Beredskabsstyrelsen har netop afsluttet en intern evaluering af det statslige beredskabs indsats i forbindelse med fyrværkeribranden i Kolding. Konklusionen er, at indsatsen og samarbejdet generelt fungerede godt, men der var også problemer på flere områder. Blandt andet fik flere enheder inden indsættelsen ikke information om, at der var sket eksplosioner. Indsatsen tømte de fleste af landets beredskabscentre for mandskab og materiel, og der bør ses nærmere på beredskabets dimensionering.
De første styrker fra Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev blev alarmeret kl. 14.45, tre kvarter efter den første alarm fra fyrværkeribranden var indløbet hos Kolding Politi. I første omgang blev der kun rekvireret en tankvogn til vandtransport, men efter den første store eksplosion blev der kl. 15.30 rekvireret “masser af bårehold”, og i de følgende timer blev der rekvireret store styrker fra alle beredskabscentre med undtagelse af Bornholm, der først blev indsat i en senere fase. I det første døgn deltog 174 brandfolk, heraf 130 værnepligtige, fra Beredskabsstyrelsen i indsatsen. Beredskabsstyrelsen stillede bl.a. med 14 autosprøjter, ni tankvogne og seks højtrykskompressorer.
I et halvt døgn var der på grund af den omfattende indsats intet udrykningsberedskab på beredskabscenteret i Haderslev, mens beredskabet hos Beredskabsstyrelsen i Herning i en periode blev opretholdt med mandskab fra Den Frivillige Indsatsstyrke (DFI) med brandkøretøjer fra Falck i Randers. Det samlede ressourceforbrug er foreløbigt opgjort til 13.208 mandskabstimer.
Alarmering og advisering
Formidlingen og koordineringen af assistanceanmodningerne forløb problemfrit, også i den indledende fase, hvor assistanceanmodningerne konstant blev udbygget og hvor kravene til koordination i forhold til øvrige centre var meget store.
Helt så problemfrit gik politiets kontakt med Beredskabsstyrelsens kemikalieberedskabsvagt. Kemikalieberedskabsvagten har specialkompetencer indenfor kemisk-faglig rådgivning og analyser, men Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab blev først inddraget på et relativt sent tidspunkt. Kontakten mellem politiet og Kemikalieberedskabsvagten blev etableret ved, at underdirektør Jørgen Holst Hansen fra Beredskabsstyrelsen blev ringet op af en medarbejder fra Kolding Politi, der forespurgte, om han kunne sættes i forbindelse med nogen, der havde kendskab til sikkerhedsafstande ved fyrværkeri. Jørgen Holst Hansen kontaktede straks Kemikalieberedskabsvagten, der umiddelbart herefter ringede til Kolding Politi. Kemikalieberedskabsvagten var på det tidspunkt ikke blevet adviseret eller varslet af andre af Beredskabsstyrelsens enheder.
Det var Beredskabsstyrelsen Sydjylland, som kl. 18.53 på eget initiativ måtte rekvirere Beredskabsstyrelsens nye ledelses- og kommunikationsmodul, der netop er bereget til størere indsatser. Det var i Kolding kl. 22.18, hvor det kørte frem til kontaktpunktet ved Falck-stationen. Modulet blev tilbudt indsatsledelsen, men ikke benyttet. Det blev herefter på anmodning stillet til rådighed for politiets kriminaltekniske afdeling fra først på natten.
Den landsdækkende Ressourcedatabase over indsatsmateriel m.v. blev alene benyttet af Beredskabsstyrelsen Sydjylland og kun til søgning efter belysningsmateriel. Søgning i databasen på ”fyrværkeri” giver ikke referencer om Kemikalieberedskabsvagten.
Indsatsen
Der er generelt positive kommentarer til samarbejdet på skadestedet og i indsatsområdet. Særligt i relation til arbejdet i de indledende faser konstateres det, at ordrerne til Beredskabsstyrelsens enheder ikke var særligt præcise men at sådan er forholdene nu en gang i ”kaosfasen”. Flere af Beredskabsstyrelsens enheder modtog i den indledende fase inden indsættelsen ikke oplysning om, at der var sket (flere) eksplosioner. Det vurderes som en mangel. Flere peger på manglende radioforbindelse mellem indsatsledelsen og lederne af de indsatte styrker i området det første døgn. Valget af radiokanaler på Beredskabsstyrelsens interne radionet (grøn radio) mellem enhederne fra de enkelte centre fungerede ikke optimalt.
Personel fra Beredskabsstyrelsen indgik ikke i kommandoposten, og det betegnes som uhensigtsmæssigt i betragtning af de store styrker fra Beredskabsstyrelsen, som indgik i indsatsen. Medarbejdere fra det statslige redningsberedskab blev først inddraget i planlægningsmøder om den endelige indsats fra onsdag den 10. november. Medarbejdere fra Beredskabsstyrelsen indgik ikke i politimesterens koordinerende stab. Vurderingen er, at det ville have været hensigtsmæssigt for KSN at have en medarbejder fra Beredskabsstyrelsen, der kunne give information om og koordinere det statslige redningsberedskabs assistancemuligheder og støttefunktioner. Det kunne ligeledes være formålstjenligt at have en medarbejder til stede, der kunne koordinere og formidle informationer om ulykken og indsatsen til brug for Forsvarsministeriet. Om ledelses- og kommunikationsmodulet bemærkes, at der bør være flere uddannede superbrugere til rådighed til at sikre kontinuerlig drift af modulets tekniske faciliteter ved en længerevarende indsats som den aktuelle. Der bør ligeledes opstilles nogle ”husregler” for brugen af modulet (ikke egnet som varme-/spisestue eller til materieloplag).
