I næsten 15 år efter at Københavns Brandvæsens egen korpslæge anbefalede, at de daværende Travox 120 kredsløbsapparater til røgdykning blev udskiftet, fordi de udgjorde en helbredsmæssig risiko, fortsatte brandvæsenet med at bruge apparaterne. Og det får brandvæsenets tidligere korpslæge, Steffen Høgskilde, til at betegne brandvæsenets manglende reaktion som en skandale. Men brandvæsenet mener, at den tidligere korpslæge ikke ved, hvad han taler om.
Først i år blev Københavns Brandvæsens aldrende Travox 120 kredsløbsapparater skiftet ud, og det er 15 år efter, at daværende korpslæge Steffen Høgskilde lavede et internt forskningsprojekt sammen med fire andre læger. Det skete på baggrund af en røgdykkers varmekollaps i 1997, og projektet gik ud på at måle den belastning, kredsløbsrøgdykkerne bliver udsat får, når de arbejder i både varme og kolde miljøer, skriver Avisen.dk.
Projektet viste blandt andet, at indåndingsluften hos 10 røgdykkere fik en gennemsnitlig temperatur på over 45 grader under brug af apparatet i moderat varme. “Vores termometer kunne kun gå til 45 grader. Vi havde ikke fantasi til at forestille os, at luften, der trængte ned i brandmændenes lunger, ville være så skoldhed, men det var den”, fortæller Steffen Høgskilde til Avisen.dk.
I konklusionen skriver de fem læger, at ”belastningen bør reduceres og sikkerheden forbedres”. Korpslægen og hans kolleger anbefalede desuden ledelsen i Københavns Brandvæsen at udskifte apparatet, som de betegnede som “en helbredsmæssig risiko”, så hurtigt som muligt.
Ledelsen var informeret
Men der skulle altså gå 15 år, inden en afløser for Travox 120 blev valgt. Og det forarger den tidligere korpslæge. “Det er en skandale. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig en acceptabel forklaring. Jeg er meget forbavset over, at der ikke er sket noget i så mange år”, siger Steffen Høgskilde.
Ifølge Steffen Høgskilde var der ellers ikke noget at tage fejl af. “Jeg diskuterede det med brandchefen, og jeg informerede hele brandvæsnet om resultaterne fra vores projekt på stormøder. Det kan godt være, at ledelsen kan komme op med en undskyldning, men jeg har svært ved at få øje på den,” siger han til Avisen.dk. Korpslægen er chokeret over, at den viden, der blev indsamlet i 1998, endte med at ligge i en skrivebordsskuffe i over et årti. “Det er helt uforståeligt. Dengang var der en plan om at udskifte apparatet inden for et år, og det syntes jeg sådan set var det maksimale, vi kunne acceptere”.
Brandvæsen: Han ved ikke, hvad han taler om
Københavns Brandvæsen afviser imidlertid den tidligere korpslæges kritik.
“Det er ikke et farligt apparat, hvis man vidste, hvordan man skulle bruge det. Hvis man ingenting ved, så er alle apparater farlige. Det var den eneste mulighed for at skabe sikkerhed for borgerne i byen, fordi det er beregnet til længerevarende indsatser”, siger indsatschef Niels Ole Blirup, der påpeger, at der ikke var udviklet et apparat, som brandvæsenet kunne skifte til. Samtidig lægger Niels Ole Blirup vægt på, at lægernes rapport anbefalede en udskiftning – men ikke sagde, at apparatet ikke måtte bruges.
Om Steffen Høgskildes karakteristik af sagen som en skandale siger Niels Ole Blirup: “Min holdning til det er, at han ikke ved bedre. Han ved ikke, hvad han taler om. Hvis vi skulle gøre, som han siger, så ville vi stille Københavns borgere dårligt. Det vigtigste for os er at være parate til at redde borgerne, uanset hvornår de kommer i klemme”.
