Den 18. juni 2010 kørte en traktorbus i et hestehul syd for Mandø. Bussen, der havde 36 ældre som passagerer, væltede, hvorved tre af passagererne blev dræbt, mens resten af passagererne fik større eller mindre kvæstelser. Den alvorlige ulykke udløste en større redningsaktion, som nu er blevet evalueret. Og evalueringen peger på, at indsatsen generelt var vellykket, men at der var problemer med kommunikationen. Samtidig fremhæves det, at de tilkaldte helikoptere var en vigtig ressource under indsatsen.
Alarmcentralen i Esbjerg modtog det første 112-opkald om ulykken kl. 11.51, og kl. 11.53 blev alarmen videresendt til vagtcentralerne hos politiet, brandvæsenet og Region Syddanmark med meldingen ”Sælbussen væltet v. Kaare Sand – 50 personer”.
Logistiske udfordringer
Den efterfølgende redningsindsats var præget af logistiske udfordringer, fordi ulykken skete i Vadehavet, hvorigennem adgangen til Mandø kan ske ved lavvande.
Det var også årsagen til, at den første præhospitale enhed på skadestedet var Flyvevåbnets redningshelikopter fra Skrydstrup, der kl. 12.20 landede i 30-40 cm. vand, ca. 50 meter fra skadestedet.
Lægen og redderen fra helikopteren kan konstatere, at kun få af passagererne på det tidspunkt er kommet ud af traktorbussen. De assisteres af to brandfolk fra Mandø, der er blevet tilkaldt af bussens chauffør, og som har bragt en anden traktorbus ud til skadestedet, således at de afkølede tilskadekomne kan beskyttes mod blæst og kulde.
Lægen på redningshelikopteren sørger for den indledende triage, hvor patienterne bliver prioriteret. Derefter bliver de to sværest tilskadekomne bragt til helikopteren, hvortil også en tredje person, der er bevidsthedssvækket, bliver bragt. De to sværest tilskadekomne bliver placeret på leje i helikopteren, men den tredje patient må placeres ud mod døren, hvor der ikke er så gode behandlingsmuligheder.
Ambulancer og akutbiler kunne ikke nå frem
På land er der i mellemtiden ankommet en akutbil kl. 12.20, den første ambulance kl. 12.23 og lægebil fra Esbjerg kl. 12.26, men de kan ikke køre frem til skadestedet.
Også indsatslederen fra Esbjerg Kommunes beredskab kører mod Mandø. Han rekvirerer desuden frigørelsesudstyr fra Esbjerg og tungt frigørelsesudstyr fra støttepunktsberedskabet. Desuden beder han det lokale beredskab på Mandø om at stille med en traktor med ladvogn, som kan anvendes til transport til skadestedet.
Ladvognen anvendes derefter til at transportere paramediciner og to ambulancebehandlere, der tilfældigvis var på udflugt i området, til skadestedet, hvor indsatslederen kan konstatere, at der ikke er brug for frigørelsesudstyr. Kort herefter letter helikopteren med de tre tilskadekomne, der flyves til universitetshospitalet i Odense.
Ambulancelægen fra Esbjerg bliver også transporteret til skadestedet, hvor hun fungerer som koordinerende læge (KOOL). Funktionen som KOOL overtages senere af lægen fra Koldings lægebil, men ingen af de to KOOL’er ifører sig den korrekte markering med KOOL-vest. Lægen har heller ikke medbragt skadestedskort.
Lægen kunne ikke komme igennem til AMK
Den melding, som ambulancelægen fra Esbjerg har fået fra lægen på redningshelikopteren, er, at der er 30-35 tilskadekomne og to døde samt at AMK i Region Syddanmark er aktiveret.
Lægen prøver selv at ringe til AMK, men kan først ikke komme igennem. Da hun senere kommer igennem, har hun svært ved at høre, hvad AMK-lægen siger på grund af en dårlig telefonforbindelse, støj fra helikoptere og blæsten.
Kl. 12.33 bliver en patient hentet af lægehelikopteren fra Niebøl, mens yderligere tre patienter medtages af redningshelikopteren fra Aalborg, der lander kl. 13.04.
Triage sker i den tilkaldte traktorbus, hvor patienterne opdeles i en gruppe, der med ambulance sendes til sygehuset, og en anden gruppe, der sendes til det behandlingssted, som er oprettet i Mandøcenteret på Mandø. Sidstnævnte gruppe overføres senere til fastlandet, da højvandet er på vej.
I alt deltog tre helikoptere, tre lægebiler, en akutbil, otte ambulancer og et udrykningshold fra sygehuset i Esbjerg i den akutte præhospitale indsats.
Ingen kontakt til helikopter
På AMK-vagtcentralen i Odense ankommer AMK-lægen kl. 11.58. Lægen kan imidlertid ikke få kontakt med Flyvevåbnets redningshelikopter og kan derfor ikke få melding om, hvad tilstand og diagnose er for de tre svært tilskadekomne, som er på vej til Odense.
AMK-lægen vælger derfor at tilkalde lægebilen fra Odense, så den kan tage imod redningshelikopteren på landingspladsen og give AMK-lægen en melding om, hvad patienternes tilstand er.
Samtidig kan det konstateres, at der på sygehusene var problemer med, at få vist alle oplysninger på de særlige AMK-skærme, ligesom der generelt var problemer med elektronisk kontakt til sygehusene.
Kriseteam nåede aldrig frem
Et andet problem opstod, da AMK rekvirerede et kriseteam fra Esbjerg til at yde krisestøtte fra Mandø.
Falck havde nemlig på det tidspunkt ikke en ledig vogn, der kunne transportere kriseteamet, og i stedet måtte AMK-vagtcentralen rekvirere en taxa. Her opstod der imidlertid en misforståelse, så i stedet for at køre til Esbjerg og hente kriseteamet kørte taxaen direkte til Mandø.
Resultatet var, at kriseteamet slet ikke kom af sted, men der blev dog ydet krisestøtte til de tilskadekomne af en af Falcks psykologer, som redningskorpset selv havde tilkaldt.
Vellykket indsats med godt samarbejde
Trods de forskellige problemer vurderes det i evalueringen, at der grundlæggende var tale om en vellykket indsats med et godt samarbejde mellem de mange aktører. Hjælpen var – trods det svært fremkommelige sted – relativt hurtigt fremme, patienterne blev visiteret rigtigt og transporteret til de relevante sygehuse, og der blev taget hånd om de ikke-kvæstede passagerer.
I evalueringen fremhæves helikopternes betydning for indsatsen, både med hensyn til at få læge og reddere frem til et skadested i et udkantsområde og med hensyn til at sikre en hurtig transport af de tilskadekomne. Helikopterne gjorde også, at det antal ambulancer, som skulle trækkes ud af det daglige beredskab, kunne reduceres.
Imidlertid bør kommunikationsproblemerne mellem vagtcentralen og Flyvevåbnets helikoptere føre til, at der fremover etableres en aftalt kommunikationskanal mellem de to enheder, så vagtcentralen kan få oplysninger om de patienter, som helikopterne indbringer til sygehusene.
Herudover peges der i evalueringen på, at der er problemer med AMK-terminalerne på sygehusene, og at de problemer bør løses ved at forbedre supporten. Desuden vil Region Syddanmark undersøge, om politiet fremover kan tage sig af transporten af krisestøtteteams, da Falck ikke nødvendigvis har kapacitet til det.
