Som led i en ændring af den risikobaserede dimensionering skal Københavns Brandvæsen have en helt ny ledelsesstruktur på det operative område. Fremover skal den operative ledelse bestå af holdledere, indsatsleder I og II, indsatschef, operationschef og beredskabschef. Som noget nyt skal alarmcentralen endvidere være bemandet med vagthavende operationschef, en logistikchef og en stabsoperatør døgnet rundt.
Den nye ledelsesstruktur i Københavns Brandvæsen fremgår af planen ”Struktur for operationel ledelse i Københavns Brandvæsen”, som brandvæsenet torsdag fremlagde for politikerne i Københavns borgerrepræsentation.
Planen er, at den nye ledelsesstruktur skal implementeres over en periode på omkring 1½
år, og brandvæsenet understreger selv, at der ikke blot er tale om en mindre justering eller tilføjelse, men om en meget omfattende forandring med en helt ny ledelseskultur, der vil smitte af på hele organisationen.
Evaluering af indsatser viser behov for ledelsesændringer
Behovet for en ny struktur har vist sig ved opfølgning på og evaluering af indsatser, øvelser og andre hændelser, hvor hele brandvæsenets ledelsesorganisation har været aktiveret. Her har det nemlig ifølge brandvæsenet vist sig, at den nuværende organisation ikke er effektiv og ikke formår at løse opgaven med et tilfredsstillende resultat.
Blandt de problemer, som den nuværende struktur indebærer, er at der generelt bliver brugt for lidt tid på ledelse, og at de operative opgaver ikke altid bliver løst optimalt, fordi mængden af opgaver overstiger, hvad den enkelte indsatsleder kan håndtere. Desuden konstaterer brandvæsenet, at man ikke gode nok til at udnytte den IT-teknik, som er tilgængelig, at man ikke er gode nok til at håndtere pressen, og at brandvæsenets ledelsesorganisation har meget svært ved at matche f.eks. politiets ledelsesorganisation på et større skadested.
Fem ledelsesniveauer
Københavns Brandvæsens fremtidige organisation for operativ ledelse bliver opdelt i fem niveauer med et strikt hierarkisk forhold til hinanden.
Det første niveau er holdlederen, som er leder af vagtholdet på den enkelte station. Operativt har holdlederen ansvaret for mindre og rutineprægede hændelser, f.eks. færdselsuheld, mindre lejlighedsbrande, containerbrande og ABA-alarmer. Holdlederen skal også kunne lede et skadestedsafsnit med 2-4 enheder.
Den næste niveau er indsatsleder I og II. Her svarer indsatsleder I nogenlunde til indsatslederen i dag, mens indsatsleder II (reserve indsatsleder) er på rådighedsvagt med en responstid på 15 minutter. Et samarbejde med Frederiksberg Brandvæsen betyder, at indsatslederen fra Frederiksberg Brandvæsen også indgår i beredskabet som indsatsleder for Københavns Brandvæsen. Indsatslederne skal selvstændig kunne lede større indsatser, som dog stadig er forholdsvis rutineprægede, f.eks. større færdselsuheld, omfattende lejlighedsbrande, tagbrande, ABA-alarmer til særlige risikoobjekter og kemikalieuheld. På meget store skadesteder skal indsatslederen dels kunne fungere som afsnitsleder med 4-8 enheder, dels som støttefunktion til indsatsledelsen på skadestedet (f.eks. logistikansvarlig, sikkerhedsansvarlig og lignende). Indsatsledere bliver udpeget for en tidsbegrænset periode på tre år, hvorefter de skal op til det, som brandvæsenet betegner som en ”fornyet køreprøve”, for at få forlænget deres ansættelse.
Det tredje ledelsesniveau er indsatschefen/bagvagten. Indsatschefvagten deles mellem et mindre antal personer, som udpeges af beredskabschefen, og som er på rådighedsvagt med en responstid på 60 minutter. Vagthavende indsatschef skal dog altid kunne kontaktes via radio eller telefon. Indsatschefen skal kunne lede meget store eller komplekse indsatser, som stiller store krav til analytiske evner og fleksibilitet. Indsatschefen vil have det overordnede ansvar for den tekniske/taktiske ledelse på stedet, herunder fastlæggelse af mål med indsatsen og taktisk plan. Indsatschefen skal have fokus på ledelse og holde en vis ”afstand” til selve skadestedet. Eksempler på hændelser, hvor indsatschefen typisk vil fungere som leder af skadestedet, er metroulykker, større tagbrande, industribrande, brande i evakueringskritiske bygninger, toguheld og eksplosioner. Endvidere vil det være indsatschefen, som bemander en eventuel KSN. Indsatschefer udpeges tidsbegrænset for en periode på tre år.
