Staten kræver, at kommunerne sparer store millionbeløb på beredskaberne, men samtidig stiller staten – i skikkelse af Beredskabsstyrelsen – skærpede krav til beredskabernes serviceniveau. Det er dilemmaet for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner, der nu går til forsvarsministeren, efter at Beredskabsstyrelsen reelt har skudt kommunernes nye dimensioneringsplan ned.
Beredskabsstyrelsen har netop afgivet en stærkt kritisk udtalelse om planen for risikobaseret dimensionering i Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner, der fra årsskiftet etablerer et fælles beredskab under navnet Beredskab & Sikkerhed. På en række punkter skyder Beredskabsstyrelsen de ændringer ned, som skulle skaffe de krævede besparelser.
Responstid på 22 minutter er ikke i orden
I dimensioneringsplanen er der fastsat en responstid på henholdsvis 10, 15 og 22 minutter afhængig af de enkelte områders indbyggertal. Det fremgår således, at i områder med mere end 5.000 indbyggere må responstiden være op til 10 minutter, i områder med fra 2.400 og op til 5.000 indbyggere må responstiden være op til 15 minutter, og i områder med færre end 2.400 indbyggere må responstiden være op til 22 minutter.
Men den konstruktion skyder Beredskabsstyrelsen ned:
”Beredskabsstyrelsen finder ikke dette serviceniveau beredskabsfagligt forsvarligt, idet en responstid på væsentlig mere end 15 minutter udelukkende bør være til tyndt befolkede områder. Styrelsen finder, at tyndt befolkede områder f.eks. kan være områder uden bebyggelse, ubebyggede områder, f.eks. plantager, skove og lignende, eller områder, der er bebygget i ubetydelig grad med fritliggende ejendomme uden brand-spredningsrisiko. Byer eller områder med sammenhængende bebyggelse med op til 2.400 indbyggere betragter Beredskabsstyrelsen således ikke som tyndt befolkede områder”, skriver Beredskabsstyrelsen i udtalelsen.
Køretøjer fra nabostationer har for lang responstid
Beredskabsstyrelsen er også utilfreds med den samlede responstid for det nye beredskabs udrykninger:
”Det fremgår af planforslaget, at responstiden måles fra alarmens modtagelse og til første enhed/køretøj ankommer til skadestedet. Beredskabsstyrelsen finder anledning til at præcisere, at den responstid, der angives, skal gælde for den første slukningsenhed, der umiddelbart efter ankomsten til skadestedet vil være i stand til at iværksætte en reel og forsvarlig førsteindsats – og ikke blot anføres som for første enhed/køretøj. Det fremgår endvidere, at supplerende køretøjer, der indgår i førsteudrykningen, kan have en responstid på op til 25 minutter fra klyngestationer og op til 40 minutter fra specialstationer. Styrelsen skal i den forbindelse bemærke, at de øvrige køretøjer, der indgår i førsteudrykningen, bør ankomme til skadestedet kort tid efter første udrykningsenhed og senest således, at der ikke sker en afbrydelse af en eventuel igangværende slukningsindsats”.
Kommuner skal indgå aftaler med naboberedskaber
En del af besparelserne vil Beredskab & Sikkerhed opnå ved at opsige aftaler med beredskaber i nabokommunerne, der i dag dækker det nye beredskabs yderområder. Men det er en om’er, lyder det fra Beredskabsstyrelsen:
”Med den beskrevne organisering og placering af brandstationer i redningsberedskabets dækningsområde samt opsigelsen af samarbejdsaftaler med naboberedskaberne finder Beredskabsstyrelsen, at det vil være vanskeligt at kunne levere et tilfredsstillende serviceniveau for den samlede førsteudrykning i yderområderne. Styrelsen finder således, at der snarest skal indgås nye aftaler med de relevante naboberedskaber, og at disse aftaler skal fremgå af dimensioneringsplanen, jf. beredskabslovens § 13, stk. 1, inden planen forelægges for kommunalbestyrelserne”.
Heller ikke planen om at reducere antallet af indsatsledervagter til to, der skal dække henholdsvis Randers/Favrskov (Vest) og Norddjurs/Syddjurs (Øst), finder Beredskabsstyrelsen acceptabel:
”Med en responstid på op til 40 minutter vil indsatslederen ikke i alle tilfælde kunne være fremme på et skadested senest samtidig med eventuelle assistancestyrker. Beredskabsstyrelsen finder derfor, at Beredskab & Sikkerhed skal genoverveje tilrettelæggelsen af indsatsledervagten”.
