Når Nordjylland pr. 1. januar 2016 får et fælles beredskab, så bliver en af de første opgaver at finde besparelser på mindst 7,5 mio. kr. Der skal især spares på administration og ledelse, men også sammenlægningen af tre vagtcentraler til én vil give besparelser, ligesom kommunernes kontrakter med Falck skal genforhandles. Det operative beredskab kan også blive justeret.
Samtlige 11 kommuner i Region Nordjylland ventes at gå med i det nye beredskab, der opdeles i tre såkaldte klynger, som skal varetage de operative opgaver samt myndighedsopgaverne:
- Klynge Nord (Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Jammerbugt og Brønderslev)
- Klynge Midt (Aalborg)
- Klynge Vest (Thisted og Morsø)
- Klynge Syd (Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland)
Som i resten af landet etableres beredskabet som et § 60-selskab, og selskabets øverste myndighed bliver en bestyrelse bestående af en politisk repræsentant for hver af de 11 kommuner. Bestyrelsen vil samtidig udgøre ny fælles nordjysk beredskabskommission, såfremt en ændring af beredskabsloven skaber mulighed for det.
Beredskabet får også et forretningsudvalg med en bestyrelsesrepræsentant fra hver af de fire klynger. For at sikre beredskabets dialog med de forskellige eksterne interessenter planlægges der også nedsat en dialoggruppe, der især skal varetage dialogen med de frivillige, med politiet og med medarbejderrepræsentanter.
Besparelser skal findes på fire områder
I dag er der tre døgnbemandede vagtcentraler i Region Nordjylland (Aalborg, Frederikshavn, Falck og Thisted), og her er planen, at det nye beredskab skal drive én vagtcentral, hvilket skal spare 2-4 mio. kr. om året. Det skal være med til at hente de besparelser på 7,5 mio. kr., som er en direkte følge af den politiske aftale om strukturreformen i beredskabet.
Det forventes, at der – udover vagtcentralen – især kan findes besparelser ved at samle ledelse og administration. I dag har kommunerne således 11 beredskabschefer, og forventningen er, at det samlede antal af ledere vil kunne reduceres markant. Det kan give en besparelse på 1-2 mio. kr. om året. Ved at genforhandle kontrakterne med Falck ventes der at kunne spares 2-3 mio. kr. på kort sigt og mere på længere sigt.
Endvidere kan der ske enkelte justeringer i det operative beredskab under den nuværende dimensionering. Selv om der er lagt op til, at der ikke ændres på dimensioneringen fra 1. januar 2016, vil der kunne foretages en række umiddelbare optimeringer i det operative beredskab, fordi kommunegrænserne ikke udgør en barriere i opgavetilrettelæggelsen fra og med 2016. Samtidig vil der være mulighed for i endnu højere grad at gøre fælles brug af specialkøretøjer og andet særligt grej. På lidt længere sigt vurderes der at være mulighed for yderligere besparelser ved en mere optimal udnyttelse af materiel, specialisering af visse funktioner mv. På sigt er vurderingen, at der vil kunne spares 1-5 mio. kr., bl.a. udløst af et mindre behov for specialmateriel.
Den største besparelse vedrører Aalborg Kommune, hvor budgettet reduceres med 2,7 mio. kr., og Hjørring Kommune, hvor reduktionen er på 0,8 mio. kr.
Selve etableringen af beredskabet kommer til at koste ca. 3 mio. kr. Det finansieres ved krav om yderligere besparelser på 750.000 kr. om året i perioden 2016-2019.
Når der senere kommer en fælles risikobaseret dimensionering, vil det på sigt være muligt at finde yderligere besparelser på det operative beredskab. I løbet af 2016 skal bestyrelsen mere generelt vurdere potentialerne for yderligere besparelser udover de 7,5 mio. kr. Det er i den forbindelse besluttet, at der skal sikres mulighed for effektiv konkurrenceudsættelse.
Opgaver fordeles på tre niveauer
I det operative beredskab bliver princippet, at alle brandstationer uanset størrelse er en basisenhed. Basisenheden skal kunne klare langt hovedparten af almindelige udrykninger med første udrykningsenhed, og første udrykningsenhed skal fastsættes ud fra risikodimensioneringen. Hvis der er tale om meget små stationer med f.eks. under 20 udrykninger om året, vil det dog ikke give mening at opgradere dem til et aftalt større basisenhedsniveau, da der ville betyde en udvidelse af serviceniveauet.
I klyngen samles en række funktioner, således at klyngeenhederne som udgangspunkt kan klare alle forekomne hændelser på niveau 2. Klyngefunktioner er først og fremmest 2. udrykningen, og der skal være et begrænset antal basisenheder (stationer), der har både 1. og 2. udrykning. Klyngen leverer assistance til en igangværende udrykning samt specialfunktioner og specialkøretøjer, hvortil også henregnes tankvogne.
På det regionale niveau samles særlige funktioner, som kun behøves ét sted i regionen, f.eks. luft og lys, højderedning, sammenstyrtning, tung frigørelse m.v. Desuden varetages funktioner, som ikke kan løses af klyngerne på grund af mangel på kapacitet, herunder 3. udrykning.
Ny struktur for operativ ledelse
Når det gælder det operative ledelse, så vil hovedprincippet være, at holdlederen varetager den operative ledelse for basisfunktioner, mens det opgaven for klyngefunktionerne varetages af en indsatsleder. Indsatslederfunktionen vil derfor fremover være fordelt på et mindre antal personer end i dag.
For basisfunktioner vil holdlederen altid kunne kalde en indsatsleder. Holdlederen kan klare opstartsopgaver ved større hændelser, og hvis opgaven eskalerer, træder indsatslederen til. For nogle holdledere vil det være nødvendigt med et uddannelsesløft i forhold til i dag.
På det regionale niveau bør laves en chefvagtordning, ligesom krisestabsarbejdet skal koordineres fra det regionale niveau.
