Regeringen har nu præsenteret den længe ventede beredskabsaftale. Cybersikkerhed har en central placering i aftalen, og over halvdelen af de nye penge i aftalen går til at implementere et EU-direktiv om cybersikkerhed. Herudover lanceres bl.a. en akutpakke, som især skal løse udfordringer med nedslidte bygninger hos Beredskabsstyrelsen. Der afsættes ikke penge til de kommunale beredskaber.
Regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservativt Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er blevet enige om en ny aftale på beredskabsområdet. Aftalen fokuserer på cybersikkerhed samt en række akutte behov i Beredskabsstyrelsen. Aftalen vil styrke det statslige beredskab med mere materiel og flere hænder, der kan rykke ud og assistere blandt andet de kommunale redningsberedskaber.
Der kommer som led i aftalen flere og større øvelser på tværs af stat, kommune og sektorer, der modsvarer det komplekse trussels- og risikobillede med voldsommere vejrhændelser og risiko for hybride angreb. Samtidig er partierne enige om, at der skal udarbejdes en ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed i 2025.
Konkret er der initiativer for 608 mio. kr. i 2025-2026 i aftalen, og varige initiativer for 183 mio. kr. årligt frem til 2033. Af de 183 mio. kr. går de 100 mio. kr. imidlertid til de udgifter, der følger af et nyt EU-direktiv om cybersikkerhed. I alt er der med beredskabsaftalen afsat 1,9 mia. kr. i perioden 2025-2033.
”Nu tager vi et vigtigt skridt henimod et stærkere samlet beredskab med flere hænder og mere materiel. Med aftalen adresserer vi de mest akutte behov i Beredskabsstyrelsen, så det samlede redningsberedskab er klædt bedre på til at møde de udfordringer, vi står over for. Samtidig lægger vi med aftalen op til at styrke cybersikkerheden både nu og med en ny strategi for området. Men vi er ikke i mål, og det har partierne bag aftalen også givet hinanden håndslag på i dag. Det stopper ikke her. Vil vi have styrket samfundssikkerheden bredt, skal der flere initiativer til”, siger beredskabsminister Torsten Schack Pedersen.
145 mio. kr. til akutpakke
Aftaleparterne er enige om at afsætte 145 mio. kr. i 2025-2026 til en akutpakke:
- Initiativ 1. Mere uniformeret personel: For at imødegå strukturelle udfordringer i Beredskabsstyrelsen tilføres ekstra uniformeret personel til bl.a. at indgå som assistance til de kommunale redningsberedskaber, særligt til håndtering af komplekse og voldsomme vejrhændelser mv.
- Initiativ 2. Udbedring af akutte udfordringer i bygninger og faciliteter: De mest akutte udfordringer i Beredskabsstyrelsens bygninger og faciliteter løses på kort sigt med en saltvandsindsprøjtning med fokus på at understøtte den operative opgaveløsning, sikkerhed og arbejdsmiljø.
Klimamateriel og øget operativ kapacitet
Det mere komplekse trussels- og risikobillede, herunder voldsomt vejr, påvirker allerede i dag Beredskabsstyrelsens evne og operative kapacitet til at bistå med at håndtere stadigt mere komplekse hændelser og kriser, herunder voldsommere vejrhændelser.
Aftaleparterne er enige om at afsætte 131 mio. kr. i 2025-2026 til øget operativ kapacitet:
- Initiativ 3. Investering i klimamateriel: Der investeres i bl.a. specialiseret klimamateriel, som kan indsættes lokalt i forbindelse med håndteringen af komplekse og voldsomme vejrhændelser som assistance til især de kommunale redningsberedskaber. Beredskabsstyrelsen vil inddrage repræsentanter for de kommunale redningsberedskaber i forhold til planen for materielindkøb i 2025-2026.
- Initiativ 4. Tilførsel af værnepligtige: Med henblik på at øge den operative kapacitet til at assistere bl.a. de kommunale redningsberedskaber tilføres yderligere 50 værnepligtige på beredskabsområdet. Det øgede optag træder i kraft fra 2027. Forinden skal der gennemføres ombygning af indkvarteringsfaciliteter, anskaffes mere uddannelsesmateriel og uddannes befalingsmænd til føring og uddannelse af de værnepligtige.
- Initiativ 5. Styrkede ekspertberedskaber: Bl.a. som følge af skærpet opmærksomhed på nukleare trusler og risici styrkes de kemiske og nukleare ekspertberedskaber.
Flere øvelser og uddannelse
Øget øvelsesaktivitet skal bidrage til atteste og styrke samspillet mellem de forskellige beredskabsaktører og gøre dem klar til at håndtere det stadigt mere komplekse trussels- og risikobillede.
Aftaleparterne er enige om at afsætte 37 mio. kr. i 2025-2026 til øvelses- og uddannelsesaktiviteter:
- Initiativ 6. Flere øvelser: Udbuddet af tværgående øvelsesaktiviteter udvides, og der udvikles og gennemføres øvelsesaktiviteter til scenarier, der modsvarer det komplekse trussels- og risikobillede med voldsommere vejrhændelser og risiko for hybride angreb som sabotage og cyberangreb mod kritisk infrastruktur. Der vil bl.a. blive gennemført en national krisestyringsøvelse (KRISØV) i 2025.
- Initiativ 7. Nedbringelse af ventetider på lederuddannelser: De lange ventetider på uddannelse af indsatsledere og holdledere, som er vigtige for bl.a. de kommunale redningsberedskaber, nedbringes.
