Politikerne spiller hasard med Danmarks livsforsikring, hvis regeringen gør alvor af planerne om at skære mere end 25 procent i Beredskabsstyrelsens budget. Endda uden at høre indstillingen fra sit eget strukturudvalg først. Sådan lyder meldingen fra de DJØF-ansatte i Beredskabsstyrelsen, der advarer om, at beredskabet er truet.
Besparelserne hos Beredskabsstyrelsen er fastlagt i regeringens aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi i 2015 og fulgt op af finansministerens vækstplansaftale med Venstre, hvor en del af besparelserne anvendes. Og ifølge de DJØF-ansatte i Beredskabsstyrelsen vil de to aftaler få stor betydning for udvikling og økonomi i kommunerne – men i høj grad også for det beredskab, der skal forebygge og hjælpe samfundet ved skybrud, dødsbrande, olieforureninger og andre alvorlige hændelser.
Sparer 25 procent af budgettet
Aftalen med kommunerne indebærer, at alene det statslige redningsberedskab – Beredskabsstyrelsen – forventes at skulle spare 125 mio. kr. Det svarer til mere end 25 procent af styrelsens samlede budget, der i 2014 udgør 488,8 mio. kr. Aftalen vil føre til betydelige besparelser og omorganiseringer i hele redningsberedskabet: I alt regnes der i kommuneplanen med besparelser for 200 mio. kroner. Et beløb, der efterfølgende er regnet ind i finansieringsgrundlaget for vækstplanen.
”I vores øjne har delingen mellem et kommunalt, lokalt beredskab og et statsligt overbygningsberedskab utallige gange vist sit værd. Vi må gå ud fra, at kommunerne ikke selv skal fastsætte bekendtgørelser og udforme regler for deres egen virksomhed, føre tilsyn med deres egne beredskabsplaner, brandsyn m.v. Som medarbejdere i det statslige beredskab vil vi understrege vigtigheden af en høj grad af uvildig beredskabsfaglighed. En faglighed som ikke kan rekrutteres ensidigt, og som kræver bred og fagligt forankret uddannelse og erfaring”, siger Ulrik Brandt, der er tillidsrepræsentant for gruppen af DJØF-ansatte medarbejdere i Beredskabsstyrelsen
Aftale på uoplyst grundlag
”Jeg undrer mig også over, at en kommuneaftale overhovedet kan indeholde oplæg til fremtidig økonomi og organisering på det statslige område, det er vist aldrig sket før”, siger tillidsrepræsentanten.
Redningsberedskabet er nemlig samlet set forligsstof. Den nuværende politiske aftale om redningsberedskabet for 2013 og 2014 rummer desuden en aftale om gennemførelse af et strukturudvalgsarbejde. Strukturudvalget har endnu ikke afleveret sin endelige rapport med indstillinger til politikerne – indstillinger, der skulle indgå i grundlaget for forhandlingerne om en ny politisk aftale for det samlede redningsberedskab.
”Denne proces er nu nærmest kortsluttet. Det er bestemt ikke usandsynligt, at der også i beredskabet kan findes besparelser og optimeres, men det bør i givet fald ske på et oplyst grundlag. Jeg håber ikke, at de udmeldte besparelser er definitive, men at politikerne får mulighed for at blive klogere, når de har læst rapporten fra strukturvalget”, siger Ulrik Brandt.
Ud over den meget betænkelige fremgangsmåde i forhold til den politiske proces er der også skabt stor usikkerhed og bekymring blandt alle medarbejdergrupper i Beredskabsstyrelsen, siger tillidsrepræsentanten.
”Regeringen og dens politiske samarbejdsparter har et stor ansvar for at skabe en afklaring hurtigst muligt. Først og fremmest for at sikre, at vi også har det beredskab, som samfundet har brug for, når vi eksempelvis bliver ramt af orkaner og stormflod som ’Allan’ og ’Bodil’ i december 2013. Den slags alvorlige hændelser vil vi jo også opleve, når finanskrisen er overstået”, siger tillidsrepræsentanten for de DJØF-ansatte.
