Oprettelsen af de fælleskommunale brandvæsener har ført til, at bl.a. brandsynssager i dag sendes frem og tilbage mellem de nye brandvæsener og deres ejerkommuner. Og et nyt lovforslag, der skulle rette op på den uhensigtsmæssighed, har et alt for snævert anvendelsesområde. Derfor vil lovforslaget resultere i en øget administrativ byrde, lyder det advarende fra KL.
De hidtidige 87 brandvæsener er de seneste år blevet samlet i godt 20 fælleskommunale brandvæsener. De nye brandvæsener er organiseret som selvstændige selskaber, der ikke er en del af den kommunale forvaltning.
Konsekvenser er blandt andet, at kommunerne ikke længere bare kan beslutte at flytte myndighedsopgaver til brandvæsenerne. Det kræver, at der i lovgivningen er en eksplicit hjemmel til at flytte opgaverne.
Må ikke agere på egen hånd
I dag kan brandvæsenerne derfor ikke agere som myndighed i tilfælde, hvor de bliver opmærksomme på ulovlige forhold efter byggeloven. Bliver et brandvæsen eksempelvis tilkaldt på grund af en alarm fra et brandalarmeringsanlæg, kan brandvæsenet ikke på egen hånd træffe afgørelse om brandsikkerhedsmæssige forhold i bygningen – selv om det er forhold, der er ulovlige efter byggeloven.
Hvis det f.eks. viser sig, at der er en fejl i brandalarmeringsanlægget i en bygning, der efter bygningsreglementet er underlagt krav om et sådant anlæg, vil brandvæsenet ikke på nuværende tidspunkt kunne dispensere fra dette krav efter byggeloven ved f.eks. at stille vilkår om en brandvagt, indtil brandalarmeringsanlægget virker igen.
I stedet skal brandvæsenet rette henvendelse til kommunens byggesagsafdeling, som herefter træffer en afgørelse om det konkrete ulovlige forhold. At brandvæsenet skal kontakte kommunen i sådanne tilfælde, og ikke selv kan håndtere den ulovlige situation, kan medføre, at der går uhensigtsmæssigt lang tid, inden der træffes en afgørelse om det ulovlige forhold – og det ulovlige forhold bringes til ophør.
Lovforslag skulle rette op
En nyt lovforslag fra transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) skulle rette op på de problemer. Med lovforslaget lægges der således op til, at kommunerne får lovhjemmel til at give beredskaberne mulighed for selv at træffe afgørelse om visse ulovlige forhold efter byggeloven i brandsikkerhedsmæssig henseende. Tanken er at smidiggøre sagsbehandlingen, så brandvæsenerne selv kan træffe afgørelser, når de konstaterer ulovlige brandmæssige forhold.
Imidlertid er der i lovforslaget fastsat nogle forholdsvis snævre rammer for, hvornår brandvæsenerne så må træffe disse afgørelser. Det kan nemlig kun ske i de tilfælde, hvor brugen af en bygning udgør et ulovligt forhold efter byggeloven og der samtidig er en konkret risiko for personskade. Endvidere kan beføjelserne kun flyttes til brandvæsenet, hvis kommunen vurderer, at den ikke selv inden for et rimeligt tidsrum vil kunne træffe afgørelse om de ulovlige brandsikkerhedsmæssige forhold.
KL: En for snæver afgrænsning
Netop disse snævre rammer har fået KL til at skrive til politikerne i Folketingets Transport-, Bygge- og Boligudvalg. Hos KL er man utilfreds med rammerne, der er indsnævret yderligere siden lovforslaget var i høring. ”Det er KL’s vurdering, at det er en yderligere indsnævring af mulighederne/råderummet ift. det tidligere forslag og en for snæver opgaveafgrænsning”, skriver formand Jacob Bundsgaard og direktør Kristian Wendelboe til politikerne.
”Bestemmelserne (…) bør ændres, så kommunerne også kan henlægge sager, der ikke udgør en konkret risiko for personskade og ikke er akutte. Der er tale om opgaver, som varetages af de kommunale byggesagsbehandlere, og som en kommune kan ønske at henlægge til de fælles kommunale beredskaber ud fra en vurdering af, hvordan en opgave varetages bedst muligt under de lokale forhold. Alternativet er en øget administrativ byrde, fordi sager skal frem og tilbage mellem parterne flere gange, før der kan træffes afgørelse”, skriver KL.
KL nævner et eksempel på reglernes konsekvens: ”Hvis beredskabet bliver opmærksom på et brandsikkerhedsmæssigt problem, der ikke er personskadeligt og/eller ikke haster, skal beredskabet efter brandsynsbekendtgørelsen anmelde forholdet til den kommunale byggemyndighed, der træffer afgørelse i sagen. De skal så efterfølgende orientere beredskabet om udfaldet af sagen med henblik på et opfølgende brandsyn. Alternativet er, at kommunalbestyrelsen vælger at henlægge hele sagsgangen til det fælleskommunale beredskab. Sådan var sagsgangen mange steder før oprettelsen af de kommunale fællesskaber, og sådan sker det stadig i de kommuner, der har eget beredskab”.
”KL skal anmode Transport-, Bygge- og Boligudvalget overveje at udvide rummet for, hvilke opgaver kommunalbestyrelserne kan henlægge til de fælleskommunale beredskaber, sådan at en ændring af byggeloven sikrer fleksibilitet og effektivitet ud fra kommunalbestyrelsens vurdering af en fremtidssikret planlægning til gavn for erhvervsliv, borgere og administration”, lyder det afsluttende fra KL.
