Der skal etableres en national katastrofepulje, som de kommunale beredskaber kan trække på, når der har været store udgifter til indsatsen ved terror, naturkatastrofer eller andre uventede hændelser. Det mener formanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen (billedet), som henviser til, at kommunerne har haft udgifter på mindst 10 mio. kr. ved stormfloden tidligere på måneden.
Når Danmark bliver ramt af uforudsete katastrofer, koster det beredskaberne og kommunerne mange penge. Interesseorganisationen Danske Beredskaber foreslår derfor en katastrofepulje, som skal dække de mange udgifter, der er forbundet med katastroferne.
I begyndelsen af januar måned var det stormfloden, der kostede beredskaberne mange penge. Umiddelbart efter stormflodsulykken lød vurderingen af omkostningerne på omkring 10 mio. kr., men tallet er formentligt større nu, hvor omkostningerne kan vurderes med præcist.
Udgifter til store indsatser går ud over den normale drift
Formand for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, der til daglig er beredskabsdirektør i Brand & Redning Sønderjylland, foreslår at etablere en national katastrofepulje, som kan hjælpe de økonomisk trængte beredskaber og kommuner i forbindelse med ekstraordinære indsatser forårsaget af eksempelvis voldsomt vejr eller terror.
”En national katastrofepulje vil bidrage til, at hele Danmark bliver sikkert og trygt og ikke efterlade nogle beredskaber med følelsen af ulighed. I et mindre beredskab er der mange omkostninger forbundet med katastrofer, som desværre kan gå ud over at køre en normal drift ved siden af”, siger Jarl Vagn Hansen.
Ifølge Jarl Vagn Hansen skal katastrofepuljen fungere som en slags sikkerhedspulje. Puljen skal sikre, at alle beredskaber altid har det fornødne materiel og mandskab til at rykke ud til uforudsete hændelser som eksempelvis terror eller naturkatastrofer.
”Hvis der opstår et ekstraordinært behov for at fremskaffe ekstra materiel eller for at afløse en mand, som har været på overarbejde efter en lang og sej indsats i over et døgn, trækker det enkelte primærberedskab på den måde ikke på sine egne sparsomme ressourcer, men dækkes ind af katastrofepuljen. Det enkelte beredskab kan derved fortsætte den almindelige drift på normalt niveau og sørge for fortsat sikkerhed og tryghed tæt på borgerne”, siger han.
Jarl Vagn Hansen understreger, at det er staten, der skal afsætte penge til puljen. Princippet skal være det samme som stormflodspuljen, der hjælper husejere med skader efter stormflod. ”Katastroferne kan ramme en region eller landsdel. Beredskaberne hjælper hinanden kommunerne imellem, og derfor bør det være staten, der finansierer puljen”, siger han.
Et år med få katastrofehændelser betyder, at restbeløbet i puljen kan overføres til næste år. Andre år kan der være behov for at aktivere det fulde beløb.
Klimaændringer giver ekstra behov
Især klimaændringerne betyder, at der oftere vil være behov for ekstra indsatser ved de voldsomme vejrskift.
”Det særlige for Sønderjylland, i forhold til mange andre beredskaber, er, at der er mange frivillige hænder at trække på. I forbindelse med stormfloden havde vi omkring 100 frivillige, som hjalp til i døgndrift. Det (indsatsen, red.) har kostet omkring en million kroner bare for Brand & Redning Sønderjylland på trods af de mange frivillige hænder, så jeg tør ikke spå om, hvad det ville have kostet uden dem”, siger Jarl Vagn Hansen.
Men også hvis Danmark bliver ramt af terror, er det den første afgørende time af en indsats, der redder liv. Der er ikke tid til at vente længere tid på specialudstyr, fortæller Jarl Vagn Hansen.
”Det er vigtigt med en fremtid, hvor udfordringerne ved store katastrofer bliver imødegået. Med en national katastrofepulje bliver den økonomiske top taget af, hvilket betyder, at der ikke skabes ulighed og utryghed de steder, hvor en ekstraordinær hændelse rammer ekstra hårdt”, siger beredskabsdirektøren.