Fjerde ledelsesniveau er operationschefen, som bliver fundamentet i hele den operative organisation og øverste ansvarlige for det operative virke. Den vagthavende operationschef har ansvar for styringen af det operative ledelsessystem og skal sikre, at alle indsatser forløber i henhold til brandvæsenets overordnede strategi, og at de løses med den nødvendige kvalitet og sikkerhed. Endvidere har operationschefen en vigtig opgave i at sikre risikoovervågning af omverden samt være ansvarlig for den fremadrettede og proaktive planlægning af beredskabet, f.eks. ved særligt vejrlig eller ved forhøjet trusselsniveau. Operationschefen skal også håndtere medierne i det daglige. Operationschefen udøver sin ledelse gennem alarmcentralen og indsatschefen.
Det femte og øverste ledelsesniveau er beredskabschefen, der er den øverste ansvarlige for organisationen på alle tidspunkter og i alle situationer. Beredskabschefen skal altid være tilgængelig, men behøver ikke at være fysisk tilstede. Beredskabschefen har ingen fast funktion i selve ledelsessystemet, hvorved han i en krisesituation kan placeres der, hvor behovet er størst. Beredskabschefen kan desuden overtage den samlede ledelse af en indsats, hvis det skønnes nødvendigt.
Den nye struktur vil indebære, at mindre indsatser typisk håndteres af holdleder med støtte fra alarmcentralen, mellemstore indsatser håndteres på skadestedet af indsatsleder med støtte fra operationschefen og alarmcentralen, store/komplekse indsatser håndteres på skadestedet af Indsatschefen, idet operationschefen dog stadig har ansvaret for den overordnende ledelse af indsatsen, og beredskabschefen orienteres. Endelig er der de ekstraordinære indsatser, som kræver iværksættelse af hele ledelsesapparatet.
Alarmcentral bliver omdrejningspunkt
Alarmcentral Storkøbenhavn skal i den nye ledelsesstruktur være brandvæsenets omdrejningspunkt, der skal sikre, at hele brand- og redningsorganisation ledes på en effektiv måde.
Alarmcentralen bliver døgnet rundt bemandet med den vagthavende operationschef, en logistikchef, en vagtcentralmester, en stabsoperatør samt et antal alarmoperatører.
Stabsoperatørens hovedopgaver er at sikre kommunikation mellem skadestedet og baglandet, håndtere teknisk ledelsesstøtte på skadestedet samt at sørge for log og dokumentation. Stabsoperatøren er til dagligt tilknyttet operationschefen og alarmcentralen – og bliver disponeret derfra.
På alarmcentralen vil man styre og løbende følge op på hele den operative organisations daglige virke, ligesom man sørger for koordineringen af de operative opgaver og de øvrige opgaver, som skal udføres af den operative styrke. Alarmcentralen skal endvidere fungere som en kommunal styringscentral med fokus på tryghed og sikkerhed, hvor man f.eks. håndterer tyverialarmer, overvågningsalarmer, rådighedsvagter mv. Der skal være mulighed for videokonference, overførsel af billede og video fra skadesteder, oprettelse af stab mv.
Nye lokaler og køretøjer
Den nye ledelsesstruktur kræver både nye lokaler og nye køretøjer.
Først og fremmest skal der ske en større ombygning og oprustning af alarmcentralen, hvor der skal oprettes et operationsrum, arbejdsplads for operationschefen, sovefaciliteter, videokonference mv. Det nye operationsrum vil være det sted, hvor vagtafløsninger, briefinger, planlægning og stabsmøder finder sted.
Alarmcentralen og operationschefen vil få tilknyttet en kommandovogn, der vil blive disponeret til de skadesteder, hvor der er behov for støtte med kommunikation. Indsatsleder I og II samt indsatschefen skal have hver deres indsatslederkøretøj, og der vil blive lagt stor vægt på forskellige former for ledelsesstøtte i disse køretøjer, herunder specielt overførsel af data i form af kortmateriale og vejvisning fra alarmcentralen til køretøjerne.
