Kan borgerne stadig være trygge ved brandsikkerheden med de lempelser af brandkrav, som regeringens nye vækstudspil lægger op til? Brandeksperterne hos DBI frygter, at svaret er nej. De lempede brandkrav kommer nemlig i kølvandet på væsentlige besparelser på beredskabet, og samlet set bliver det dermed svært at opretholde det nuværende sikkerhedsniveau, mener DBI.
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er videncenter for brandsikkerhed og sikring. Og DBI’s bekymring skyldes, at vækstpakken lægger op til lempede brandkrav og forenklinger af brandreguleringen – samtidig med, at der er vedtaget betydelige besparelser på beredskabet og etableret en ny struktur med flere og større beredskabsenheder. Oveni kommer væsentlige ændringer i brandsynsbekendtgørelsen, som bl.a. betyder, at der foretages færre brandsyn fra det offentliges side.
”Summen af alle disse tiltag gør det efter vores mening svært at opretholde det sikkerhedsniveau, vi har i dag. De forskellige faktorer skal nemlig ses i sammenhæng med hinanden, hvilket vil sige, at en større indsats på ét område kan kompensere for en mindre indsats på et andet. Her er der dog i stedet tale om at reducere markant på alle områder på én gang”, siger Ib Bertelsen, der er direktør i DBI.
Forsikring & Pension deler DBI’s bekymring. Organisationen har lavet en analyse af virksomhedsbrande, hvor forsikringsudbetalingen var på over 5 mio. kr. Den viser, at selv om der er tale om større virksomheder, så kom 25% af dem aldrig tilbage på markedet efter en storbrand. Brandene koster med andre ord samfundet arbejdspladser – ud over de øvrige omkostninger.
”Man risikerer at gøre erhvervslivet en bjørnetjeneste ved udelukkende at se på bygningens opførelsespris i stedet for at se på de samlede udgifter over måske 5 eller 10 år. Det er en kompleks problemstilling, hvor bl.a. udgifter til drift og vedligehold også spiller ind”, siger ingeniør Tine Aabye fra Forsikring & Pension.