Udsigten til, at der skal bygges en ny brandstation i Glostrup, har skabt et dilemma for Hovedstadens Beredskab. For hvem skal egentlig betale for den nye station? I dag ejes alle brandstationerne af kommunerne, og beredskabet lejer sig ind. Men ved etableringen af beredskabet blev der ikke taget stilling til, hvad der skal ske, hvis der opstår behov for at bygge en helt ny brandstation.
Hovedstadens Beredskab betaler i dag 750.000 kr. om året for at leje brandstationen i Glostrup af Glostrup Kommune. Kommunen har imidlertid varslet, at man som følge af et byudviklingsprojekt formentlig vil opsige lejeaftalen. Derfor planlægges der nu med, at der indenfor en kortere årrække skal investeres 44 mio. kr. i at etablere en ny brandstation.
Problemet er imidlertid, at der ikke ved etableringen af Hovedstadens Beredskab blev taget stilling til, hvem der egentlig skal betale, hvis der bliver behov for at bygge en ny brandstation. Det fælleskommunale beredskabs økonomi er baseret på økonomien i de beredskaber, som indgik i sammenlægningen, og Hovedstadens Beredskab betaler almindelig husleje for brug af brandstationerne, som fortsat er ejet af kommunerne.
Betydelig huslejestigning
I Glostrup vil en ny brandstation formentlig medføre, at den årlige husleje øges til et sted mellem 1,3 mio. kr. og 1,9 mio. kr. Altså en betydelig merudgift.
Men skal ekstraregningen betales af Glostrup Kommune, der – på grund af opsigelsen af lejeaftalen – er skyld, at der er blevet behov for en ny station? Eller skal ekstraregningen fordeles mellem kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre, som ejede det daværende Vestegnens Brandvæsen og dermed i fællesskab havde ansvaret for brandstationen i Glostrup frem til sammenlægningen? Eller skal alle ejerkommunerne bare dele regningen mellem sig?
En større juridisk udredning fra en arbejdsgruppe under Hovedstadens Beredskab er ikke nået frem til nogen konklusion. Der er simpelthen ikke taget stilling til spørgsmålet i f.eks. beredskabets vedtægter. Desuden er der ikke nogen fortilfælde, der kan anvendes. Det tætteste, man kommer på et fortilfælde, var da Hovedstadens Beredskab fraflyttede Dæmningens brandstation og samlede beredskabets forskellige tekniske enheder på én adresse. Dengang havde Københavns Kommune en særlig interesse i flytningen, da man i stedet kunne bruge brandstationen til andre formål, men samtidig var samlokaliseringen af de tekniske enheder i Hovedstadens Beredskabs interesse.
Bestyrelse udskyder beslutning
Spørgsmålet om finansiering blev drøftet på det seneste bestyrelsesmøde i Hovedstadens Beredskab, men uden at ejerkommunerne blev enige om en model.
Bestyrelsesformand Lars Weiss, der er overborgmester i Københavns Kommune, fremlagde et forslag om, at den fremtidige politik skulle være, at eventuelle merudgifter til et nyt lejemål, herunder udgifter til opgradering til nutidig standard, i de tilfælde, hvor en ejerkommune beslutter at opsige et lejemål af en brandstation, skal afholdes af den pågældende ejerkommune, idet eventuelle merudgifter som følge af øget funktionalitet eller yderligere behov af væsentlig karakter initiereret af Hovedstadens Beredskab afholdes af ejerkommunerne i fællesskab.
Formandens forslag afveg fra det forslag, som Glostrups borgmester, John Engelhardt, havde fremsat. Glostrup-borgmesteren havde således bl.a. ikke ønsket, at også udgifter til en opgradering til nutidig standard skulle afholdes af den pågældende ejerkommune.
Bestyrelsen valgte at undlade en afstemning om mulighederne, og i stedet vil man på et møde i oktober tage stilling til forskellige modeller, hvor både Glostrup-borgmesterens og bestyrelsesformandens modeller vil indgå.
