Der er ikke udsigt til, at de kommunale beredskaber får flere penge fra regeringen. Fremover vil beredskabet blive en del af den politiske aftale om Forsvaret, og i et nyt udspil til forsvarsforlig lægger regeringen op til, at det statslige redningsberedskab skal styrkes med mere personel – men det kommunale beredskab nævnes ikke. Udspillet får en lunken modtagelse.
Tidligere er der blevet indgået politiske aftaler om beredskabet, men nu ser det ud til, at regeringen vil gøre beredskabet til et element i de store forsvarsforlig, som skal forhandles mellem regeringen og oppositionen i den kommende tid. Forsvarsforliget vil fastlægge de økonomiske rammer for Forsvaret – og nu også beredskabet – i de næste seks år.
Dermed vil beredskabet også kunne få del i det bevillingsløft, som regeringen lægger op til. Ifølge regeringens udspil vil Forsvarets budget således blive øget med 4,8 mia. kr., når bevillingsløftet er fuldt indfaset i 2023.
Ingen penge til de kommunale beredskaber
Hvor stor en del af beløbet, der kommer til at gå til beredskabet, fremgår ikke af regeringens udspil. Det fremgår dog, at der ikke er udsigt til, at de kommunale beredskaber får flere penge. I udspillet skriver regeringen:
”Et robust forsvar og beredskab i Danmark er forudsætningen for et trygt samfund. Konsekvenserne af klimaforandringerne og den fortsat alvorlige terrortrussel mod Danmark betyder, at det er relevant også at se på en styrkelse af det statslige redningsberedskab”. Regeringen konkluderer: ”Regeringen ønsker som en del af forsvarsforliget at styrke det statslige redningsberedskabs operative robusthed bl.a. i form af mere personel”.
Lunken modtagelse hos organisationer
At der er udsigt til flere penge til beredskabet får ros fra Danske Beredskaber, der er de kommunale beredskabers interesseorganisation: ”Det er helt rigtigt set af regeringen, at redningsberedskabet skal være med til at sikre trygheden i vores samfund, og derfor også skal gøres mere robust”, siger sekretariatschef Bjarne Nigaard fra Danske Beredskaber. Organisationen har imidlertid også bemærket, at der ikke umiddelbart er penge til deres medlemmer:
”Det er vigtigt at huske på, at i situationer med behov for hurtig indsats, så er det den lokale førsteindsats, der er afgørende. Det er derfor ikke nok at placere ressourcer enkelte steder i landet hos de statslige regionale beredskaber, som vi jo som ansvarlig for indsatsen først skal tilkalde, og som vil være nogle timer om at nå frem med assistance. Hvis det værste sker, og der skal reddes menneskeliv efter et terrorangreb, eller hvis klimahændelsen forløber på en pludselig uventet måde, så er hastighed og lokal parathed ekstremt afgørende. Vi skal selv kunne klare indsatsens første afgørende time med kvalificeret materiel og tilstrækkelige ressourcer. Jeg håber derfor, at forliget i sin endelige form vil skabe plads til, at vi, der er ansvarlige for beredskabsindsatsen, også får bedre muligheder for at udføre vores arbejde med at skabe tryghed og redde liv og værdier”, siger Bjarne Nigaard.
Hos de frivilliges organisation, Beredskabsforbundet, bliver udspillet modtaget mere positivt:
”Det er positivt, at regeringen anerkender redningsberedskabets behov og vil tilføre flere ressourcer for at gøre det mere robust. Det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning. Det er vigtigt i en tid, hvor udfordringerne desværre ikke er blevet mindre. Det bliver spændende at følge forhandlingerne”, siger landschefen for Beredskabsforbundet, Niels Bonde Jensen.