- Initiativ 8. Forberedelse af oprettelse af en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse: Aftaleparterne er enige om, at en erhvervsrettet uddannelse kan bidrage til at hæve kompetenceniveauet og gavne rekruttering og fastholdelse i beredskabet. Der igangsættes derfor forberedelser til at oprette en erhvervsrettet brand- og redningsuddannelse med henblik på stillingtagen i aftaleperioden.
Styrket borgernær kommunikation og rådgivning
Den borgervendte kommunikation før og under hændelser og kriser styrkes.
Aftaleparterne er enige om at afsætte 60 mio. kr. i 2025-2026 til kommunikations- og rådgivningsaktiviteter:
- Initiativ 9. Styrket borgervendt kommunikation: Den borgervendte beredskabs- og krisekommunikation styrkes. Så borgerne ved, hvordan de selv kan sørge for at være godt forberedt og tage hånd om sig selv og hinanden i tilfælde af kriser og hændelser. Og så myndighederne kommunikerer hurtigt og effektivt ved større hændelser og kriser. Der er bl.a. behov for en fortsat indsats og opmærksomhed gennem kampagner, kurser og andre tiltag for at understøtte, at befolkningen forberedes på større hændelser og kriser. Aftaleparterne lægger særlig vægt på, at den borgervendte kommunikation til sårbare grupper som ældre og personer med funktionsnedsættelse styrkes og prioriteres. Derudover vil kommunikation målrettet børn og unge være et særligt fokusområde. Den borgervendte kommunikation gennemføres bl.a. i samarbejde med relevante aktører og civilsamfund, der har borgerkontakt.
- Initiativ 10. Opprioritering af rådgivningsindsats: Rådgivning til kommuner, myndigheder og virksomheder om bl.a. beredskabsplanlægning, herunder ift. sårbare grupper, og scenariebaserede øvelser styrkes. Det er vigtigt med inddragelse af de berørte parter.
- Initiativ 11. Beredskabsfaglige godkendelser og rådgivning i relation til bl.a. brand- og eksplosionsfarlige virksomheder og øget fokus på indsatsteknik og -taktik i forbindelse med nye byggematerialer og mere komplekst byggeri: Øget kapacitet til at behandle beredskabsfaglige godkendelser i forbindelse med bl.a. brand- og eksplosionsfarlige virksomheder og til at imødekomme efterspørgslen på rådgivning om beredskabsmæssige forhold i forbindelse med den grønne omstilling samt øget fokus på indsatsteknik og -taktik i forbindelse med nye byggematerialer og mere komplekst byggeri.
Styrket cybersikkerhed og modstandsdygtighed i kritiske enheder
Danske borgere, virksomheder og myndigheder oplever i stigende grad, at cyberangreb forstyrrer og udfordrer deres hverdag og i værste fald samfundsvigtige funktioner.
Aftaleparterne er derfor enige om, at borgere, virksomheder og myndigheder skal rustes til at kunne håndtere den stigende cybertrussel. Tillige er der enighed om, at der skal være et særligt fokus på at sikre et højt og ensartet cybersikkerhedsniveau inden for en række kritiske sektorer for bl.a. at styrke modstandsdygtigheden for virksomheder og andre organisationer, som leverer ydelser, der er vigtige for samfundet.
Aftaleparterne er enige om, at der med denne aftale afsættes 100 mio. kr. årligt fra 2025-2033 til implementering af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i Danmark. Midlerne skal ses i sammenhæng med reserven på 200 mio. kr. årligt i 2025-2028 til implementering af NIS 2, som er afsat på finansloven for 2025.
- Initiativ 12. Implementering af NIS 2- og CER-direktiverne: I forbindelse med implementering af NIS 2- og CER-direktiverne afsættes yderligere 100 mio. kr. årligt i 2025-2033 til vejlednings-, tilsyns- og håndhævelsesopgaver samt til efterlevelse af NIS 2-reglerne i den offentlige sektor.
Aftaleparterne er derudover enige om at afsætte 35 mio. kr. i 2025 til styrket cybersikkerhed:
- Initiativ 13. Ny national strategi for cyber- og informationssikkerhed: Det er en helt central opgave at udarbejde en ny strategi i 2025 for at løfte cyber- og informationssikkerheden på tværs af samfundet i lyset af det komplekse og alvorlige trusselsbillede, som Danmark står over for. Som grundlag herfor udarbejdes relevante analyser, herunder med inddragelse af analyserne fra forsvarsforliget om efterretning og cyber samt bred cyber- og informationssikkerhed for så vidt angår de dele, der vedrører Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs område. Strategien vil tage afsæt i et ambitiøst målbillede for, hvad vi som samfund skal lykkes med for at styrke cybersikkerheden og robustheden bredt i samfundet i lyset af trusselsbilledet.
På baggrund af regeringens oplæg vil Folketingets partier blive inviteret til forhandlinger i 2025 om en ny strategi, som kan træde i kraft fra 2026.
- Initiativ 14. Strategisk indsats for styrket cybersikkerhed: Den centrale opgave med at styrke cybersikkerheden mod digitale angreb rettet mod borgere, virksomheder og myndigheder løftes. Det skal ske gennem en løbende og aktuel rådgivning om digital sikkerhed og specifikt til borgere udsat for digital svindel via Sikkerdigital.dk og Cyberhotline.
