Hørsholm og Søllerød kommuner indgår fra 1. januar 2005 i et partnerskab, som bl.a. betyder at de to kommuner opretter et fælleskommunalt brandvæsen. Byrådet i Hørsholm traf principbeslutning om partnerskabet på et ekstraordinært byrådsmøde den 4. august, mens byrådet i Søllerød Kommune først behandler sagen på et møde i slutningen af august. Her ventes beslutningen dog kun at være en formsag.
I Hørsholm kom byrådets beslutning efter længere tids debat, og efter at byrådet i flere omgange havde udsat beslutningen, som oprindeligt skulle have være taget i maj. Venstres byrådsgruppe stemte imod forslaget om partnerskab med Søllerød, idet partiet ønskede, at der skulle indhentes et tilbud fra Falck, så udgifterne til det kommunale brandvæsen kunne sammenlignes med Falcks priser, mens Borgerlisten var i tvivl om hvorvidt det fælleskommunale brandvæsen ville resultere i en besparelse, hvorfor man stillede et ændringsforslag om, at der skulle indhentes et tilbud fra Falck. Dette ændringsforslag blev nedstemt, og så valgte Borgerlisten at stemme for forslaget i sin helhed, og det blev vedtaget med stort flertal.
“Vi har valgt et kommunalt brandberedskab, fordi det er den bedste løsning for borgerne set i forhold til både kvalitet og økonomi. Vi får den kvalitet i brandberedskabet, som vi har i dag”, siger borgmester Uffe Thorndahl (K).
Aftalen om partnerskab er forhandlet på plads af de to kommuners borgmestre, og udover brandslukning omfatter den også samarbejde om patientbefordring, madudbringning og hjælpemiddeldepot.
Tidsplanen er, at kommunens nuværende brandvæsen, Falck, snarest varsles om opsigelse af brandslukningsaftalen, hvorefter der optages forhandlinger med Falck om overtagelse af køretøjer og andet materiel. I perioden frem til september skal partnerskabsaftalen færdiggøres og godkendes af Beredskabsstyrelsen og Tilsynsrådet i hhv. Frederiksborg Amt og Københavns Amt, hvorefter der – ifølge den oprindelige tidsplan – i oktober skal træffes en endelig beslutning i byrådene om indgåelse af partnerskabsaftalen. Samarbejdet om sekundære ydelser påbegyndes umiddelbart efter, i det omfang det er muligt. I november opsiges brandslukningsaftalen med Falck, og 1. januar 2005 sættes det fælles brandvæsen i drift.
Også Karlebo Kommune kan komme med i det fælles brandvæsen. Hørsholm og Karlebo Kommuner har i dag fælles brandslukningsaftale med Falck, en aftale, som indebærer at Falck-stationen i Hørsholm står for slukningen i begge kommuner – suppleret af en hjælpebrandstation i Nivå i Karlebo Kommune. Hørsholm Kommune har tilkendegivet, at man via det nye fælleskommunale brandvæsen vil tilbyde Karlebo Kommune en brandslukningsaftale på samme vilkår som kommunen i dag har hos Falck, og Karlebo Kommune har efterfølgende anmodet om et tilbud fra de to kommuner. Karlebo Kommune har dog flere valgmuligheder: Udover at fortsætte kontrakten med Falck – men i så fald formentlig med en egentlig brandstation i Karlebo Kommune – vil kommunen også undersøge muligheden for et samarbejde med Helsingør og Fredensborg-Humlebæk Kommuner, som også driver et fælleskommunalt brandvæsen.
Beslutningen om at oprette det fælleskommunale brandvæsen betyder, at der skal etableres en ny, kommunal brandstation i Hørsholm. Kommunen har til det formål købt HURs ejendom på adressen Ådalsvej 52, hvor der skal etableres brandstation og materialegård. Det er nødvendigt med en større renovering og ombygning, før bygningerne kan tages i brug, og den samlede udgift til denne anlægsopgave ventes at blive 39 mio. kr., hvoraf udgifterne til brandstationen udgør 13 mio. kr. Placeringen af den nye brandstation har givet anledning til debat i Hørsholm, for brandstationen placeres tæt på kommunegrænsen og dermed ikke centralt i kommunen som den nuværende Falck-station. Det betyder at brandvæsenets udrykningstid i en del af kommunen bliver kortere, mens den andre steder bliver længere.
