I drøftelserne om det fremtidige beredskab ønskede staten en model med 12 brandvæsener svarende til de nuværende politikredse, men forhandlingerne endte med en model, hvor kommunerne selv skal finde sammen i 20 fælleskommunale brandvæsener. Og det er en sejr for kommunerne, skriver KL i et brev til borgmestrene.
I brevet fra KL’s formand, Martin Dam, og direktør Kristian Wendelboe beskriver KL forløbet af forhandlingerne i Redningsberedskabets Strukturudvalg. Ifølge KL afslutter udvalget sit arbejde i slutningen af august 2014, men reelt er beredskabets fremtidige struktur fastlagt i økonomiaftalen for 2015 mellem KL og regeringen (ØA15). Og ifølge KL er den nye struktur en sejr for kommunerne.
Kommunernes model sejrede over den statslige
”Strukturudvalget tager udgangspunkt i Deloittes strukturmodeller, som samlede det statslige og kommunale beredskab i en fælles struktur, i enten statslig eller kommunal regi. Som det fremgår af ØA15, har vi haft held med fuldt ud at fastholde beredskabet i kommunalt regi med respekt for de store lokale forskelle, som beredskaberne i kommunerne naturligt er indrettet efter. I strukturudvalget talte statens repræsentanter for en inddeling af det kommunale beredskab i enheder svarende til politikredsene, som der er 12 af. Fra KL talte vi for en model, hvor kommunerne selv finder sammen i større enheder. Enden blev KL’s model, hvor kommunerne selv finder sammen, men med et loft på antallet af enheder, nemlig 20”, skriver KL i brevet til borgmestrene.
Kommuner kan beholde store dele af besparelserne
Samtidig understreger KL, at kommunerne får lov til at beholde væsentlige dele af de kommende besparelser:
”I ØA15 er besparelsen på beredskabet delt op i to poster. Den ene post er omfattet af det normale DUT princip, og det er 50 mio. kr. stigende til 75 mio. kr. for kommunerne under ét. Den anden post er på 100 mio. kr., og denne post tilhører moderniseringspuljen. Det betyder, at pengene bliver i kommunerne, hvis kommunerne høster gevinsten. Når så stor en del af besparelsen som de 100 mio. kr. ligger i moderniseringspuljen, så skyldes det netop, at kommunernes omkostningsniveauer til beredskabsopgaven er meget forskellige med afledt forskellige gevinstpotentialer. Når kommunerne har fundet sammen i nye og større enheder, skal man gennemføre en risikobaseret dimensionering for hver af de nye enheder. Det er på baggrund af den, at man politisk kan tage nærmere stilling til, hvordan man kan og vil hente det provenu, der skal hentes. Først når der ligger en sådan dimensionering, kan man sige mere præcist, hvad konsekvenserne helt konkret bliver”.
Penge skal følge med nye opgaver
De nye og støre brandvæsener skal formentlig overtage en række opgaver fra det statslige beredskab. Men i så fald skal der følge penge med, fastslår KL:
”De nye og større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages i staten. Der skal derfor nu optages drøftelser mellem KL og Forsvarsministeriet om, hvilke funktioner i staten, der kan flyttes til de kommunale beredskaber med tilhørende økonomisk kompensation. Det fremgår af ØA15, at staten vil gennemføre effektiviseringer i det statslige beredskab, der fra 2017 omfatter 125 mio. kr. Det er vigtigt at slå fast, at dette ikke er en post, der er forhandlet eller aftalt med KL. Det er en oplysning, som Regeringen har fremlagt i forhandlingerne”.
Regeringen vil indgå et-årig beredskabsaftale
Efter indgåelse af økonomiaftalen har regeringen imidlertid valgt at lade den foreslåede besparelse på det statslige beredskab på 125 mio. kr. indgå i finansieringen af den såkaldte vækstpakke. Men hvor de mange millioner konkret skal findes, har regeringen endnu ikke besluttet:
”Der udarbejdes i løbet af 2015 en konkret implementeringsplan, der udmønter de forudsatte effektiviseringer i 2016 og frem. Det vil danne grundlag for en ny flerårig beredskabsaftale. Med henblik på at sikre den fornødne tid hertil, lægges op til, at der inden udgangen af 2014 indgås en étårig aftale om et nyt beredskabsforlig for 2015, som udmønter de forudsatte effektiviseringer i 2015. Implementeringsplanen skal udarbejdes under hensyntagen til regionale forhold og de frivillige i redningsberedskabet”, skriver regeringen i den politiske aftale om vækstpakken.
”Det er meget vigtigt at fastholde et stærkt politisk fokus både på indhold og proces, så vi kan komme i mål med en ny kommunalt funderet beredskabsstruktur, der får alle med i det mest relevante og effektive fælleskab, men også har robusthed nok til at optage de nye opgaver, som måtte tilgå området fra staten. KL og KKR vil fremadrettet følge processerne med at skabe de nye og større, kommunale enheder for beredskabet tæt, og herunder støtte bestræbelser på at få alle kommuner med fra start”, slutter KL-ledelsen brevet til borgmestrene.
