Grænseegnens Ungdomsbrandværn har fået en autosprøjte

Grænseegnens Ungdomsbrandværn har indsat en autosprøjte, som brandværnet har lånt fra Falck-Museet på Egeskov Slot. Det er en VW-MAN 10.150 F fra 1990, som oprindeligt er opbygget af H.F. Nielsens Maskinfabrik. Den har en fortid i Falck, og brandværnet har aftalt med Falck-Museet, at den bliver leveret tilbage, når de – i en fjern fremtid – ikke længere skal bruge den.

En del udstyr til autosprøjten er blevet anskaffet af Grænseegnens Ungdomsbrandværn selv, og køretøjet er ombygget af ungdomsbrandværnets instruktører, så det passer til de nye opgaver i et ungdomsbrandværn.

Som sidste led i ombygningen er der installeret sidelamper, hvilket Kollund Auto har gjort som sponsorat. Og uden hjælp fra en række sponsorer ville det ikke have været muligt at starte et projekt i denne størrelsesorden op.

Grænseegnens Ungdomsbrandværn takket sponsorerne Falck-Museet på Egeskov, LB Bilsyn i Padborg, MAN Truck & Bus Danmark i Padborg, Euromaster Dæk & Autoservice i Padborg, Hella i Lundsbjerg, GKV Brandmateriel i Gråsten, Toptryk Grafisk i Gråsten og Kollund Auto i Kollund.

Annonce