så vi også kan undgå at de frivillige mister deres faste ståsted, Beredeskabsforbundet”, siger forbundets præsident.
Socialdemokratisk glæde over manglende besparelse på frivillige
Hos det største oppositionsparti, Socialdemokraterne, er forsvarsordfører Annette Lind især glad for, at det med aftalen er lykkedes at undgå besparelser på de frivillige i beredskabet.
”Andet ville også have været uklogt, da de mange frivillige i beredskabet både i hverdagen og under langvarige indsatser udgør en uvurderlig ressource i det samlede beredskab. Og nu synes jeg generelt, at det skal være slut med at tale besparelser. Det, der er vigtigt lige nu, er at give beredskaberne ro til at stabilisere sig i de nye beredskaber”, siger Annette Lind.
Besparelserne skal i stedet findes andre steder, og det glæder Socialdemokraterne. ”Det er lykkes at finde 80 mio. kr. på forsvarsministeriets område, og tilbage står nu godt 40 mio., som skal findes centralt på Beredskabsstyrelsens administrative område. Dog skal Bornholm etablere et samordnet beredeskab, hvor det statslige og kommunale redningsberedskab flyttes til en central placering på øen, hvilket der er et fagligt belæg for”, siger Annette Lind.
Den nye aftale vedrører udelukkende spørgsmålet om de statslige besparelser. I den kommende tid skal politikerne forhandle en egentlig politisk aftale om det fremtidige beredskab på plads. Den skal erstatte det nuværende beredskabsforlig, der udløb ved årsskiftet.