I forbindelse med byrådets behandling af sagen udtrykte Ib Lunde Rasmussen fra Venstre bekymring over udrykningstiden med henvisning til, at kommunen allerede i 1998 overvejede at oprette en brandstation på Egedalsvej, der ligger i samme område. Dengang viste prøvekørsler, at det ville blive meget vanskeligt at overholde udrykningstiderne i visse dele af kommunen, især i Rungsted, og kommunens beredskabschef mente dengang, at det ville blive nødvendigt at etablere en hjælpebrandstation, f.eks. på Rungsted havn, eller overgå til et 1-minutsberedskab.
Borgmester Uffe Thorndahl mener dog ikke, at udrykningstiden bliver et problem i 2005: “Der er flere forhold, der har ændret sig siden 1998. For det første vil brandstationen blive placeret på Ådalsvej 52 og ikke på Egedalsvej. Det nedsætter udrykningstiden med ca. 30 sekunder i forhold til prøvekørslen i 1998. For det andet vil beredskabet rykke ud fra den nærmeste af partnerskabets to brandstationer. Det betyder, at brandstationen i Søllerød Kommune fremover vil dække det sydlige Rungsted og være fremme indenfor det tidsrum, som Falck i Hørsholm opererer med i dag”, siger borgmesteren.
Det er anden gang på kort tid, at Falck mister en brandslukningsaftale i Nordsjælland. Tidligere på året var det Helsingør Kommune, der valgte at gå sammen med Fredensborg-Humlebæk om at etablere et fælleskommunalt brandvæsen og dermed opsige kommunens hidtidige aftale med Falck. Her var der dog ikke tale om en traditionel brandslukningsaftale, idet Helsingør Kommunes aftale med Falck kun omfattede materiel og chauffører til brandkøretøjerne, mens den øvrige del af brandvæsenet blev drevet i kommunalt regi.
Områdechef Henning Schreiber fra Falck i Frederiksborg Amt beklager, at Hørsholm Kommune ikke har ønsket at få et økonomisk tilbud fra Falck om en eventuel kommende brandkontrakt: “Vi anerkender selvfølgelig kommunens ret til at ville drive et kommunalt brandvæsen. Men jeg synes, at borgerne i Hørsholm Kommune ville have været bedre stillet, hvis kommunen havde valgt at høre Falck om en pris, så beslutningsgrundlaget havde været det bedst mulige”, siger Henning Schreiber.
På byrådsmødet 4. august udtrykte borgmester Uffe Thorndahl undren over, at Falck ikke havde henvendt sig til Hørsholm Kommune for at få genforhandlet aftalen om brandslukning. Denne udtalelse giver imidlertid anledning til undren hos Falck: “Vi har netop gentagne gange henvendt os til borgmesteren med henblik på en genforhandling, eller som et minimum en mulighed for at afgive et pristilbud. Men det har borgmesteren ikke ønsket at gøre brug af. Allerede den 26. maj 2002 rettede vi fra Falcks side en henvendelse til borgmester Uffe Thorndahl med henblik på at komme i gang med en genforhandling. Derudover har der det seneste år været skriftlig korrespondance mellem Hørsholms borgmester og Falck. Så det kommer virkelig bag på mig, at Uffe Thorndahl ikke kan huske de møder, vi har holdt, og de breve vi har skrevet om netop en genforhandling af kontrakten. Derfor vil jeg også sende en liste til borgmesteren, som dokumenterer det sagsforløb, der har været”, fortæller Henning Schreiber fra Falck.
