Når en indsatsleder har rådighedsvagt, så er det indsatslederens eget ansvar at opholde sig et sted, hvor responstidskravene kan overholdes. Så hvis indsatslederen ikke kan overholde responstidskravene fra hjemmet, må vedkommende sørge for at opholde sig et andet sted. Det bliver slået fast i en ny kendelse fra en faglig voldgiftsret.
Den konkrete sag, som blev behandlet ved en faglig voldgiftsret, tog udgangspunkt i organiseringen af indsatsledervagten hos Brand og Redning Køge. Her er der otte indsatsledere, hvoraf fem er fastsatte og tre er honorarlønnede.
Det fremgår af kendelsen, at en af de honorarlønnede indsatsledere var bosat uden for kommunen, og afstanden gjorde, at han ikke kunne overholde responstidskravene. Derfor tilbød Brand og Redning Køge, at han under vagterne kunne opholde sig på brandstationen i Lellinge, men dog således, at han fortsat kun blev honoreret ved udkald. Det gjorde de faglige organisationer imidlertid indsigelse mod, hvorefter ordningen med ophold på brandstationen ophørte øjeblikkeligt. Siden da har indsatslederen varetaget rådighedsvagten fra et vandrehjem i Køge.
De faglige organisationer – Teknisk Landsforbund, Det Offentlige Beredskabs Landsforbund og Ingeniørforeningen i Danmark – indbragte sagen for en faglig voldgiftsret. Her var deres påstand, at rådighedsvagt som indsatsleder kun kan ske, hvis det er muligt for indsatslederen at udføre vagtopgaven fra hjemmet. Og ellers skal hele rådighedsperioden betragtes som arbejdstid og honoreres som sådan.
KL: Indsatsleder beslutter selv sig opholdssted
Holdningen hos modparten – Kommunernes Landsforening (KL) – var derimod, at overenskomsten ikke angiver, hvorfra en rådighedsvagt for en indsatsledervagt skal foregå. Og da en ansat på rådighedsvagt ikke er på arbejde, beslutter denne selv sit opholdssted under rådighedsvagten inden for rammerne af vilkårene for indsatslederens forpligtelser med hensyn til responstid.
KL gjorde også opmærksom på, at hvis de faglige organisationer fik medhold, så ville konsekvensen blive, at beredskaberne i mange tilfælde må nægte en medarbejder ansættelse, hvis medarbejderen ikke er bosiddende inden for beredskabsområdet, idet vedkommende så ikke vil kunne påtage sig indsatsledervagter. Ydermere vil det kunne udgøre en væsentlig misligholdelse – og dermed være bortvisningsgrund – hvis en medarbejder med indsatsledervagter flytter ud af indsatsområdet, uanset at medarbejderen tilbyder at kunne stå til rådighed under indsatsledervagterne fra eksempelvis et sommerhus eller et vandrehjem, som ligger inden for indsatsområdet.
Arbejdsgiverne fik medhold
I kendelsen fra den faglige voldgiftsret slår opmanden, højesteretsdommer Jon Stokholm, fast, at overenskomsten ikke foreskriver pligtigt ophold i hjemmet, men tværtimod overlader det til den ansatte at fastlægge sit opholdssted. ”Der er således ikke i overenskomstgrundlaget belæg for et krav om, at honorering efter beredskabsaftalen er betinget af, at rådighedsvagt udføres fra hjemmet. Indsatsledervagten kan tværtimod varetages fra et valgfrit sted for medarbejderen, når blot responstiden overholdes”, skriver opmanden.
På den baggrund blev Kommunernes Landsforening frifundet i sagen.