1+1 er ikke nok til ABA-alarmer
I Randers har Beredskab & Sikkerhed i dag en HSE, og den skal ifølge dimensioneringsplanen rykke ud med holdleder og en enkelt brandmand, når der i dagtimerne indløber ABA-alarmer. Men det er for tynd en bemanding, mener Beredskabsstyrelsen:
”Det er Beredskabsstyrelsens vurdering, at en førsteudrykning til alarmer fra ABA-anlæg som minimum skal bemandes med 1 holdleder og 3 brandmænd, således at det er muligt at iværksætte en forsvarlig førsteindsats, såfremt der faktisk er brand på meldings-adressen. For særlige objekter, f.eks. brandfarlige virksomheder, institutioner med mange mennesker eller institutioner med mennesker, der er dårligt gående eller sengeliggende (evakueringstunge patienter), bør en mere tilpasset førsteudrykning med flere ressourcer overvejes, herunder at indsatslederen indgår i udrykningen, særligt hvis responstiden fra alarmering til ankomst på meldingsadressen overstiger 10 minutter”, skriver styrelsen – og tilføjer:
”Beredskabsstyrelsen har fuld forståelse for problemstillinger i relation til udrykninger til blinde eller falske alarmer og skal opfordre til, at der tages andre initiativer til nedbringelse af disse alarmer frem for at reducere førsteudrykningen”.
Frustration hos kommuner
Hos de fire kommuner skaber Beredskabsstyrelsens udtalelse frustration. Skal styrelsens udtalelse efterleves, er det nemlig nødvendigt at hæve serviceniveauet på en række områder. Det harmonerer ifølge kommunerne ikke med de besparelser på beredskabsområdet, som kommunerne samtidig er pålagt.
”I den politiske styregruppe har vi noteret os, at Beredskabsstyrelsen er kritisk over for en række punkter i vores plan for dimensionering af beredskabet. Det er en kommunal opgave at dimensionere beredskabet og alle ved, at kommunerne er blevet pålagt at finde besparelser på beredskabsområdet. Så virker det paradoksalt, at Beredskabsstyrelsen nu anbefaler et højere serviceniveau, end det vi har i dag”, siger formanden for den politiske styregruppe bag det nye beredskab, borgmester Claus Omann Jensen.
Borgmesteren henviser til, at Beredskabsstyrelsen nu peger på, at de fire kommuner skal kunne garantere, at der højst er 15 minutters responstid – bortset fra tyndt befolkede områder. Samtidig definerer Beredskabsstyrelsen tyndt befolkede områder som ubeboede eller ubebyggede områder.
”Men alle fire kommuner har tyndt befolkede områder, hvor der er beboelse, og hvor vi umuligt kan nå frem under 20 minutter. Kravet har dermed ingen hold i vores virkelighed”, siger Claus Omann Jensen og fortsætter:
”Den politiske styregruppe har allerede i dag rettet henvendelse til forsvarsministeren for at få en forklaring på, hvorfor ministerens styrelse skærper kravene i en tid, hvor kommunerne er pålagt besparelser på området. Samtidig har styregruppen bedt administrationen om en analyse af de konsekvenser, som styrelsens udtalelse til den fremtidige dimensionering eventuelt kan afstedkomme”.
Beredskabsstyrelsen skal være medspiller
Borgmesteren mener, at det vil blive svært at finde alternative besparelser.
”Det er frustrerende at få denne udtalelse, samtidig med, at det er en svær tid – især for vores brandfolk. Vi er tvunget til at finde de her besparelser. Men som deltidsbrandmand, der tjener 30-40.000 kr. om året, kan det være svært at se, hvordan vi kan spare mere. Derfor har vi brug for Beredskabsstyrelsen som medspiller til at finde løsninger”, siger Claus Omann Jensen.
Efter Beredskabsstyrelsens udtalelse kan dimensioneringsplanen ikke nå at blive behandlet i byrådene i 2015. Det er derfor ikke muligt at gennemføre ændringer i dimensioneringen af det nye beredskab fra 1. januar 2016. De fire kommuners nuværende dimensioneringsplaner vil derfor fortsat være gældende.
