For nyligt vakte det en del opsigt, da det kom frem, at et udbud af brandslukningen i Holstebro Kommune tilsyneladende ville føre til, at kommunens omkostninger til brandslukning ville stige kraftigt. Nu viser det sig imidlertid, at det kun er på papiret, at brandslukningen bliver dyrere. I modsætning til det kommunale brandvæsens nuværende budget så indeholder de nye tilbud fra brandvæsenet og Falck nemlig både anlægs- og driftsudgifter.
I forbindelse med udbuddet besluttede Holstebro Kommune at opdele beredskabet i en myndighedsdel og en entreprisedel. Myndighedsdelen skulle varetage opgaver som brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling og indsatsledelse samt den frivillige del af beredskab. Entreprisedelen skulle tage sig af opgaver som brandslukning, bådberedskab, vagtcentral og serviceydelser. Formålet med opdelingen var at gøre beredskabets økonomi mere gennemskuelig samt at skabe forudsætningerne for udbuddet, hvor kun entreprisedelen blev sendt i udbud, mens myndighedsdelen under alle omstændigheder skulle fortsætte i kommunalt regi.
Budgettet for beredskabets entreprisedel er i dag på 4,9 mio. kr., som dækker omkostningen til driften af Holstebro Brandvæsen og betalingen til Falck for driften af brandstationerne i Vinderup og Ulfborg. Falck og Holstebro Brandvæsen har budt på driften af entreprisedelen i de næste 10 år, og Falcks tilbud er nogle procent billigere end brandvæsenets. Imidlertid ligger begge bud på omkring 8 mio. kr., og det fik kommunens viceborgmester til at kræve sagen sat på dagsordenen for næste møde i byrådet. Også i de lokale medier er bølgerne gået højt, og en lokal avis har – med henvisning til oplysningen om den voldsomme prisstigning – på lederplads krævet, at udbuddet annulleres og at man i stedet viderefører den nuværende struktur, hvor brandslukningen deles mellem det kommunale brandvæsen og Falck.
Nu viser det sig imidlertid, at oplysningerne om prisstigningen tilsyneladende bygger på en misforståelse. Det nuværende budget og de nye tilbud er nemlig baseret på helt forskellige forudsætninger. Brandvæsenets nuværende budget er således teknisk set et rent driftsbudget. Det vil sige, at anlægsudgifterne – udgifterne til anskaffelse af køretøjer og bygninger – ikke medtages i budgettet. Når brandvæsenet skal have nyt materiel, søges der derfor om en anlægsbevilling, som således ikke indgår i de 4,9 mio. kr., som er det nuværende budget for entreprisedelen. Dermed er omkostningerne til brandslukningen altså reelt betydeligt større end de 4,9 mio. kr.
Tilbuddene fra Holstebro Brandvæsen og Falck indeholder derimod både drifts- og anlægsudgifter, og derfor er de ikke sammenlignelige med brandvæsenets nuværende budget. Og når brandvæsenets eget tilbud er mærkbart større end brandvæsenets nuværende budget, så skyldes det blandt andet, at brandvæsenet vil skulle investere et større millionbeløb i nye køretøjer og bygninger, hvis brandvæsenet skal overtage driften af de nuværende Falck-brandstationer i Vinderup og Ulfborg. For at få et retvisende billede af udgifterne til brandvæsenet, vil afskrivningerne på disse investeringer skulle indgå i brandvæsenets budget, og her vil den årlige afskrivning på f.eks. en enkelt autosprøjte typisk udgøre omkring 150.000 kr. De samlede afskrivninger på brandvæsenets materiel vil således løbe op i et betydeligt beløb, men reelt er der ikke tale om, at brandslukningen bliver dyrere – blot at alle udgifter fremover tages med i regnestykket.
