Brand. Oversvømmelser. Cyberangreb. Når det danske beredskab rykker ud til kriser, der rammer direkte ned i danskernes hverdag, er det i 98 ud af 100 tilfælde de kommunale beredskaber, som har redningskasketten på. De kommunale beredskaber er i frontlinjen, mener KL, som i et nyt udspil giver fem anbefalinger til, hvordan beredskaberne kan fremtidssikres og gøres stærkere.
Lige nu står de kommunale beredskaber over for historisk store udfordringer, som de seneste dages hændelser har understreget. For når telefonnettet og togdriften bryder sammen, har beredskaberne ansvaret for at sikre, at det ikke får fatale konsekvenser for borgerne.
Men ikke nok med at klimaforandringer, cybertrusler og nye risici fra grøn teknologi stiller helt nye krav til at håndtere fremtidens komplekse kriser, så er det danske beredskab også massivt underfinansieret sammenlignet med resten af Europa. Danmark bruger kun 0,077 % af BNP på beredskabet – og det er det er ifølge KL det laveste i hele EU.
Det er ikke holdbart, mener formanden for KL’s Klima- og Miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen:
”Når oversvømmelserne rammer i Esbjerg, hackerne truer med at lamme vores elnet, eller en elbus bryder i brand, står de kommunale beredskaber allerforrest til at hjælpe danskerne – og det er de enormt dygtige til. Men nu står vi i en virkelighed, hvor gårsdagens løsninger ikke længere er nok, og vi er nødt til at handle. Ellers risikerer vi at sætte borgernes tryghed over styr”, siger Johannes Lundsfryd Jensen.
Har fem anbefalinger
Derfor offentliggør KL nu et nyt udspil med fem anbefalinger til, hvordan man bør ruste de kommunale beredskaber til fremtidens trusler. For hvis landets borgere forsat skal have hurtig og effektiv hjælp, kræver det ifølge KL:
- At vi investerer i nyt og opdateret specialudstyr, så beredskaberne rent faktisk har det materiel, de skal bruge, når de slukker batteribrande eller pumper vand væk fra oversvømmelser med højkapacitetspumper.
- At der bliver afholdt flere fælles øvelser og satset mere på samarbejder, fordi større og mere komplekse hændelser kræver bedre koordinering og planlægning på tværs af kommuner, stat og sektorer.
- At vi styrker uddannelse og efteruddannelse – og samtidig rekrutterer flere fastansatte, som skal øge kompetencerne i beredskaberne og ruste dem til fremtidens mange nye opgaver.
- At kommunerne bliver en del af det danske cyberforsvar og får samme adgang til varslinger og sikkerhedssystemer som resten af den offentlige sektor for bedst muligt at beskytte os alle mod cybertrusler.
- At vi hurtigst muligt laver analyser af fremtidens behov samt en samlet strategi for, hvordan vi klogt og målrettet investerer i fremtidens beredskab, så ressourcerne bliver brugt mest effektivt.
KL: Regeringen må tage ansvar
Budskabet fra KL er, at fremtidens beredskab skal tage udgangspunkt i det, der ifølge kommunerne virker: De kommunale beredskaber.
”Hvis vi virkelig vil beskytte danskerne, skal vi styrke det nære beredskab – ikke ansætte flere folk i statens styrelse, som ministeren har lagt op til i beredskabsforhandlingerne. Vi står ved en skillevej. Regeringen og Folketinget kan vælge at sikre, at vi står stærkt, når krisen rammer. Eller de kan lade stå til og risikere, at konsekvenserne rammer borgerne”, siger Johannes Lundsfryd Jensen og tilføjer
”Vores opfordring er derfor klar: Brug beredskabsforhandlingerne til at investere markant i at styrke de nære kommunale beredskaber. Vi ved, hvor der er brug for at sætte ind – det handler om mere materiale, mere uddannelse og flere øvelser. Og så skal kommunerne selvfølgelig være en del af det danske cyberforsvar. Sådan sikrer vi, at der også i fremtiden er nogen til at tage ansvar for danskernes sikkerhed”.
