Hyppigere og større klimarelaterede hændelser som oversvømmelser, skybrud og storme samt en øget terrortrussel skaber store udfordringer for de kommunale beredskaber, viser en ny rundspørge, som KL har fået gennmført. Det handler både om økonomi, materiel og uddannelse. KL opfordrer derfor regeringen til at finde flere penge til beredskaberne.
Motorsave, der skærer sig gennem væltede træer på vejbanen, store stabler af sandsække, der skal holde vandet ude, og pumper, der kører i døgndrift for at fjerne vandet fra oversvømmede huse. Billederne af brandfolk, der kæmper for at forhindre skader fra orkaner, skybrud og oversvømmelser, har kunnet ses hyppigere de senere år.
At beredskaberne har været under et større pres, bekræftes i en ny Momentum-rundspørge blandt beredskabscheferne, hvor 85 pct. svarer, at omfanget af de kommunale beredskabers opgave er blevet større sammenlignet med for fem år siden.
Det oplyser KL.
Især klima og terror giver travlhed
Især de stadig flere og mere omfangsrige opgaver med at sikre imod og håndtere klimarelaterede hændelser samt terrorsikring af arrangementer har været med til at øge arbejdsmængden for beredskaberne.
Samtlige beredskabschefer i rundspørgen peger således på klimarelaterede hændelser som katalysator for det øgede opgavepres, mens 69 pct. peger på terrorsikring. Til sammenligning peger kun henholdsvis 13 og 38 pct. på flere ulykker og blinde alarmer som årsag til de flere opgaver.
Det stigende antal klima- og terrorhændelser, vi har oplevet de seneste år, har ifølge Lene Sandberg, lektor ved Københavns Professionshøjskoles Katastrofe- og Risikomanageruddannelse, givet flere opgaver til beredskaberne.
”Selvom der er områder, der er hårdere ramt end andre på klimaområdet, så kommer der også nye områder til, så det er ikke bare et problem for nogle få beredskaber. Og selvom terroren ikke sker i Danmark, så sker det tæt på os, og derfor skal vi også reagere på det og handle med rettidig omhu, og det giver også flere opgaver”, siger Lene Sandberg.
Beredskaber: Vi er pressede
Ifølge Jarl Vagn Hansen, der er beredskabsdirektør ved TrekantBrand og formand for Danske Beredskaber, som er interesseorganisation for de 24 kommunale beredskabsenheder, presser omfanget af de nye opgaver beredskaberne:
”Man skal jo snart sagt bare følge med i vejrudsigterne for at kunne danne sig et indblik i, hvordan vores opgaver vokser på klimaområdet. Og terrortruslen er jo desværre også blevet en permanent faktor i vores samfund”, siger Jarl Vagn Hansen og tilføjer, at det kommunale beredskabsområde derfor har brug for at få tilført økonomiske ressourcer:
”De klimarelaterede hændelser og terrorsikringen er opgaver, der er kommet oveni, men vi skal jo stadig varetage vores gamle hovedopgave med at slukke ildebrande og frigøre folk ved trafikuheld. Derfor er det svært at omstrukturere os ud af at klare de nye opgaver inden for budgettet. For selvom antallet af brande er faldende i øjeblikket, kan vi jo ikke skære en brandsprøjte væk eller være mindre klar til at rykke ud. Det vil jo være det samme som at opsige sin brandforsikring, fordi huset ikke brænder lige nu”, siger Jarl Vagn Hansen.
KL: Regeringen skal tilføre midler
I KL påpeger formand og borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard, at regeringen bærer sin del af ansvaret, så kommunerne, som i forvejen i forbindelse med sammenlægningerne af beredskaberne har fundet besparelser, ikke alene skal stå for at finde finansieringen af det øgede omfang af opgaver:
”Klimaproblemerne og terrortruslen er desværre et stigende problem for hele samfundet. Men det er kommunerne og de kommunale beredskaber, der sidder tilbage med regningen, når husejerne skal reddes fra vandmasserne, og politiet og PET stiller større krav til sikkerhed og terrorsikring på gader og veje og i forbindelse med byfester og andre arrangementer”, siger Jacob Bundsgaard.
I forbindelse med forsvarsforliget fik de statslige beredskaber tilført økonomiske ressourcer, mens kommunernes ønske ikke blev hørt, og Jacob Bundsgaard vil derfor bringe kravet om ressourcer til kommunerne og beredskaberne ind i økonomiforhandlingerne med regeringen, der starter i næste måned.