Efter indsatsen
Inden frigivelsen fra skadestedet blev der foretaget en defusing på Falck-stationen i Kolding med bl.a. psykologer fra Falck. Der er generel enighed om, at arrangementet var et godt initiativ, men der er delte meninger om gennemførelsen.
Enkelt bemærker, at de oplevede arrangementet “… som et halvhjertet, men velment, forsøg på at gennemføre en defusing. Det var “godt nok”, men ikke professionelt. De værnepligtige havde ingen holdning til denne defusing.”. Langt hovedparten er dog mere positive og angiver bl.a. at “Det var rigtig godt, at der blev snakket bagefter” og “…godt, at der blev tænkt på det”.”Flere nævner, at det var rart at få information om, hvad der faktuelt var sket ude på skadesstedet, ikke mindst information om den omkomne brandmand. Der er udsagn som ”Det var helt i top at få en vand og noget brød”, ”Det var kanon at der blev taget hånd om det og det var nogle rigtig rare mennesker, der stod for det” samt ”Personligt syntes jeg, at det var nogle gode råd de kom med”.
Kritikken omhandler mest de fysiske rammer for afholdelsen af defusingen, da den blev afholdt i et garageanlæg med forstyrrelser til følge. Der er udsagn som ”Rammerne omkring defusingen var for dårlige – for mange til stede, problemer med at høre hvad der blev sagt, støj og uro”.
Andet
Generelt lyder tilbagemeldingerne i evalueringen, at Beredskabsstyrelsen har forudsætningerne for at kunne løse en tilsvarende opgave. Ét beredskabscenter peger på, at det er meget tidskrævende at tilkalde ansatte, værnepligtige samt frivillige, hvilket antyder, at der kunne være behov for at flere nøglepersoner havde tilkalde-/rådighedsvagt, ligesom det ville være en fordel, hvis det var muligt at foretage tilkald automatisk/elektronisk.
Der blev ikke konstateret logistiske problemer af betydning. Det statslige redningsberedskab var selvforsynende og ydede tillige logistisk støtte til øvrige indsatte enheder, ligesom det modtog logistisk støtte fra andre enheder.
I forbindelse med indsatsen i Kolding blev det statslige redningsberedskab ved fire af de fem beredskabscentre stort set tømt for brandslukningskøretøjer og -materiel. Såfremt der var opstået endnu en større brandsituation, var assistancemulighederne fra niveau 2 og 3 derfor relativt begrænsede. Dette forhold bør undersøges nærmere – bl.a. bør der i lyset af Kolding-hændelsen eksempelvis ses nærmere på dimensioneringen af brandberedskabet ved de statslige regionale beredskabscentre. Men indsatsen i Kolding viste, at beredskabscentrenes beredskab er højt, og at det er muligt med få timers varsel at yde en massiv indsats, som logistisk og personelmæssigt kan holdes på et højt niveau i forholdsvis lang tid.
Om samarbejdet med andre indsatsmyndigheder fremgår det af evalueringen, at samarbejdet “i marken” fungerede upåklageligt. Der var gensidig faglig og kollegial forståelse for opgavernes løsning. Den fælles indsatslederuddannelse for politi og redningsberedskab er utvivlsomt en vigtig forudsætning for det gnidningsfri samarbejde i opgaveløsningen. Støttefunktionerne i baglandet til forplejning, afløsning af mandskab, fremskaffelse af yderligere materiel o. lign. fungerede gennemgående godt. Der var, i de indledende faser, problemer med at skaffe egnede hvilefaciliteter til personellet mellem de forskellige indsatser.
Blandt de områder, hvor der kan ske forbedringer, peges på, at rekvisitioner mht. lysmateriel var upræcise, hvilket gjorde det svært at sammensætte materiellet rigtigt (områdebelysning eller arbejdslys). Der bør tages skridt til at udvikle et center-fælles system til modtagelse og håndtering af alle former for udrykninger/assistancer. Underbringelse af indsatspersonel for hvile mellem opgaverne var et problem i de første døgn. Der er peget på muligheden for at udvikle en anhænger / container med materiel til underbringelse af personel (stole, borde, hvilepladser, vask, minikøkken). Ligeledes er der peget på, at de lokale/kommunale/regionale planer kunne indeholde en oversigt over egnede lokaliteter i området (skoler, spejderhytter, vandrerhjem o. lign.). Kendskabet til den rådgivning og assistance, som Kemisk Beredskab / Kemikalieberedskabsvagten kan yde, bør forbedres hos samarbejdsparterne i beredskabet. Brugen af og kendskabet til de opgaver og funktioner, som Ledelses- og Kommunikationsmodulet er udviklet til at løse, er ikke indarbejdet tilstrækkeligt hos samarbejdsparterne i beredskabet. Der bør være flere uddannede superbrugere til rådighed for at sikre kontinuerlig drift af modulets tekniske faciliteter under en længerevarende indsats.
