Københavns Kommunes tre døgnåbne vagtcentraler – herunder Københavns Brandvæsens alarm- og vagtcentral – flytter formentlig sammen, så der etableres en kæmpe-vagtcentral i nye lokaler på Enghavevej på Vesterbro. I første omgang skal vagtcentralerne blot have fælles lokaler, men på sigt er der mulighed for, at de lægges sammen. Projektet vil kræve en investering på 23 mio. kr., men til gengæld vil der kunne spares omkring 2,8 mio. kr. om året.
I dag har Københavns Kommune tre døgnåbne vagtcentraler. Udover Københavns Brandvæsens alarm- og vagtcentral på Hovedbrandstationen er det Socialforvaltningens vagtcentral, der blandt andet tager sig af den sociale døgnvagt, og Sundhedsforvaltningens vagtcentraler, der blandt andet varetager opgaver i forbindelse med døgnsygeplejen.
Københavns Brandvæsen foreslår nu, at vagtcentralerne flytter sammen i kommunens lokaler på Enghavevej 82, hvor der i forvejen er kommandocentral på 2. sal, og hvor vagtcentralerne vil kunne overtage lokaler på 3. sal.
Fælles lokaler giver stordriftsfordele
Ved at samle vagtcentralerne ét sted, vil der kunne spares på driftsomkostningerne og opnås stordriftsfordele, f.eks. i forbindelse med IT-systemer, back-up-systemer, nødgeneratorer, IT-support og på sigt også administration af personalet. Desuden vil de nye IT-systemer kunne sikre, at brandvæsenets alarm- og vagtcentral fremover kan hjemtage kommunens opgaver indenfor overvågning af tyverialarmer, ligesom vagtcentralen rustes til at kunne byde på andre overvågningsopgaver i og uden for kommunen.
Selv om opgaverne som udgangspunkt fortsat vil være fagligt adskilte, så er der et potentiale for synergier mellem faggrupperne, f.eks. ved større hændelser eller kriser, hvor en tæt dialog mellem døgnsygeplejen, den sociale døgnvagt og brandvæsenets operative ledelse kan sikre borgerne en bedre service – og give personalet en større sikkerhed.
Det kan især være i tilfælde af større brande, hvor en række borgere med forskellige behov rammes, og hvor der dermed er behov for tæt koordinering mellem forvaltningerne. Den sociale døgnvagt var således involveret i evakueringen af beboerne i forbindelse med branden på Valbygårdsvej, men dialog mellem vagtcentralerne kan også være aktuel i tilfælde af skybrud, hvor der er brug for koordination mellem alarm- og vagtcentralen og døgnsygeplejen i forhold til de svageste borgere, samt i forbindelse med bandeuroligheder, hvor der kan trækkes på kommunens vægterkorps og frivillige som en tryghedsskabende faktor for personalet.
Måske tætte samorganisering på sigt
Selv om de tre vagtcentraler flytter til samme adresse, bibeholder de i første omgang deres hidtidige opgavevaretagelse, ligesom de vil have samme organisatoriske forankring i de tre forvaltninger. Men brandvæsenet lægger op til, at man på længere sigt efter behov vil kunne arbejde hen mod en tættere samorganisering på de områder, hvor det giver mening.
Etableringen af den nye vagtcentral vurderes at koste ca. 23 mio. kr., og brandvæsenet og sundhedsforvaltningen vil selv kunne bidrage med henholdsvis 3,8 mio. kr. og 4,6 mio. kr. i egenfinansiering. Dermed vil der være behov for at få bevilget godt 14 mio. kr. til projektet. Imidlertid er det forventningen, at der, når vagtcentralen er fuldt etableret, kan spares omkring 2,8 mio. kr. om året.
Københavns Brandvæsens forslag skal indgå i kommunens budgetforhandlinger for 2013, og hvis forslaget bliver en realitet, vil det efter planen blive gennemført i 2014.
