Beredskabsstyrelsen har indtil videre modtaget reviderede dimensioneringsplaner fra en tredjedel af landets kommuner, og ifølge styrelsen kan man mærke, at der er færre penge i kommunernes kasser. Sammenlignet med de første dimensioneringsplaner fra 2005 har Beredskabsstyrelsen således udtrykt betænkelighed over for flere planer.
Kommunernes dimensioneringsplaner for beredskabet skal revideres mindst én gang i hver kommunal valgperiode, og det indebærer, at alle kommuner skal have indsendt deres reviderede planer inden efteråret 2013. Og indtil videre har Beredskabsstyrelsen modtaget 30 planer, som dækker 36 kommuner.
Og i Beredskabsstyrelsen kan man til forskel fra første gang, der blev indsendt planer, mærke, at kommunernes økonomi er presset.
”Der har været flere planer denne gang, som vi har udtrykt betænkelighed ved. Langt de fleste lever dog op til de krav, der gælder. Vi ser imidlertid flere eksempler på, at økonomien strammer i kommunerne, og at de også gerne vil spare på beredskabsområdet. Kommunerne har ikke pligt til at rette ind, men i vid udstrækning oplever vi, at kommunerne tager vores beredskabsfaglige udtalelser til efterretning og indretter sig derefter”, siger overingeniør Jan Petersen fra Beredskabsstyrelsen til Danske Kommuner.
Ifølge beredskabschef i Tønder Kommune Jacob Christensen, der også er bestyrelsesmedlem i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, bliver planlægningen af beredskabet grebet meget forskelligt an i kommunerne. Og han mener, at det visse steder kan være en udfordring for beredskabscheferne at trænge igennem til politikere og topchefer.
”Der er ingen tvivl om, at den koordinerende beredskabsplanlægning er beredskabschefens ansvar. Men beredskabschefen er typisk kun på niveau tre eller fire i den kommunale ledelse. Derfor er det en stor opgave for beredskabschefen at trænge igennem med, at det er vigtigt at få beredskabsplanen på dagsordenen”, sagde han for nylig på teknik- og miljøkonferencen Politisk Forum.