I en kommentar til Falcks kritik siger borgmester Uffe Thorndahl: “Med hensyn til om Hørsholm Kommune aktivt skulle have bedt Falck om at afgive et tilbud på de udvidede ydelser, vi nu får ved at samle materialegård, det civile beredskab, brandberedskabet og hjælpemiddelcenter, er det en helt urimelig betragtning. For det første har vi i dag en lovgivning om udfordringsret. Falck skulle blot have fremsendt et tilbud, så skulle kommunen iht. loven tage stilling til tilbuddet. Og jeg havde sammen med kommunaldirektøren et møde med Falcks ledelse i foråret, hvor Falck spurgte, om kommunen var interesseret i at modtage et tilbud fra Falck, og det sagde jeg naturligvis ja til”. Meget tyder dermed på, at Falck har gået og ventet på, at Hørsholm Kommune formelt skulle bede om et tilbud, mens Hørsholm Kommune for sit vedkommende har gået og ventet på, at Falck skulle komme med et tilbud – med det resultat, at byrådet i sidste ende ikke havde noget tilbud fra Falck, som der kunne tages stilling til.
Med Hørsholm Kommunes opsigelse af brandslukningsaftalen med Falck forsvinder en væsentlig del af opgaverne fra Falck-stationen i Hørsholm, og det ligger fast, at de nuværende bygninger bliver for store, men Falck vil endnu ikke sige, om stationens tilbageværende aktiviteter bliver flyttet til en anden adresse i Hørsholm Kommune eller til en nabokommune. “Hvis brandberedskabet gøres kommunalt, så er vi nødt til at finde os nogle nye lokaliteter for vores ambulancevæsen og andre redningsydelser. Hvor det skal være, kan jeg endnu ikke sige noget om”, siger områdechef Henning Schreiber, Falck.
Det nye fælleskommunale brandvæsen kan få en turbulent start. De 25 deltidsbrandfolk og 10 holdledere ved Falck i Hørsholm er nemlig vrede på Hørsholm Kommune, og de har tidligt i forløbet deponeret deres opsigelser, og meddelt at kommunen ikke skal påregne at nogen af brandfolkene ønsker ansættelse ved et fremtidigt kommunalt brandvæsen. De deltidsansatte brandfolk er vrede over, at de ikke har fået nogen information fra kommunen, selv om det er deres arbejdspladser, som det handler om. Brandfolkene har kun fået information om kommunens planer gennem pressen og ved at læse dagsordener til byrådsmøderne. “Hvorfor benytter Hørsholm Kommune sig af det hemmelighedskræmmeri, som det har været tilfældet? Det er på høje tid, at der er nogen, der får sagens akter frem i dagens lys og åbner de ansvarlige politikeres øjne for, hvorledes verden i virkeligheden ser ud, så man ikke blot stoler på rapporter udarbejdet på et yderst tvivlsomt grundlag”, skrev brandfolkene i april i et brev til medlemmerne af byrådet. Samtidig mener brandfolkene, at et kommunalt brandvæsen vil stille brandfolk og holdledere dårligere økonomisk på grund af en dårligere overenskomst.
Hvis brandfolkene fastholder deres opsigelser, kan det give store problemer for det fælleskommunale brandvæsen, idet man i så fald skal i gang med at opbygge en mandskabsstyrke fra grunden. Det kan vise sig at blive svært, for allerede i dag har Falck problemer med at rekruttere tilstrækkeligt mange deltidsbrandfolk i Hørsholm-området, og de seneste tre år har Falck opereret med et såkaldt understøttet 5-minutters beredskab, hvor Falck i dagtimerne beskæftigede fire mand i lokalområdet således, at disse om nødvendigt ville kunne møde ved alarmering til brand og rykke ud med køretøjerne indenfor de krævede 5 minutter. Først for nogle få måneder siden lykkedes det at få tilstrækkeligt mange brandfolk, så det understøttede 5-minutters beredskab kunne afblæses.
Hvis det ikke lykkes at rekruttere og uddanne tilstrækkeligt mange deltidsbrandfolk, vil kommunen i en overgangsperiode være nødt til at bemande brandstationen med fuldtidsansatte brandfolk, hvilket er en væsentligt dyrere løsning.
