En af Københavns Brandvæsens nye brandkadetter demonstrerede i sidste måned sin værdi, da brandvæsenet for anden gang måtte rykke ud til en formentlig påsat brand i en gravemaskine. Her kom brandkadetten nemlig i snak med en gruppe unge fra Mjølnerparken, der først opførte sig provokerende – men efter en samtale på arabisk opnåede brandkadetten en kontakt og dialog med de unge, som brandfolkene er enige om, at de aldrig selv ville kunne opnå. Og brandvæsenet slap derefter for flere udrykninger til gravemaskinen.
Projektet med brandkadetter i Københavns Brandvæsen tilbyder unge i alderen 13-14 år en brandkadetuddannelse på seks måneder. Gennemfører de unge uddannelsen, bliver de optaget som medlemmer af brandvæsenets ungdomsbrandkorps, og de får mulighed for at søge fritidsjob i brandvæsnet.
Københavns Brandvæsen fortæller, at brandkadetten Farit den 19. oktober 2011 var på vagt sammen sin mentor, brandmand Allan Lindstrøm, og 1. rode på Fælledvejens brandstation. Sidst på eftermiddagen blev Fælledvejens sprøjte sendt til ild i en gravemaskine. Slukningsarbejdet forløb planmæssigt, og sprøjten kunne returnere til stationen efter endt indsats. Men kort tid efter hjemkomsten indløb alarm nummer to til samme adresse – og ved ankomsten kunne brandfolkene konstatere, at det var den samme gravemaskine, der brændte igen.
”Vi bemærker samtidig en gruppe unge fra Mjølnerparken, der har en påfaldende stor interesse i branden. De kommer med tilråb såsom ’hvorfor slukker I branden, den tænder jo bare igen, når I er kørt’”, fortæller Jan Sten fra brandvæsenet.
Særligt er der tre toneangivende rødder, der prøver at piske en stemning op – indtil brandkadet Farit henvender sig til dem og beder dem om at slappe lidt af.
”De glor lidt mærkeligt på ham og spørger, hvem han er. Han svarer, at han er brandkadet i Københavns Brandvæsen og selv bor i Mjølnerparken. Rødderne undrer sig og spørger, hvor han kommer fra, da han er helt hvid i huden. ’Irak’, svarer Farit, hvorpå de tre rødder spørger, om han er muslim, og tiltaler ham på arabisk. Farit begynder nu også af tale arabisk, og hvad han siger, fatter jeg ikke”, siger Jan Sten, der dog kan konstatere, at effekten er tydelig: ”De bliver nu venlige og spørger interesseret ind til, hvad det vil sige, at være brandkadet, og hvordan man kan blive det – for det virker da meget sejt, på den måde at være venner med brandmændene”.
”Da branden er slukket og Farit langt om længe er færdig med at tale med rødderne, returnerer vi til Fælledvej. På vejen hjem til stationen taler vi om vores oplevelser under mødet med rødderne, og alle er enig om, at Farit opnåede en kontakt og dialog, som vi aldrig kunne have opnået, fortæller Jan Sten og tilføjer, at gravemaskinen ikke “selvantændte” igen.
”Havde vi ikke haft Farit med, er det ikke godt at vide, hvor mange gange vi kunne have kørt til en brændende gravemaskine ved Mjølnerparken den vagt”, siger Farits mentor, Allan Lindstrøm.
